Home Channeling? Our channelers About us Contact


Home > Dansk > Sheldans rekreation – en update - 31. oktober 2018



Sheldans rekreation – en update - 31. oktober 2018

Sikke hektiske 3 uger jeg har været igennem. Ja, det er 3 uger siden (lørdag kl. 4, 6. oktober 2018), at jeg var nødt til at få Sheldan hurtigt til akutlægen, fordi han igen var blevet angrebet med et DEWeapon (direkte energi våben). Så til akutlægen igen en uge senere. Det blev starten på et nyt kapitel om håndtering af det dysfunktionelle hospitalssystem. Gud være lovet for de mange diagnostiske og livreddende procedurer, de tilbyder. Men papirarbejdet er trættende og langsommeligt og at få aftaler til opfølgende hjælp er et mareridt. Og, som vi alle ved, er praksis omkring lægemidler bare helt forkert. Ja, nogle af lægemidlerne hjælper, men praksis med bare at ordinere det ene lægemiddel efter det andet hjælper ikke og er heller ikke helbredende. Det var så min svada om det.

Jeg vil afbalancere det med den taknemmelighed, jeg har for 911-systemet. Ambulancen nåede frem til os inden for 6 minutter. Fantastisk. Den behandling, Sheldan fik, var hurtig og god. Desværre har Sheldan det ikke godt på hospitaler. Han har, hvad sygeplejerskerne refererer til som "sun-down syndromet". På hospitalet kan han ikke sove om natten og bliver urolig og nervøs. Det er ikke nogen nem opgave for natsygeplejerskerne. Han beder dem hele natten igennem om at ringe til mig. Men dagsygeplejerskerne Elskede ham. Gudskelov var han kun indlagt i 5 dage denne gang. Når han først er kommet hjem, sover han som en baby, så kan han komme sig.

Sheldan er næsten vendt tilbage til den fysiske tilstand, han havde før det sidste angreb. Det er hans neurologiske system, der har brug for tid til at hele. Vi har stadig nogle få hurdler, der skal overvindes og vi vil Sejre. En af grundene til, at Sheldan kommer sig så hurtigt, er på grund af den Kærlighed og de healende energier, I alle har overøst ham med (og mig). Med taknemmelige hjerter takker vi jer. Vores galaktiske samfund er fantastisk. ZaZuMa! (Siriansk for tak).

Den gode nyhed er, at Sheldan er berettiget til yderligere terapi. Da sygeplejersken, ergoterapeuten, fysioterapeuten og tale/kognitivterapeuten kom, kunne ingen af dem tro på, at det var den samme person, de havde læst om i hans journal. Vi kunne ikke lade være med at grine. Som jeg sagde, har han det ikke godt på hospitaler. Han er ikke berettiget til mange konsultationer med terapeuterne, men hver gang han behandles af en terapeut, lærer jeg flere teknikker om, hvordan jeg kan hjælpe ham. Alle terapeuter anser mig for en æresterapeut, fordi jeg finder på måder at hjælpe Sheldan på, som de aldrig ville have tænkt på.

PAO sender ikke en update ud i denne uge. Måske vil vores næste update komme i november, men jeg ved det virkelig ikke endnu. Fortsæt med at sende jeres kærlige, healende energier til os. Jeres generøsitet har også hjulpet os på måder, jeg ikke kan give udtryk for. Tak, tak, tak. Miles og jeg sætter også pris på jeres deltagelse i vores månedlige webinarer. Vi har dedikeret os til at fortsætte med at tilbyde informative og inspirerende webinarer, idet vi introducerer dygtige PAO medlemmer.

Jeg er ved at skrive om de mirakler og uventede udviklinger, vi oplevede under Sheldans ophold på hospitalet. Mange af jer har bedt om flere detaljer, og jeg finder det katarsisk at fortælle om de mange velsignelser, vi har oplevet i løbet af de sidste tre uger. Mere er på vej....

Selamat Ja! (Siriansk for Vær i Glæde!)

Colleen


Attention Lysarbejdere - I bliver et Galaktisk Menneske

Da Sheldan Nidle var en ung dreng, blev han og hans søster kontaktet af sirianske femte dimensionelle væsener, der var medlemmer af den Galaktiske Føderation. Gennem en årrække blev Sheldan uddannet ombord på et siriansk moderskib. Da han var 14, besluttede han at gå sin egen vej og forfølge en interesse inden for naturvidenskab. Nogle år senere kontaktede sirianerne igen Sheldan og forklarede, at der var brug for ham til at repræsentere den Galaktiske Føderation på jorden. Hans mission: at sprede budskabet om, at vi skal blive Galaktiske Mennesker og at aktivere den bevidsthed i menneskeheden. I 1997 grundlagde Sheldan Planetary Activation Organization (PAO).

I årenes løb har Sheldan forsynet lysarbejdere med ugentlige updates fra den Galaktiske Føderation og talrige webinar foredrag. Han kanaliserer ikke sine meddelelser, men bliver kontaktet gennem et implantat. I over 20 år har han afsløret næsten alt, hvad vi har brug for at vide om vores fortid, nutid og Galaktiske fremtid.

Mens Sheldan kommer sig, kan vi som lysarbejdere støtte ham og PAO ved at dele den Galaktiske Føderations budskab til menneskeheden.

Vi har alle familiemedlemmer, venner og kolleger, der måske er klar til at blive vækket. Lige nu har verden aldrig været mere kaotisk. Hvis der nogensinde var en tid, hvor vi skulle spille en aktiv rolle med at dele Sheldans budskaber, så er DENNE TID NU!

For at hjælpe jer, har vi udarbejdet en "I bliver et Galaktisk Menneske" informationsside på vores PAO webside. Inkluderet er links til hans webinar, Galaktiske Mennesker 101. Andre links viser hen til korte webinar-klip, der ikke er omfattet af GM101 webinaret. Links til Sheldans bøger, webinararkiver og gratis PAO nyhedsbreve er også inkluderet.

For at hjælpe Sheldan og PAO i menneskehedens opvågningsproces, beder vi jer om at sende "I bliver et Galaktisk Menneske" linket til mindst 3 venner, der er ukendt med eller er usikre omkring galaktisk information.

I bliver et Galaktisk Menneske linket: http://www.paoweb.com/gh101.htm

Af hele vores hjerte takker PAO teamet jer for jeres deltagelse. I sandhed, sammen Sejrer vi!

Selamat Ja!

PAO Team

Website: Planetary Activation Organization

Oversættelse: Margit Villumsen













forrige besked > | næste besked >


Share |



Donations for our translators team are received in gratitude Thank You!!


Much information from the channelings, and from many other sources,
is brought together on our other website:

TheGreaterPicture.com




Galactic Channelings

Create Your Badge