Home Channeling? Our channelers About us Contact


Home > Dansk > Blossom Goodchild - 21. september 2025


Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 21. september 2025

Blossom: Godt, folkens. Giv os, hvad I har ... fordi efter alt at dømme er de fleste af os træt af det!

Lysets Føderation: Kæreste Blossom, kæreste sjæle, som er 'træt af det' ... vi kommer for at opløfte og opmuntre og have opsyn.

Blossom: Have opsyn med hvad?

LF: Vi forsøger at holde jeres tanker i overensstemmelse med, hvem I virkelig er. For er det ikke sådan, at mange af jer synes, I befinder jer på en glidebane, fordi I befinder jer i en tilstand af 'Jeg har lyst til at give op'?

Blossom: Jo, sandelig. De opvågnede sjæle, jeg kender, slutter sig til mig i jammerdalen, da vi er udkørte over at forsøge så hårdt på at holde vores vibration høj. Vi ved, det er vores bedste våben, men samtidig ... synes vi at være ved at løbe tør for ammunition!

LF: Og ... det er grunden til, at vi fortsætter med at lave, hvad vi laver, Blossom. Du føler måske, at disse budskaber alle er ens, at vi sjældent kommer med noget nyt. Det er, fordi der på dette stadie intet nyt er at komme med.

Alt, som vi ønsker at give videre, som vil være til stor hjælp i denne krigs sidste dage, gør vi.

Andre, som ønsker at vide dit og dat om dit og dat, er ikke til gavn ud fra, hvad VI ved om, hvad der er til gavn for sjælen og for helheden.

Som du siger, Blossom ... jeres bedste våben er glæde og latter og venlighed og betænksomhed og forståelse og at give og kærlighed ... alle sådanne ting TILINTETGØR mørket.

Blossom: Det ved vi. Men jeg ved, jeg taler for mange, når jeg siger, at forsøget på at opretholde nogen form for glæde og latter især er en stor opgave. Det føles overhovedet ikke, som om Lyset har vundet.

LF: Det er, fordi alt er vendt på hovedet. Husker du disse ord, som vi har nævnt mange gange før? Vi har mange gange sagt, at alt vil føles så fordrejet.

Lad os bruge en vaskemaskine som analogi. I bliver stadig tumlet rundt og rundt i et miskmask af hændelser ... som sker inden i jer og i jeres verden, og I bliver rodet ind i det hele. Men ... til sidst fortsætter 'vasken' og al 'snavset' er blevet vasket ud og er nu klar til skylningen.

RENSNINGEN ...

Blossom: Og så centrifugering for fuld kraft!

LF: Ja. Alt, når først det er renset, vil gå i centrifugeringsmode ... alt vil så begynde at ske meget hurtigt.

Blossom: Det er godt at høre! Intet giver mening. Vi har ingen ide om, hvad der VIRKELIG finder sted foran og bag kulisserne og alligevel beder I os grine og finde vores glæde. Altså ærligt talt ... Livet for en stor del af os er ikke så let ... så 'glæde' ser ikke ud til at være på menuen!

LF: Så hvad foreslår du, der kan gøres ved det, Blossom?

Blossom: Jeg håbede, I kunne fortælle mig det.

LF: Det gør vi. Hele tiden.

Blossom: Netop! Men vi kæmper stadig.

LF: Hvad ville du sige, er det sværeste at håndtere?

Blossom: Altså, vi har alle vores personlige prøvelser ... og så er der den globale forvirring. Det er som jeres hvidt, jeres farvede og jeres mørkt er blandet sammen i den samme vask, så jeg kan ikke nævne én speciel ting.

LF: Prøv, hvis du ikke har noget imod det.

Blossom: Ok. Så ... at blive udsat for så meget mørke. Det er overalt og i alting. I denne uge tog jeg mit barnebarn med for at se en film kaldet 'Sketch'. Det viste sig, at det var helt igennem en børneskrækfilm ... og jeg mener dæmonisk! Det er overalt. Hvor end vi vender os. Så for os er det svært at finde, eller skulle jeg sige måske, at 'Føle' glæden ved en blomst osv., for indimellem føles det som om det bogstaveligt talt har suget al glæde eller lykke ud af os. Lyder dramatisk ... men SANDT ... da jeg VED, mange har det på denne måde.

LF: Så du siger, du ikke føler dig som den STÆRKESTE AF DE STÆRKE?

Blossom: Ja, helt bestemt, det er det, jeg siger.

LF: Men du kan se, hvorfor man må være det?

Blossom: Ja, helt bestemt. Som enkeltperson ... føles det så ensomt.

LF: Men, og du ved alt, hvad vi vil sige ... .

Blossom: Ja, det gør jeg.

LF: SOM ENKELTPERSON ... VELVIDENDE DE IKKE ER ALENE ... VELVIDENDE DER ER TUSINDER HER PÅ JERES PLANET SAMMEN MED JER ... DER FØLER DET SAMME ... INDENI ... KENDER DEN SAMME KÆRLIGHEDSKRAFT ... INDENI ... VELVIDENDE AT SOM ÉN STOR SAMLING AF SJÆLE ... MILLIONER ... KAN I SKABE ET LYS SÅ LYST ... AT DET ÆNDRER JERES VERDEN.

Blossom: Jep, det forstår jeg. Jeg forstår alt, hvad I siger og har sagt. Men her er jeg ... og føler ikke den mindste entusiasme til at 'fortsætte'. Så hvor kan vi finde entusiasmen? I vil sige 'indeni'. Jeg ved, den er der inden i mig. Hvor skulle den ellers være? Hvor ville vi ellers få den fra? Men den har ikke lyst til at komme ud at lege.

LF: Mange af jer fik megen styrke og trøst af White Clouds ord i din sidste video.

LYT TIL DEN FORM FOR OPMUNTRING OM OG OM IGEN, OG OM OG OM OG OM IGEN, OG OM OG OM OG OM IGEN.

BLIV VED MED AT FORTÆLLE JER SELV, HVEM I VIRKELIG ER.

BLIV VED MED AT SIGE MANTRAET.

Blossom: Det gør vi. Det er det, jeg forsøger at forklare. Alle disse redskaber ... alt, hvad I har givet os ... det føles lidt, som om vi står i stampe. Vi er blevet lidt som zombier for at lukke af for alle grufuldhederne. Det føles, som om vi er meget tæt på kanten af noget ... en klippe måske og ikke ved, om vi vil springe og flyve ... eller falde eller blive skubbet og pladask ligger vi på jorden!

LF: I VIL FLYVE. I VIL FLYVE. I VIL FLYVE.

Blossom: Det er vi nødt til at STOLE på.

LF: Ja. Det må I.

Kæreste sjæle ... Fordi alt, det som kommer op, er så forvirrende ... må I holde fast i jeres TILLID.

STOL PÅ VISHEDEN OM, AT I ER HER FOR AT OPFYLDE JERES PLANETS SKÆBNE.

I er her af en helt bestemt grund.

I befinder jer midt i det nu. Men I må fortsætte med at blive ved.

I er så tæt på mållinien.

Blossom: Med al respekt, jeg husker, White Cloud sagde det lige før december 2012 og her er vi snart i dec. 2025!

LF: Tid, Blossom. Fjern tidsfaktoren.

TIDEVANDET VIL VENDE.

DET VIL DET.

Og pludselig vil alt blive anderledes.

I vil være i stand til at få en mening ud af vanviddet og hvorfor det måtte være sådan.

Og som puslespilsbrikkerne falder på plads ... vil I få fornyet håb.

I vil genvinde jeres styrke. For det vil være åbenbart, at mørket har mistet sit greb og når det finder sted ...

VIL DET VÆRE SOM AT TRÆDE IND I EN VIBRATION, SOM LØFTER JERES HJERTE OG MAN VIL FØLE, AT TIDEN ER KOMMET ... TIDEN ER ENDELIG KOMMET ... HVOR ALT SKAL ÆNDRE SIG.

Blossom: Jeg kunne føle det, da I sagde det.

LF: Føler du det som en sandhed eller en mulighed?

Blossom: Jeg ville gerne føle det som en sandhed.

LF: I det øjeblik da ordene kom igennem, følte du det som en sandhed, Blossom?

Blossom: Ja.

LF: Så VID, AT DET ER SÅDAN.

GIV IKKE OP.

GIV IKKE EFTER.

GIV SLIP ...

Blossom: Skulle vi ikke holde fast?

LF: Det afhænger af, hvad I holder fast i.

TILLAD. TILLAD. TILLAD den Guddommelige Plan at udfolde sig ... og forbliv i ABSOLUT VISHED OM, AT LYSET HAR VUNDET.

Se det som en film. Løsriv jer fra den og se. I vil se den fra et andet perspektiv.

Blossom og alle ... I VED, HVORDAN KÆRLIGHED ... GLAD KÆRLIGHED FØLES.

Hvorfor ikke give jer selv lejligheden til at sidde og Være og genkalde jer en tid, hvor I FØLTE på denne måde. Ånd det ind. Føl det i hele jeres væren. VID DET ... og behold det inden i jer.

Fortsæt med at gøre det ... som en del af en daglig rutine måske.

JERES TANKER ER SÅ VIGTIGE.

VOGT DEM GODT, kæreste sjæle.

HAV KONTROL OVER DEM.

VÆR HELE TIDEN BEVIDST OM, HVORDAN DE FÅR JER TIL AT FØLE JER.

Erstat tanker, som fører jer ned ad den forkerte vej med tanker, der får jer til at føle jer lysere/lettere.

Med tanker, som får jer til at ELSKE JER.

I VED, hvad I skal gøre og hvordan I gør det.

Og vi sender jer så megen kærlighed og opmuntring for at få det til at ske.

Blossom: Tak, folkens. Jeg ved, det virker som ren elendighed for tiden. Men det er ganske enkelt, hvordan det synes at være for tiden. Ikke kun for mig, men for mange.

LF: Vi takker dig for at VÆRE SANDHED.

Blossom: Vi gør vores bedste. I taknemmelighed. I kærlig tjeneste. JEG ER.

Website: Blossom Goodchild

Oversættelse: Margit


https://monolithtracker.com/. Linket virker ikke længere, læs om monolitterne i kanaliseringerne af

5. december 2020
12. december 2020
19. december 2020
3. januar 2021 og
31. marts 2024.











Worldwide visualization for a Breakthrough - Please Join Us!




< foregående budskab | næste budskab >




Share |



Donations for our translators team are received in gratitude Thank You!!


Much information from the channelings, and from many other sources,
is brought together on our other website:

TheGreaterPicture.com




Galactic Channelings

Create Your Badge