include("pappie.php") ?>
Mike Quinsey – Kanaliserer sit Højere Selv – 16. december 2016
Når I kan se og forstå den nuværende situation på Jorden, er vejen frem åbenbar og indikeres af sammenbruddet af Illuminatis kontrol over de begivenheder, der finder sted. Tingene forandrer sig, selv mens de forsøger at opretholde en vis form for kontrol til ingen nytte. Der er en større plan på plads, som, uanset handlingerne fra dem, der i stedet forsøger at påtvinge deres vilje, kan de ikke forhindre en vellykket afslutning, der fører til Opstigning. Så bliv ikke forfærdet, uanset hvordan I ser, begivenheder udspiller sig, da alt er godt. De sidste krampetrækninger fra dem, der står over for nederlag, kan ses og mange flygter nu for at undgå at skulle stå til ansvar for deres handlinger mod Menneskeheden. De kan ikke slippe for at skulle se resultatet af deres handlinger i øjnene, da der ikke findes et skjulested, hvor de kan gemme sig for at undslippe og retfærdigheden vil ske. Vær ikke bekymrede over deres fremtid, da de vil høste, som de har sået og som alle sjæle vil de ikke desto mindre blive hjulpet, så snart de vender sig mod Lyset. Der er en plan på plads, der vil lede jer ad vejen til jeres frelse og opløftelse ud af dualitet og ind i Lysets riger. Det er de planer, som I forlod, da I frivilligt meldte jer til at hjælpe de sjæle, der er fanget i de lavere vibrationer. I undrer jer måske over, hvorfor I ville forlade de højere riger for at hjælpe dem, der syntes uden frelse og det enkle svar er, at I er ét med dem og alle sjæle må løfte sig ud af mørket, hvis de skal gøre fremskridt. De har brug for hjælp til at finde vejen tilbage til Lyset, ellers kan de glide længere ned i afgrunden, hvor Lyset praktisk talt er ikke-eksisterende. Jeres styrke og erfaring er jeres garanti for succes, selvom de lavere vibrationer vil være en stor udfordring for jeres tro. Som I tidligere har hørt, er I aldrig alene, når I befinder jer på jeres vej og jeres Guider vil gøre deres bedste for at hjælpe jer, når I er i nød. Imidlertid går alt, som det skal, for at sikre, at Revalueringen (RV) er tæt på at finde sted. Den kan synes at have været forsinket for ofte, men husk, at det kræver masser af forberedelse, før alt er klar til at gå i gang. De mørke, selvom de er svækkede, er stadig i stand til at hindre begivenheder og forårsage forsinkelse, men kan ikke forhindre det ultimative fremskridt, som er bestemt. Mange af jer ved allerede, om I befinder jer på vejen til fuldendelse i denne livstid og de mørke har til opgave at teste jer for at finde de svagheder, I måtte have. Dog vil jeres karakterstyrke utvivlsomt hjælpe jer igennem, forudsat I holder blikket fast rettet mod målstregen. I får lov til at finde ud af mere om jeres fortid og folk begynder at høre om de forbløffende opdagelser i de Antarktiske egne1. Resterne af en umådelig stor by, der har ligget under isen i tusinder af år og det er en spændende opdagelse, som næppe kan holdes hemmelig, men de egentlige magthavere vil gøre deres bedste for at holde det hemmeligt. Det er et fund, som forskerne blev ført til, da det er tid for Menneskeheden at kende mere til sandheden om jeres sande historie. Indtil nu har I bevidst været holdt i en tidslomme, men snart skal I høre om de mange forskellige Rumvæsener, der er knyttet til jer og især dem, der lever i den Indre Jord. Det faktum, at kun få af jer har haft en idé om deres tilstedeværelse, er, fordi indtil nu var det ikke tid for dem at give sig til kende over for Menneskeheden. Men den tid nærmer sig hastigt, hvor I skulle være klar til at mødes med jeres Brødre og Søstre fra Rummet. På mange forskellige stadier i Menneskets evolution har I haft besøg af Rumvæsener, men de har ikke altid haft de bedste intentioner. Anunnakierne, som nu har forladt Jorden, holdt jer i et "fængsel" efter deres ideer og fik jer til at tro på en falsk version af jeres historie. Tiden er kommet til at høre sandheden, men først må I løftes op og Menneskeheden må skabe betingelser på Jorden, som medfører en acceptabel levestandard. NESARA vil blive vedtaget meget snart og vil føre Menneskeheden ud af de Mørke Tidsaldre og ind i Lyset. Det vil sikre en ende på fattigdom, og en fair fordeling af rigdom og Jordens gaver. Der er mere end nok rigdom på Jorden, der har været akkumuleret i mange århundreder og vil give hele menneskeheden en rimelig levestandard. St. Germain kan krediteres for at have sikret, at sådan en høj standard kan opnås og vil frigive midler, når tiden er inde. Kriges hærgen og fattigdom i mange lande har efterladt megen nødvendig genopbygning, men med de fremskridt, der vil opstå, vil reparationer og genopbygning snart genoprette de områder, der har været hårdt ramt. På relativt kort tid vil alle lande blive som nye og mere selvforsynende og folket blive befriet for slid og slæb ved at skulle arbejde hele deres liv blot for at kunne eksistere. Men selv med avancerede teknologier vil den samlede tidsramme stadig være en hel del år, før færdiggørelse er nået. Fremtiden er fyldt med Lys og en glad og fornøjelig tid vil blive oplevet af alle. Allerede nu går I ind i et område af Rummet, der er af de højere vibrationer og da de har en effekt, vil folk opleve opløftelse i mere fredelige omgivelser, hvor Lyset er stærkere. Det vil blive hårdt for mange mennesker, men husk, at forandringerne er nødvendige for at opnå grundlaget for en Ny Tidsalder. Planen er allerede på plads og meget er allerede sket, der er byggestenene til det, der skal følge. Hele verden er i en tilstand af forandring og for nogle kan det være en smertefuld oplevelse, men som tingene skrider frem på nuværende tidspunkt, skulle det ikke vare alt for længe. De gode nyheder om aktuelle begivenheder bliver stadig i vid udstrækning holdt tilbage, af dem, der er imod forandringer, der løfter jer ud af de vanskeligheder, de har skabt. I vil forstå, at det ikke er let at indføre så mange forandringer på så kort tid. Men der tænkes på jeres behov og meget vil blive gjort for at lindre de vilkår, der i dag eksisterer. Det er tiden for god vilje på Jorden og folk bliver mere fokuseret på at have en glad og fornøjelig tid. Men mange glemmer ikke dem, der stadig lever under betingelser, der skaber fortvivlelse og hjertesorg og meget godt arbejde bliver gjort i denne tid. Jeres gavmildhed i sådanne tider er vidunderlig og et tegn på, at, efterhånden som vibrationerne øges, slipper I gamle energier og finder jeres sande selv. I er så meget af Lyset som enhver anden sjæl, selv om nogle endnu ikke erkender deres sande potentiale. Husk altid, at hvad der end sker for jer, vil I altid have Gudsgnisten og det vil altid være sådan. Fortsæt jeres rejse i dagene, der kommer, med fuld bevidsthed om, at I alle er et aspekt af Gud og handl derefter. Må I alle få, hvad I ønsker for jer selv og andre og brug den frie viljes gave til at sprede kærlighed og velsignelser på denne tid af året. For mange er det en særlig lejlighed, hvor Jesu liv og hans kærlighed til hver eneste sjæl fejres. Jeg forlader jer med kærlighed og velsignelser og må Lyset oplyse jeres dage og vejen mod fuldendelse. Denne meddelelse kommer gennem mit Højere Selv. I Kærlighed og Lys. Mike Quinsey. Besked fra Mike Quinsey. 1http://divinecosmos.com/start-here/davids-blog/1209-endgame-pt-2?utm_source=feedburner&utm_medium=email&utm_campaign=Feed%3A+DavidWilcockBlog+%28David+Wilcock+Newsletter%29 /Margit
include("../ads.php") ?> include("voetnoot.php") ?> |