Home > > Adele Arini - Klar, Parat, Start! - 27. februar 2018

Ærkeengel Michael - Klar, Parat, Start! (Ready, Set, Go!) - Adele Arini - 27. februar 2018



Jeg hilser jer,
jeg er Ærkeengel Michael. Det er med stor fornøjelse og ære, at jeg er her i dag, og forbinder mig med jer alle.

I dag vil jeg gerne forklare dybere, hvad vores forventninger er til alle, der er en del af vores ”Mandskab på Jorden”. Hav venligst i tankerne, at det ovennævnte ord ”vores” også inkluderer jeres Højere Selv, som er til stede sammen med mig for at sende jer dette budskab i dag.

Hvis I læser dette, så vær forvisset om, at I helt bestemt er en del af teamet af strålende & kraftfulde lysarbejdere; vores Mandskab på Jorden, der kom fra hvert hjørne af Universet, som svar på det Store Kald, som har givet genlyd gennem de Højere Dimensionelle riger.

Efter det Store Kald, hvor mange højt udviklede Lys Væsner, tror I, svarede og trådte frem for at melde sig frivilligt og bruge deres tid i tjeneste? Antallet løber op i millioner, mine kære. I den højere dimension er alles fokus udelukkende på kærlig tjeneste for Kilden/den Guddommelige. Således kom det ikke som en stor overraskelse, da millioner af sjæle mødte op & tog plads i køen; og ventede på deres tur til et møde med medlemmer af Jordens Storråd.

Hvad der skete derefter, er bemærkelsesværdigt. Mens de ventede, overlod mange sjæle villigt deres plads i køen til de mere erfarne sjæle, der stod bag dem – sjæle, som besad større Lys og således havde større potentiale for at fuldende de vigtige missioner, de alle var interesseret i at tage del i, med succes.

Hver eneste én af jer blev valgt til at være inkarneret her på Jorden, i denne tid under den store opvågning, af en meget vigtig grund. I var blevet betroet et betydeligt ansvar. Det er en stor ære at være fysisk legemliggjort lige nu på Jorden og endnu mere at være valgt til at være en del af vores ”Mandskab på Jorden”.

Udvælgelseskriteriet for vores Mandskab på Jorden var enkel. Alle medlemmer af Jordens Storråd vurderede hver enkel interesserede sjæls nuværende evolutionære fremskridt og valgte kun dem, der havde samlet livserfaringer nok i hele Universet; de sjæle, der vedvarende havde vist overordentligt megen udholdenhed, ihærdighed, tapperhed og mod i deres mange tidligere liv. Vi valgte højt udviklede lysvæsner, som havde opnået Mestring, Oplysning og Opstigning mange gange; de, der formåede at indrette de fleste af deres tidligere liv efter deres Højere Selvs Lys, selv under de mørkeste omstændigheder.

I, mine elskede venner, er vores Frivillige. I er vores Mandskab på Jorden. I er en del af de Opstegne Mestres samfund. I er legemliggørelsen af Guddommelig Kærlighed. I er Verdens Lys. I er Gud, legemliggjort i en menneskelig form. I er her for at lede og vise andre, gennem den måde I lever jeres liv; ved jeres strålende eksempel, vejen tilbage til deres egen Guddommelige, kraftfulde Højere Selv. Vejen tilbage Hjem til Gudsgnisten, som er inde i hvert eneste levende væsen på Planeten Jorden nu.

Ligesom vores Mandskab på Jorden, ligesom anførerne i Opstigningsprocessen, er I blevet vækket tidligere end størstedelen af Menneskeheden. I har alle udholdt og gået igennem så mange op- og nedture, så mange prøvelser og trængsler, for at nå dette tidspunkt i tiden, hvor I nu befinder jer. I er Klar.

Det er NU tid for jer at tage førertrøjen på og begynde det arbejde, som I kom her for at gøre!

De fleste af jer har med glæde begyndt jeres lys-arbejde, der er imidlertid nogle af jer, der stadig er bagud. Til de af jer, der stadig er usikre på, hvad I skal gøre, bed venligst om vores hjælp til at komme videre på jeres storslåede vej af Lys. Tun hver dag ind for at lytte til vore guidning og brug jeres følelser som navigation på jeres vej ind i et højere vibrationelt liv.

Her kommer listen over vores tre store forventninger, som I alle, vores Mandskab på Jorden, bør stræbe efter at opfylde lige nu:

1) Vi er ivrige efter at etablere en dybere forbindelse med jer. Erklær jeres intention om nu at åbne vidt op for kommunikationslinien mellem jer og jeres team af guider/engle. Vi omgiver jer konstant hvert øjeblik; styrker og yder jer vores støtte, guidning og beskyttelse, og vi længes efter, at I bliver i stand til at høre os klarere og eventuelt konversere nemt med os.

2) Vi vil gerne have, at I forpligter jer fuldt ud til at leve et højt vibrerende liv, hver evige eneste dag. (Læs venligst denne kanals sidste uges budskab fra Sananda for yderligere informationer.)

3) Og vigtigst, handl altid, i hvert eneste vågent øjeblik, som om I allerede fuldstændig legemliggør jeres Højeste Selv og allerede lever på Nova Gaia. Husk sandheden om, hvem I er. I er broen mellem de højere og lavere dimensioner. I er alle kraftfulde porte til, og ankermænd for, den Nye Jord. I har alle kraften til at bøje rum-tid kontinuummet og forbinde den allerede eksisterende, ”fremtidige” Nye Jord med den nuværende tid, for at den materialiserer sig hurtigere i jeres fysiske virkelighed. I vil lære, hvordan I gør det nemt og virkningsfuldt, i jeres daglige meditationer, ganske enkelt ved at bruge kraften i jeres intentioner.

Nogle af jer har allerede opfyldt alle vores intentioner og mere til. Og resultaterne i deres personlige liv var forbløffende og mirakuløse.

Til resten af jer, der nu endelig er klar, beder vi jer om, at I har fuldstændig tillid til, tro på og kærlighed til os (til Gud, jeres Højere Selv og jeres team af Engle/Guider).

Og til gengæld lover vi, at det 5D liv, som venter jer ved mållinien, vil være så strålende og imponerende, langt over hvad I nogensinde har forestillet jer. Jeres liv vil være fyldt med og rigt på så megen passion, glæde, sjov, opfyldelse, fred og ro, kærlighed og nåde, og overflod i alle aspekter.

Så tøv ikke med at tage vores hænder nu og hold godt fast for det største og herligste eventyr, som dette liv har at tilbyde jer!

Lad os nu begynde vores fælles, meget komplicerede arbejde for Gaias og alle hendes levende indbyggeres Opstigning. For det er jeres livs formål; jeres vigtigste mission i den nuværende inkarnation. Succes er 100% garanteret. Hør det Store Kalds gongong genlyde inde i jer, idet den minder jer om, at det NU er tid og fokusér hele jeres liv på denne prægtige sag.

Vi er med jer hvert skridt på vejen, altid.

Jeres Skytsærkeengel,
Michael.


Kanaliseret af Adele Arini. Copyright 2018.

Hvis I deler det, så bevar venligst budskabet i sin fulde helhed og angiv nedenstående link. Megen kærlighed og taknemmelighed.

Webside: https://www.raphaelshealingspace.com.au


Oversættelse: Margit Villumsen







Worldwide visualization for a Breakthrough - Please Join Us!




Share |