Suzy Ward - kanaliserer Matthew Ward — 4. januar 2023
Øget aktivitet; NESARA/GESARA; sandheder vil komme frem gradvist; Gaias opstigningstempo; morgendagens omstændigheder, ledere; krystallinske celler; DNA
Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, dette er Matthew. Mange mærker, at "Luften føles superladet med forandring!" og det er sandelig en passende beskrivelse af aktiviteten verden over for at fjerne mørket. Sidste års bemærkelsesværdige fremskridt bliver nu øget på Jorden og udenfor. Kampen mellem lysets og mørkets kræfter bliver også ført uden for planeten. I mange årtier har de mørke i nogle af jeres militære organisationer og virksomheder arbejdet hemmeligt med medlemmer fra andre civilisationer i rumprojekter med negative intentioner. Lige som mørket på Jorden kommer op i lyset, så det kan blive besejret, således vil det også være med afviklingen af disse projekter, som bruger teknologi, som de fleste tænker kun eksisterer i science fiction romaner og film. I den ikke så fjerne fremtid vil teknologien blive brugt godgørende på planeten. Alt for at befri Jorden for mørke skrider fremad i overensstemmelse med den guddommelige plan udtænkt af de højt udviklede sjæle, som har ansvaret for Mælkevejs galaksen, i samarbejde med det højeste universelle råd. Det er på den guddommelige ordens plan, at I blev valgt til at deltage, fordi I er de stærkeste af de milliarder af sjæle, som meldte sig frivilligt. I husker ikke, at I dengang vidste, at I er ren kærlighed-lys energi - det eneste "våben", mørket ikke har noget forsvar mod - og godt erfarne i missionen, I påtog jer. I Kære, stol på, hvad vi ofte har fortalt jer: Ganske enkelt ved at VÆRE, hjælper I vores jordiske familie med at transformere deres verden - jeres lys er så stærkt! Alle sandheder, som bliver offentligt kendt, er en del af Jordens store udrensning, og med den øgede aktivitet kan det se ud til, at disse sandheder snart vil komme frem. Det er meget usandsynligt. Hvis alle afsløringer kom frem samtidigt, ville den kollektive psyke hos Jordens civilisation gå i chok. Det ville blokere folks evne til at reagere rationelt og spolere det meste af lysarbejdernes fremskridt med at vække dem. Derfor, som vi har fået fortalt, er planen først at afsløre det, som I ville kalde "nemmere at acceptere sandheder", og andre områder, hvor udbredt bedrag, korruption og moralsk fordærv eksisterede - og nogle bliver allerede nu afsløret og udryddet - vil blive afsløret, når civilisationen kan fordøje endnu en bølge af chokerende informationer. Vi er blevet spurgt om, hvad NESARA/GESARA er, også hvornår den vil blive indført, og vi kender ikke svaret på "hvornår". Den amerikanske lov, National Economic Security and Reformation Act, har to primære bestemmelser og begge er komplekse. Den første, der fastsætter den suveræne republik, som dens grundlæggere havde til hensigt, kræver afsættelse af den nuværende regering. Kun en forholdsvis håndfuld af befolkningen ved, at landets regering for nogle få århundreder siden hemmeligt blev etableret som et privatejet selskab og alle borgerne er dets ansatte. Diskussioner er i gang om, hvordan denne situation bedst håndteres med mindst mulig forvirring og "partipolitiske" modreaktioner. Det er ikke et politisk spørgsmål. Det handler om at befri nationen for Illuminatis indflydelse, som hurtigt krydsede Atlanten, efter kolonierne fik uafhængighed fra det britiske herredømme. Da først dette hemmelige selskab etablerede sig i enhver institution, system og organisation, som påvirker livet i landet, spredte det sig nord og syd for staternes grænser. Den anden primære bestemmelse gælder en ny global økonomi - Det er grunden til, at GESARA blev føjet til NESARA - og den gør en ende på de nuværende former for bank- og udlånsvirksomhed, aktiemarkeder og valutahandel, som Illuminati indførte, så de kunne samle formuer. Tiltag gøres for at inddrive disse penge, som blev tjent ulovligt og umoralsk, så de kan blive brugt til at gøre en ende på fattigdom verden over. Denne bestemmelse vil også gøre en ende på the Federal Reserve System (det amerikanske centralbanksystem) - det har slet ikke noget at gøre med "forbund" - og dets skatteopkrævningsgren, Internal Revenue Service (det amerikanske skattevæsen). Centralbanken er et bankkonsortium, hvis indflydelse strækker sig over hele kloden som en blæksprutte med tusinde arme. I det nye system vil alle nationale valutaer være baseret på ædelmetaller, hvorved det globale økonomiske spillerum udlignes. Selvom vi ikke kan give jer en tidsramme for indførelsen af disse bestemmelser, kommer alle godgørende forandringer nærmere, da alt er i accelerationsmode og vibrationsniveauerne stadig er stigende. Jeres tillid og tålmodighed vil blive belønnet! "Jeg hørte, at Gaia ønsker, at hele hendes befolkning tager med hende tilbage til høj femte tæthedsgrad. Ved I, hvor længe der går, inden alle 'vågner op'?" Lad os først præcisere "tilbage til høj femte tæthedsgrad". Den elskede sjæl Gaia har altid været i tæthedsgraden, hvori hun har sin oprindelse, og sammen med Gud skabte de hendes planetariske legeme, som nu kaldes Jorden. Kun hendes legeme steg ned til lav tredje tæthedsgrad, da mørket gennemtrængte en række civilisationer. I æonerne, hvor hendes kærlighed og omsorg for hendes livsformer, som levede under 3D omstændigheder, stadig bestod, forblev Gaias udviklingsstatus i høj femte tæthedsgrad. Det er det samme med jer, kære brødre og søstre. I lever i tredje tæthedsgrads kroppe, fordi I tog til Jorden for at hjælpe civilisationen med at vågne op, så de kan udvikle sig. Men I er ikke jeres kroppe, I er sjæle med den samme høj-tæthedsgrads udviklingsstatus, som da I meldte jer frivilligt til denne levetid. Og nu, for ca. 80 år siden fik en indstrømning af massivt lys fra kraftfulde, spirituelt udviklede civilisationer Jorden til at ryste sig løs af hendes tætte fortøjninger og begynde opstigning. Det var sandelig Gaias ønske dengang, at hele hendes befolkning også steg op i højere og højere lysplaner. Men som tiden gik, indså hun, at hun måtte vælge mellem enten at fortsætte sit opstigningstempo eller sænke det betydeligt og vente på, at hele hendes menneskehed vågnede op spirituelt og bevidsthedsmæssigt - personlig opstigning. Gaia ønskede ikke at forsinke fordelene ved højere vibrerende planer for sjæle, som udviklede sig på opstigningsvejen, så hun holdt et støt tempo. Hendes bevidsthed om hendes folks tankegang lod hende acceptere, at ikke alle var klar til at leve i fjerde og femte tæthedsgrads civilisationer. Nogle ville ikke tro på, at religiøse dogmer blev udtænkt for at kontrollere masserne; nogle ville ikke tro på, at størstedelen af videnskaben, som er blevet undervist i/lært er ukorrekt; og andre slumrede dybt ved kendskabet til snæversyn, uretfærdighed, økonomisk ulighed og andre lavt vibrerende sociale betingelser. Snarere end at favne sandhederne og forandringen, vil de på sjæleniveau vælge at forlade denne levetid. Hvem, som går over til åndelivet af den grund og hvem, som går over ifølge livslængden valgt i deres sjælskontrakter er kun relevant for disse sjæle. Hvad, der er vigtigt, er, at Gaia med glæde er på rette kurs på sin opstigningsvej. "Hvilken verden vil det blive, hvis børnene af i dag ikke kan blive morgendagens ledere i regeringer, selskaber, retssystemer, uddannelse, kommunikation, transport og teknologi?" E-mailen, som udtrykte de samme bekymringer, som mange andre har, nævnte også andre bekymrende omstændigheder: psykologisk effekt af isolation og afbrydelser i klasseundervisning på grund af påbud i forbindelse med pandemien; mulige helbredsproblemer som følge af vaccinationer og udbredt forurening; ustabile nationale økonomier; dårlige muligheder for at komme i arbejde for børn, som ikke har råd til videregående uddannelser, da industrier indfører flere robotter; krigsførelse og øgede militærudgifter. Mens disse er logiske overvejelser på dette tidspunkt, så lad os fortælle jer om utallige følelsesmæssige faktorer i tillæg til børns bemærkelsesværdige evne til ukuelighed og tilpasning til omstændigheder. Den tillidsfulde udsigt og opmuntringen fra forældre, lærere, rådgivere og andre, som børnene respekterer, giver dem selvtillid og inspirerer dem til at klare sig godt i deres foretagende. Lysarbejdere, jeres optimismes og trygge følelsers høje vibrationer vil gavne folk i alle aldersgrupper, og dominoeffekten kan udvirke underværker. Hvad angår mulige helbredsproblemer, ændrer det intensiverede lys cellerne fra kulbaseret til den krystallinske struktur, som styrker immunsystemet og giver modstandsdygtighed over for giftstoffer, som forårsager sygdom. Krystallinske celler har en anden vigtig funktion: De gør det muligt for kroppe at trives i de højere vibrerende planer, som Jorden er på vej ind i. Lad os for et øjeblik tage et sidespring for at svare på et relevant spørgsmål: "Spørg venligst Matthew, hvordan vi ændrer celler fra kulstof til krystallinsk." Lys er det, som ændrer den cellulære struktur fra kulstof til krystallinsk, og personer, som lever på gudelige måder, absorberer automatisk lys. Som Gud sagde, "Det er så nemt som at være venlig." Det nye globale økonomiske system vil stabilisere alle nationale økonomier, og med hensyn til uddannelse vil de økonomiske, institutionelle og kulturelle standarder, som har været til ulempe for så mange børn, undergå mange forandringer. Alle niveauer vil blive struktureret, så der tages hensyn til børns interesser, talenter, færdigheder og evner, og udgifter til uddannelse vil ikke være et problem fra før-skole klasser til færdiguddannelse. Forandringer vil komme langsommere, hvor skolegang for piger er gjort vanskelig, men fortsatte stigende vibrationer vil gøre en ende på den uretfærdighed, og til sidst vil ubegrænsede uddannelsesmuligheder være tilgængelige for ethvert barn i jeres verden. [Budskabet af 4. april 2022 indeholder omfattende detaljer om forandringerne.] Krigsførelse vil slutte og penge til militærudgifter vil blive omdirigeret til genopbygning af nationale infrastrukturer, forsknings- og udviklingsprojekter og andre gavnlige programmer. Tropper, som ikke længere bliver nødvendige til landes forsvar, vil blive anvendt andetsteds, og selve beskæftigelsen vil ændre sig dramatisk til gavn for hele befolkningen. Alle disse udviklinger er sandelig betydningsfulde, men den vigtigste emotionelle faktor er DNA. Lad os give jer lidt baggrund her. I Begyndelsen blev mennesker skabt med 12-strengs DNA. Kroppe var ikke syge og handicappede og aldersprocessen stoppede på det tidspunkt, I betragter som den bedste alder, 30 år eller deromkring. Hjernekapaciteten blev brugt fuldt ud og ligeså blev alle iboende evner - folk kommunikerede telepatisk med naturriget, manifesterede lige, hvad de ønskede, rejste med tankens hastighed og sjælsniveau viden nåede bevidstheden. Fordi folk var sunde i krop, sind og ånd, kunne de leve i tusinder af år, hvis de ønskede det, før de rykkede videre til højere selvopdagelsesniveauer. Som alt andet i eksistens er DNA energi, og energi kan ikke ødelægges. Så da mørke kræfter kom ind i billedet, udtænkte deres marionetter en anden måde at kontrollere uerfarne civilisationer på. De lagde ti af menneskers tolv DNA-strenge i en sovende tilstand - to forblev aktive, fordi det er det mindste antal, for at kroppen kan fungere. Så i mange lange tidsaldre med mørke på planeten, havde de fleste sjæle, som inkarnerede der, kroppe med kun to aktive DNA-strenge. Sammenhængen mellem DNA og krystallinsk cellulær struktur er denne: Lyset i en krops utallige celler "ansporer" sovende DNA-strenge til igen at blive aktive. Startende for noget tid siden kom mange sjæle til Jorden med et spirituelt og bevidst bevidsthedsniveau, som kun er muligt, når mere end to strenge er aktive. Disse personer har avanceret intelligensniveau, urgammel visdom, spirituel og moralsk integritet og det iboende ønske om at opnå international fred, lighed, fremgang og liv i harmoni med naturen. De er morgendagens ledere. Vær ikke bekymret for dem! Som sjæle med flere aktive strenge fortsætter med at inkarnere på Jorden, vil enhed indfinde sig i den kollektive bevidsthed, og den Gyldne Tidsalder kan blomstre i al dens prægtige fylde. Elskede brødre og søstre, lysvæsner i hele dette univers ærer jer og støtter jer med kraften i ubetinget kærlighed. KÆRLIGHED og FRED Suzanne Ward [Note fra Suzy: Hvis I lægger disse budskaber op på andre sider eller sociale medier - og det er en smuk måde at dele disse informationer på - så inkluder venligst dato, mit navn og www.matthewbooks.com. Tak.] Send venligst kommentarer og spørgsmål til suzy@matthewbooks.com. Nyd kapitler af Matthew, fortæl mig om Himlen på Matthew Books YouTube kanal Alle budskaber fra december 2003 til dato er arkiveret på www.matthewbooks.com. Vær venlig at dele dem. Matthew Books YouTube kanal. [I kan også læse om emner og prøvekapitler af Matthew, Tell Me about Heaven (Matthew, fortæl mig om Himlen), Revelations for a New Era (Afsløringer for en ny æra), Illuminations for a New Era (Illuminationer for en ny æra), Voices of the Universe (Universets stemmer) og Earth’s Golden Age (Jordens Gyldne Tidsalder). Der er uddrag af min lille bog også Amusing to Profound – My Conversations with Animals (Underholdende til dybsindig - mine samtaler med dyr). I Bookshop, kan I bestille trykte bøger eller e-bøger.] Oversættelse: Margit Villumsen MATTHEW PÅ DANSK: Er du interesseret... find alle de gamle oversættelser fra Matthew, for at få mere indblik i emnerne og materialet. 2009-2020: 2003-2008: ORDLISTE: OBS: Billederne virker ikke på den gamle side (kun tekst).
Donations for our translators team are received in gratitude is brought together on our other website: Create Your Badge |