Suzy Ward - kanaliserer Matthew Ward — 1. december 2022
GUD: skelsættende år; svære perioder forude; overbevisninger; hvem jeg er, hvad jeg gør; forskelle mellem Skaberen og jeg; universelle love
Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, dette er Matthew. Vi har den glæde og ære at byde Gud velkommen. GUD: Tak, Matthew, og hej, mine elskede børn! Jeres traditionelle religiøse fejringer, festligheder, pragtfulde musik, flotte juleudsmykninger, træer med lys, gaver og hjælp til dem i nød af min flok har højnet vibrationerne til mægtige nye højder. Når I hører eller synger "Joy to the world" og "Peace on Earth, good will to men", så lad disse ord give genlyd i jeres hjerter. Lad denne hjertelige juletid med familie og venner holde jeres humør højt, mens I går ind i et nyt år. Da jeg talte til jer i begyndelsen af året, sagde jeg, det ville blive et skelsættende år, og sandelig blev det skelsættende. Den lange æra med mørk kontrol er blevet brudt! Borgere, der protesterer mod deres regeringers politik, omvæltninger i nationale økonomier, Ruslands afgørende mission i Ukraine og alt, hvad der sker uden for offentlighedens søgelys, kommer i guddommelig orden for at befri Jorden for alt mørke. Selvom det er en af de betydningsfuldeste udviklinger i hele vores univers, betyder det ikke, at tingene vil blive vendt til lyksalighed på et øjeblik. Der vil være forvirring og tumult, som I kan tænke positivt om, som at rydde op efter en orkan, så tingene kan komme i orden igen. I har modigt og frygtløst klaret jer igennem svære perioder, mine kære, og nu får I hjælp fra vibrationerne, som jeres lys har hjulpet til nye højder. Når jeg ser på min jordiske familie fra et sted i kontinuummet, ser jeg en fortrop af sejrende bærere af lys, som går i spidsen for en folkemasse, hvis øjne stråler af spænding og glæde. Gaia og jeg ville inderligt elske, hvis alle ville byde de kommende afsløringer velkommen i den ånd, men vi ved, at nogle, som er fast forankret i videnskabelige principper, religiøse dogmer eller regelbundne normer, måske ikke vil. Og det er helt i orden, for eksempel, hvis de ikke kan tro på, at dele af de hellige bøger blev skrevet af selvtjenende personer, så de kunne få kontrol over alle andre. Det er helt i orden, hvis de ikke kan tro på, at det, de har lært om videnskab og historie, for det meste er forkert eller at "konspirationsteori" er, hvad sande informationer bliver kaldt, når de kommer frem i lyset. Og hvis de ikke kan tro på, at regeringer løj om, at vaccinationer beskytter jeres helbred og hemmeligholder deres kontakt med mine børn i andre civilisationer, er det også helt i orden. Hvis familie og venner er blandt disse folk, så lyt til dem med kærlig opmærksomhed, men forsøg ikke at få dem til at ændre mening - det er ikke jeres ansvar eller jeres ret. Alle sjæle i vores univers er berettiget til at lære i et tempo, der passer dem, og de har al evighed til at gøre det i. Nogle af jer ved ikke, hvem jeg virkelig er og hvad jeg gør, så jeg vil fortælle jer det, men først vil jeg fortælle jer, hvem jeg ikke er. Jeg er ikke det øverste væsen i kosmos, Kilden, Helheden, JEG ER-enheden af Alt. Det er Skaberen. Jeg er en sjæl skabt i samarbejde med ærkeenglene, som Skaberen gav gaven med den frie vilje, og dens partner, manifestation - det er at bruge Skaberens energi til at formgive ens egne ideer eller at sætte dem i bevægelse. Ærkeenglene lavede guder - jeg er en af dem - og gudinder og gav hver af os valget mellem at antage en konkret form eller at forblive ren energi. Jeg valgte det sidste. Skaberen valgte mig til at være det øverste væsen i dette univers - dvs. at formgive og medskabe alt her, så som tilsynsførende over operationer at sørge for, at alt foregår pænt og ordentligt - og valgte andre guder og gudinder til at udfylde den samme rolle i de andre seks universer. I vores respektive domæner har hver af os proportionelt Skaberens kraft. Imidlertid tilføjede Den - som et stedord for Skaberen er det et udtryk for den højeste ærbødighed og respekt - denne regel: Vi må aldrig gribe ind i nogen sjæls frie viljes valg i vores univers. Uanset hvor grusomme mod andre eller farlige for en selv disse valgte handlinger kan være og hvor meget vi end ønsker at gribe ind, kan vi ikke gøre det. Det er grunden til, at Jorden i vores univers blev så godt kendt som en fremragende skole med en evig karmisk karrusel. Gaia er meget træt af at yde den service og hun er opstemt over, at det overhovedet ikke vil være byrdefuldt, når hun når sin opstigningsdestination i det, I kalder, 5D. Faktisk er områder i rummet ikke nummererede - planer med forskellig energi flyder blot i overensstemmelse med de fremherskende vibrationer. Og nu, Skaberen kan gøre en undtagelse til Sin gave med den frie vilje, og for nogle få årtier siden med jeres opfattelse af tid gjorde Den denne: Ingen sjæl må sprænge et atomvåben i rummet. Grunden er, at frie ånder - sjæle så spirituelt og bevidsthedsmæssigt avancerede, at de ikke har brug for en krop - og sjæle, der rejser astralt, er blevet splintret af atomsprængninger. Det handler ikke om kroppe, som kun holder i én levetid - det handler om sjæle, og de lever for evigt. Enhver sjæl er en del af Skaberen og i dette univers af mig, og alle bliver værdsat ligeligt og elsket betingelsesløst. Hver del af en splintret sjæl er levende og søger efter alle delene, sætter sig sammen med dem, der bliver fundet, i rigtig levetidsrækkefølge, indtil hele sjælen er blevet perfekt rekonstrueret, hvilket kan tage tusinder af jeres år. Den fortsatte søgen efter fragmenter vil fortsætte, indtil enhver sjæl igen er hel og sund - så vigtig er hver sjæl! For at overholde Skaberens undtagelse, bad jeg alle civilisationer i vores univers med teknologien til at forhindre atomvåbensprængninger om at gøre det. Af størst interesse for jer har besætninger i jeres himmel eller mine ekstraterrestriske børn, som lever blandt jer, gjort det tretten gange. Jeg ved, der er snak om en atomkrig - jeg forsikrer jer, der vil ikke komme en krig - og den lejlighedsvise trussel om affyring af et missil. Det er ikke sandsynligt, men hvis det skete, ville sprænghovedet blive gjort uskadeligt, som det er sket med alle forudgående. Lad mig lige tænke mig om, Suzy. ... Okay, tak. Jeg ved, hvad jeg ønsker at tale om som det næste. Det er i orden at kalde mig ved det navn, I end ønsker - jeg reagerer på dem alle. Mit rigtige navn er en kombination af toner og pastelfarver, så det kan ikke udtales, og jeg er en gud, så han, ham og hans er korrekte stedord, og Fader er også passende. Imidlertid er jeg, som de andre universelle CEOs, androgyn, balancen mellem feminine og maskuline energier. Gaia, sjælen, som valgte at inkarnere som planeten og har feminin energi, kan med rette kaldes Moder Jord og min datter. Med den uundværlige hjælp fra Sol - sjælen, I kalder solen og hvis energi overvejende er maskulin - Gaia og jeg brugte Skaberens uudtømmelige kærlighed-lys energi til at samskabe en planet, der strålede med naturlig skønhed og spektakulære livsformer i dyre- og planterigerne. Da vi var færdige, var hele planeten, som vi kaldte Terra, et paradis - den bibelske Edens have. Folk, dyr og planter kendte deres forbindelse med hinanden og med os, deres medskabere. Alle levede fredeligt og glade sammen og kommunikerede hørligt og telepatisk. Sørgeligt nok begyndte tingene til sidst at gå ned ad bakke, men Gaia og jeg fortsatte med at elske og nære civilisation efter civilisation efter civilisation. Jeg er en sammensmeltning af enhver person og alle Jordens andre livsformer - dyr og planter er også sjæle - så allestedsnærvær er anvendeligt på mig som vores Helhed, men alvidenhed, almagt og perfektion er ikke. Disse gælder kun for Skaberen, som er ren kærlighed og udtrykker det som lysenergi og kosmisk bevidsthed. Mine kære børn, en stor del af, hvad I lærte om mig, var opdigtet, og noget af det giver ikke engang mening, vel? Hvordan kan jeg være en kærlig Gud og også en vred, hævngerrig Gud? Enhver sjæl i min flok er en del af mig - hvorfor ville jeg sende nogen af mine dele til et sted, religioner kalder helvede? Hvorfor ville jeg bede nogle af mine børn om at slå andre ihjel, fordi de har en anden religiøs overbevisning? Hvorfor ville jeg tænke om alle mine børn, at kun én har fortjent at blive kaldt min "søn"? Ingen af disse ting, som tilskrives mig, er sande! Det var et sidespring, men jeg ønskede i det mindste at få det på det rene. Tænk venligst nu over dette: Hvis jeg skulle være på niveau med Skaberen, måtte jeg være perfekt. På sjæleniveau er vi alle uadskillelige, så hvis bare et af mine børn - og I har ikke et tal stort nok til, at jeg kan fortælle jer, hvor mange jeg har - har en svaghed, kan jeg ikke være perfekt. Hvis vi skal have perfektion i vores univers, måtte nogle i min omfattende flok tage klogere, venligere beslutninger. Det er ikke at være fordømmende, det er fakta. Skaberen og jeg er forskellige på en anden måde. Som Kilden til alt i eksistens er Skaberen bevidst om, hvad sjæle gør i hele kosmos, men er ikke personligt involveret i deres liv. Jeg ved kun, hvad sjæle i vores univers gør og jeg er personligt involveret i enhvers liv. Jeg reagerer også på enhvers bøn. I får måske ikke, hvad I ønsker, mine kære børn, men I får altid, hvad I har brug for at blive på rette spor i forhold til, hvad I valgte i jeres sjælskontrakter. Og hvis I beder for andre, har deres kontrakter forrang for, hvad I ønsker for dem. Udover overholdelse af Skaberens frie viljes edikt, fik jeg ingen begrænsninger eller instruktioner, så jeg skabte dette univers på tjeneste-for-andre basis. De fleste i min flok gør det godt med den hjælp-hinanden ordning, men nogle opfører sig, som om vi er en selvtjenende organisation. Derefter lavede jeg lovene, som styrer alt liv her, hvor videnskab og ånd er et og samme, Skaberens kærlighed-lys essens. Der er ingen fordømmelse, partiskhed, estimerede kalkulationer eller afvigelser i nogen af lovene. Alle arters livsfundament og al handling er nøjagtigheden i frekvenser og vibrationer. De mest fundamentale love angår elektroner, fotoner, magnetisme, tyngdekraft, masse, bevægelse og opretholdelse. Nogle af disse kommer i spil ved skabelse af store sfærer, hvor forskellige typer af lag, nogle med grotter og søer i hulrum, danner et kraftfuldt centralt rum, som tiltrækker faste partikler. Folk, som har udviklet teknologi i en grad, der ville forbløffe jer, bebor hulrum i planeter, hvor overfladen blev ugæstfri eller hvor de valgte isolation som et fristed. Jeres nærmeste naboer er flere højt udviklede civilisationer, som lever i byer spændende fra moderate til utrolige i Jordens indre. En lov holder alle himmellegemer i velordnet bevægelse, så de ikke kolliderer, og en anden sørger for betingelserne for, at alt liv på eller inden i planeter blomstrer. Ja, jeg ved, kollisioner sker og civilisationer er blevet udslettet, men det skyldes ikke fejl i lovene, det er handling igangsat af falsk tjenende flokmedlemmer, som jeg ikke må gribe ind overfor. Retfærdigvist over for Skaberen, var det Dens intention, at Dens gave med den frie vilje skulle bruges klogt og godgørende, og det blev den, indtil Lucifer kom på afveje. Det beredte energetisk vejen for alle slags ødelæggelser i vores univers - det, nogle kalder Satan, er energistrømme, der bliver dirigeret på destruktive måder. Så er der love om elementernes aktivitet og reaktivitet i luft, vand og jord; varme; væske-, damp- og faste tilstande. At ingen civilisation må blande sig i nogen anden civilisations anliggender, medmindre der er blevet bedt om det, er en lov - "gode sjæle" respekterer den, "ikke-gode" sjæle gør det ikke. Mange love omhandler den kæmpestore variation af genetisk materiale og kroppes opbygning og funktion. For eksempel at foreningen af en sædcelle og en ægcelle udvikler sig til et lille barn af samme race og et agern bliver til et stort egetræ. Loven, der angår kommunikation, som inkluderer telepati, giver enhver sjæl en unik frekvens, og alt er kendt af mine udsendinge - skytsengle, andre i engleriger og myriader af åndelige guider - som reagerer i henhold til hver sjæls behov. Det er de unikke frekvenser, der gør mine børn i åndeverdener opmærksom på den nært forestående ankomst af deres kære, så de kan samles for at hilse på dem. Til love, der påvirker mine børn dybere, fordi personlige valg er i spil, tilføjede jeg guidning på sjæleniveau - samvittighed, intuition, instinkt, inspiration og aspiration. En lov, hvor disse er specielt gavnlige, er synkronicitet - dvs. at begivenheder eller omstændigheder dukker op, så I holder jer til målene i jeres sjælskontrakter og før-fødsels aftaler, ligesom når en dør lukkes, åbnes en anden, så at sige. Loven om inklusion refererer til viden på sjæleniveau, hvor alle sandheder er kendt, og hvad I kalder karma er loven om årsag og virkning. Det handler ikke om belønning eller straf, det er en lejlighed til at opnå balancerede livserfaringer, så I kan fortsætte med at udvikle jer. Den kendteste af mine love er loven om tiltrækning. Energien i jeres fokuserede tanker og følelser skyder sig ud i den kollektive bevidsthed og bringer det tilbage til jer, som bedst matcher jeres fokus. En anden del af denne lov er ikke velkendt: Enhvers kollektive tanker og følelser på planeten bestemmer, hvad der sker i jeres verden. Loven om hensigt giver en intention dens egen energi, separat fra handlingens energi, og loven om guddommelig nåde, som forhindrer utilsigtede ulykker/katastrofer, styrker også sjæle, som kæmper med noget og beder om den hjælp. Og der er loven, som nogle religioner fortolker som det, der kommer efter døden - først dommedag, så afgørelsen: himmel eller helvede i al evighed. Den virkelige lov er enkel og øjeblikkelig. Når den fysiske krop dør, går personens æteriske krop og psyke automatisk til den del af en åndeverden, hvor energien er den samme som deres livstids energi, som bliver registreret moment for moment i Akasha optegnelserne. Levetider i ånd omfatter vækstmuligheder og forberedelse til den næste fysiske levetid. Dette er ikke en lov, men måske skulle den være det for min jordiske familie - træk vejret dybt og rytmisk. Det letter spændinger og holder jeres energi frit strømmende, så den ikke bliver blokeret og forårsager smerte og sygdom. Det rydder også vejen for, at informationer på sjæleniveau nemmere kan nå jeres bevidsthed. Andet end at ønske for jer altid at trække vejret korrekt, hvordan synes jeg så mine selv'er på Jorden klarer sig? Jeg er ekstatisk over de fleste, som er betænksomme, omsorgsfulde, ærlige, venlige, taknemmelige og generøse. Men ærligt talt, den stædige bande, som jeg kalder falsk tjenende medlemmer af min flok og som I kalder de mørke, er forstyrrende. De vil dog ikke være der meget længere, fordi lysets kræfter eller Hvide hatte, som I siger, hurtigt fjerner deres gruber af mørke. At befri en verden for lang, lang, lang tids mørk kontrol og gøre den til en verden, hvis fundament er kærlighed, er et kæmpestort foretagende med kulturelle, filosofiske, økonomiske, miljømæssige og forvaltningsmæssige overvejelser. Der er brug for en masse lys til at sprede vision, visdom, god vilje og gensidig respekt verden over - mine kære, fortsæt med at udstråle jeres lys' høje vibrationer! Jeg vil gentage noget andet, jeg sagde sidste januar, fordi det også er vigtigt: Altid har jeg ønsket, at min jordiske familie lever med glæde, i samarbejde med hinanden og med forskelligheder for at berige deres liv. Jeg ønsker, at min menneskehed elsker og respekterer hinanden og naturen - det hele er dele af mig også - for at bevare planetens skønhed og at trives i dens overflod. Det er sådan et tilfredsstillende liv, jeg ønsker for alle I frivillige! Ja, I er der på en mission og I gør et fremragende arbejde med at inspirere familien på Jorden til at vågne op og manifestere planetens Gyldne Tidsalder. Taknemmeligheden, Gaia og jeg føler for jer, er grænseløs! Men, mine elskede børn, jeg ønsker, jeres liv er mere end jeres mission - leg, le, syng, dans, vær glade, kram et træ og elsk hinanden! Suzy, tak for at modtage mit budskab og tak, Matthew, for at lade mig være budbringeren i dag. Jeg ønsker, alle mine børn på Jorden kunne høre mig, når jeg taler til dem personligt, og det gør jeg jævnligt. En skønne dag sker det. MATTHEW: Vi takker dig, Gud! Vi bestræber os på at være oplysende og opmuntrende, men ord fra dig har meget større effekt end vores. Og nu, kære brødre og søstre, vi gentager Guds ord - leg, le, syng, dans, vær glade, kram et træ og elsk hinanden! Lysvæsner i hele universet opmuntrer jer til at fortsætte jeres jordiske rejse og støtter jer med kraften i ubetinget kærlighed. KÆRLIGHED og FRED Suzanne Ward [Note fra Suzy: Hvis I lægger disse budskaber op på andre sider eller sociale medier - og det er en smuk måde at dele disse informationer på - så inkluder venligst dato, mit navn og www.matthewbooks.com. Tak.] Send venligst kommentarer og spørgsmål til suzy@matthewbooks.com. Nyd kapitler af Matthew, fortæl mig om Himlen på Matthew Books YouTube kanal Alle budskaber fra december 2003 til dato er arkiveret på www.matthewbooks.com. Vær venlig at dele dem. Matthew Books YouTube kanal. [I kan også læse om emner og prøvekapitler af Matthew, Tell Me about Heaven (Matthew, fortæl mig om Himlen), Revelations for a New Era (Afsløringer for en ny æra), Illuminations for a New Era (Illuminationer for en ny æra), Voices of the Universe (Universets stemmer) og Earth’s Golden Age (Jordens Gyldne Tidsalder). Der er uddrag af min lille bog også Amusing to Profound – My Conversations with Animals (Underholdende til dybsindig - mine samtaler med dyr). I Bookshop, kan I bestille trykte bøger eller e-bøger.] Oversættelse: Margit Villumsen MATTHEW PÅ DANSK: Er du interesseret... find alle de gamle oversættelser fra Matthew, for at få mere indblik i emnerne og materialet. 2009-2020: 2003-2008: ORDLISTE: OBS: Billederne virker ikke på den gamle side (kun tekst).
Donations for our translators team are received in gratitude is brought together on our other website: Create Your Badge |