Home Channeling? Our channelers About us Contact


Home > Dansk > Blossom Goodchild - 23. november 2024


Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 23. november 2024

Blossom: Endnu engang er en uge fløjet afsted! Verden har ikke helt sprængt sig selv i luften ... endnu! Mange, mange er interesseret i sandheden, som skal komme frem. I har talt om, at det, som venter forude, vil ligge uden for vores forestillingsevne. Hvis det er tilfældet, kan vi åbenbart end ikke antage noget som helst. Vi hører så meget ... mange er faldet over spekulationer om det ene, det andet og det tredje, som er helt utroligt ... men det kan ikke være nogen af dem, da disse ting allerede er 'derude'. Kan I give os nogle fingerpeg? Åh, pokkers! Mens jeg skriver det, opfanger jeg, at I siger 'Det kan vi ikke'.

Lysets Føderation: God morgen til dig, Blossom, og enhver oplyst sjæl, som er med os i disse samtaler. Angående din forespørgsel, Blossom ... Vi kan ikke tale om det, fordi på dette tidspunkt er det uden for jeres planets vibrationsfrekvens overhovedet at have de korrekte ord til at udtrykke det med.

Blossom: Det er så bizart. Har det at gøre med, at vi bliver fri af slaveriet og bevæger os ind i den højere frekvens?

LF: Du kender jo denne mulighed, så det kan ikke være det. Vi siger til jer, det er ikke muligt at tale om det, så det er bedst, hvis vi går videre til et andet emne.

Blossom: Nogen forslag?

LF: Kan vi måske guide jer med tanker om at 'være i kontrol'?

Blossom: Hjertens gerne. Guide os væk.

LF: Som mere og mere bevidsthed åbner ens sind for mange scenarier, som engang var utænkelige, foreslår vi måske, at I ikke knytter jer til NOGET. Tag alt med 'en gran salt', mener vi, udtrykket er.

På dette tidspunkt og i dagene fremover vil meget komme til ens opmærksomhed og ens sandhedsradar kan være lidt forvirrende.

Det, som I hører om eller er vidne til, er ikke nødvendigvis sandhed.

Blossom: Ser I, det er vores problem. Vi ved bare ikke noget længere. I en sådan grad, at de fleste folk siger, at de ganske enkelt ikke ved, hvad de skal tro, så derfor tror de ikke på noget overhovedet. I har fortalt os, vi skal bruge vores skelneevne, men det virker heller ikke for mig. Jeg er ligesom de fleste ... jeg ved ikke noget længere.

LF: Det er grunden til, Blossom, at vi siger, I skal have styr på jer selv.

Blossom: På hvilken måde?

LF: JERES HJERTE, JERES VÆSEN, SELVE JERES ESSENS ... KENDER KÆRLIGHED.

DET VED, HVORDAN KÆRLIGHED FØLES.

DET ER KÆRLIGHED.

Hav styr på denne følelse af vished om, at I ER KÆRLIGHED ... OG ...

LYSET HAR VUNDET.

Det kan lyde for enkelt at sige, at det er det eneste, I behøver at gøre ... og dog er det sandt.

HAV KONTROL OVER JERES FØLELSER.

Så meget skal blive 'lukket ud af sækken' i dagene fremover ... det vil være, som om jeres planet kaster alt op i luften og hvor det lander, er ikke godt at vide.

Blossom: Hvad i alverden mener I med det?

LF: Da mørket nu gør deres sidste forsøg ... vil det bruge ethvert 'trick', det har tilbage oppe i ærmet, for at bedrage.

Gør jeres bedste for ikke at tage noget af det, som I bliver præsenteret for, indenbords.

Blossom: Men hvad hvis vi føler, noget af det er godt?

LF: I vil vide, hvornår det er godt og hvornår det ikke er.

Blossom: Men vi ved det ikke ... fordi vi ved ikke, hvad der er sandt og hvad der ikke er.

LF: Hvis noget mad er 'dårligt', Blossom, efterlader det ikke en bitter smag i munden? I ved øjeblikkeligt, det skal spyttes ud. Det er en naturlig reaktion.

Blossom: Jo, men vi hører måske om noget godt, som skal ske og alligevel ved vi ikke, om nogen har fundet på det. Enhver kan sige hvad som helst ... og pludselig går det viralt og ingen ved, hvor eller hvem det kommer fra.

LF: Der vil være indlysende udsendelser om ting, der går i den rigtige retning.

Vi vælger at sige, at der vil være meget, som viser sig at være på denne måde. Faktiske beviser, som ikke vil efterlade jer undrende, for de vil blive præsenteret for øjnene af jer.

Husk også, det, som måske vil blive kendt offentligt, vil chokere mange, og dog går det ikke i den forkerte retning. Det betyder, at verden vågner op til det, som er foregået og det bliver afsløret. Hvor afskyeligt det end er, er det en god ting, at sådanne grusomheder bliver offentligt kendt, så LYSET KAN SKINNE IGENNEM og fjerne enhver energi knyttet til sådanne ting.

Mange nu om dage bliver mere og mere bevidst om løgnene, som har været spundet. Men igen siger vi ... ingen ved i virkeligheden omfanget af dem.

Blossom: Hvad? Ingen? Ikke engang dem, som har taget gravemaskiner med ned i kaninhuller?

LF: Ikke engang dem.

Blossom: Så I siger, der er ingen på denne planet ... som kender sandheden, den fulde sandhed, og intet andet end sandheden?

LF: Det er korrekt.

Blossom: Det er en fuldstændig udtalelse! Jeg sidder her og ved ikke, hvordan jeg skal følge op på det ... for helt sikkert, Shirley, de, som spinder løgnene, må være på planeten og må vide det.

LF: Ikke nødvendigvis, Blossom. Måske er de, som skabte løgnene, ikke på/af planeten.

Blossom: Hvor meget jeg end gerne vil fortsætte samtalen, er den allerede blevet for indviklet. Jeg bemærker, I ofte siger 'måske'. Gør det derved til en mulighed, ikke fakta.

LF: Blossom …

ALT ER MULIGT.

ALT.

DER ER INTET, DER IKKE ER.

Blossom: Jeg mener, I engang sagde ... eller White Cloud gjorde ... at tro kan flytte bjerge.

LF: Det er VISHEDEN, som kan gøre det. Det er den fuldstændige forståelse af SPILLET, som kan flytte bjerget lige så nemt som at puste til en fjer.

Blossom: Jeg går ud fra, vi har indvilliget i at være her og finde os i alt den nonsens. Mere og mere når jeg til forståelsen ... DET ER ET SPIL ... og vi, som guddommelige væsner, blev involveret i det. Blev Spillet designet til at, vi skulle være i det hele vejen eller er vi gået ind i det for at bringe spillet til ophør.

LF: Korrekt.

Blossom: (Da jeg læste det igen, bemærkede jeg, at de ikke sagde, hvad der var korrekt. Jeg følte dengang, at det var det sidste.)

Ser I, jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal følge op på det. Når vi stopper det ... vil et andet spil begynde?

LF: Man kan ikke svare på det. For livet selv er uendeligt og hvad der sker forude, er en kontinuerlig udvidelse af HVAD ER.

Blossom: Og så kunne min hjerne blive fuldstændig blæst og sige ... men alt sker samtidigt. Så I må vide, om et andet spil er programmeret ind 'et eller andet sted' i Altets fortid, nutid og fremtid ... som sker nu!?! Herre Gud! Hvad der rent faktisk ... ? Jeg kan ganske enkelt ikke finde hoved eller hale i noget af det nogen gange.

LF: Derfor, Blossom, gå tilbage til det, som vi talte om tidligere.

HAV KONTROLLEN.

Blossom: Nemmere sagt end gjort, når man tænker på resten af samtalen.

LF: Blossom og alle, det, som I ikke ved, ved I ikke.

Det, som I ved, ved I.

HVAD I VED MED SIKKERHED ... ER, AT I ER KÆRLIGHED.

I VED, HVORDAN DET FØLES.

I VED, HVORDAN I FINDER DEN KÆRLIGHED I JERES HJERTER OG I JERES SIND.

Den er der altid og dog, med alt, som overskygger Lyset på jeres planet, kan man undertiden føle, det ikke er forbundet med kærlighed.

DET ER IKKE SANDT.

TRÆK VEJRET.

SIG MANTRAET.

JEG ER LYSET.

JEG ER KÆRLIGHEDEN.

JEG ER SANDHEDEN.

JEG ER.

Ved at gøre det ... BEVARER I KONTROLLEN.

INTET KAN TAGE DENNE VISHED ... DENNE FØLELSE ... FRA JER.

I HAR KONTROL OVER JER SELV.

ALTID.

Blossom: Jeg forstår det sådan, at det betyder, at vi har kontrol over vores sjæleselv. Da vi bestemt ikke har kontrol over de manipulerende kræfter, som 'synes' at have kontrol over planeten for tiden.

LF: Men ... disse kræfter er ikke JER.

JERES LYS ER STÆRKERE END DISSE KRÆFTER.

Hvor stærkt mørket end har vist sig at være ... ved det, at KÆRLIGHEDENS KRAFT er langt større. Det ved, dets herredømme er slut. Som vi har sagt mange gange, er det som et spil skak ... man ved, de har vundet, men der er stadig et par træk, der kan spilles, inden spillet faktisk er forbi.

Blossom: Så mange af os lever i den VISHED. Men vi må stadig være tålmodige. Vi ønsker, det er forbi i eftermiddag og det vil bare ikke ske.

LF: Hav i tankerne, Blossom, tid findes ikke, fra Spillets perspektiv, der spiller sig selv ud.

Når I i jeres hjerter VED, som I gør nu, at ting sker, og I vil se meget, som er blevet sagt, blive til virkelighed, af dem, som viser vejen både på og uden for planeten, så vil jeres hjerter fortsat blive opløftet, på trods af stor uro.

I vil være i stand til at genkende forandringer i energien ...

I vil føle styrken i jer rejse sig ... og i det vil der være beroligelse på et dybere niveau om, at alt, hvad I har ventet på, sker.

Blossom: Det er det, der er så spændende. Vi kan ganske enkelt ikke forestille os, hvordan alt dette vil udspille sig. Det vil også være interessant, at sandheden bliver afsløret med hensyn til, hvem der er de gode fyre og hvem, der ikke er. Der er forskellige meninger om det. Især med hensyn til personer, velkendte personer, som udtaler sig. Igen ... hvem ved!

LF: Men du vil vide det, Blossom. I vil vide det.

Blossom: Jep. En skønne dag vil vi ... og jeg regner med, vi ikke kun vil få brug for superlim til at holde vores hatte fast med, vi vil få brug for den til at forhindre, at vi taber kæben!

LF: Hver og en vil finde meget at tale om. Det er sikkert.

Blossom: Godt, tak for det. Som altid. I taknemmelighed, i kærlig tjeneste. JEG ER.

Website: Blossom Goodchild

Oversættelse: Margit


https://monolithtracker.com/. Linket virker ikke længere, læs om monolitterne i kanaliseringerne af

5. december 2020
12. december 2020
19. december 2020
3. januar 2021 og
31. marts 2024.











Worldwide visualization for a Breakthrough - Please Join Us!




Share |



Donations for our translators team are received in gratitude Thank You!!


Much information from the channelings, and from many other sources,
is brought together on our other website:

TheGreaterPicture.com




Galactic Channelings

Create Your Badge