Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 23. maj 2026
Blossom: God morgen. Jeg føler mig underligt ør i hovedet her til morgen og føler, det har at gøre med 'jer' og den kommende kanalisering. Det sker ikke normalt. Er der en grund til det? Lysets Føderation: God morgen til dig, Blossom, og en lyshilsen til alle, som kommer forbi denne samtale, om det er dag eller nat. Men der er ingen tid, så mens vi kommunikerer med dig nu, selv om den først bliver læst af en anden inden for få dage, bliver den modtaget af dem, som om det er i dette øjeblik, som du og jeg deler. Blossom: I siger du og jeg. Er I Lysets Føderation? LF: Ja, det er vi. Men vælger at bruge 'jeg' for bekvemmelighedens skyld. Blossom: Mens jeg skriver, føler jeg mig endnu mere ør i hovedet ... hvilket får mig til at tænke, at noget andet skal til at finde sted. LF: Det skal der. Så vi beder dig om, at du ganske enkelt tillader denne samtale at flyde, som du normalt ville, og alt vil blive tydeligt. Blossom: Det må I nok sige, men jeg havde lige brug for at lukke mine øjne et stykke tid. Virkelig usikker på, hvad der sker her i dag ... Jeg vil overlade det til jer. LF: Mens vi forbinder os med dig ... og hver enkelt, 'fører' vi 'jer igennem' en energiopgradering i hele jeres system. 'Ørheden' sker, da energien 'taler til jeres krop' og giver instruktioner mht. denne opgradering. Blossom: Og denne hedetur, der pludselig kommer ...? LF: Sker, fordi kroppen tilpasser sig. Blossom: Siger I, det sker for alle ... lige nu ... eller vil det ske for dem, når de hører eller læser dette budskab? LF: Det vil ske på et passende 'tidspunkt' for hver enkelt, som har nået vibrationsniveauet og er klar til at modtage den. Nogle vil føle den/opleve den, som du gør ... for nogle vil det ske, mens de sover. For nogle slet ikke. Men ... Det er ikke en anerkendelse af, hvor langt man er kommet i sin Lysværen, om det sker nu og er bevidst om det. Det vil ske for hver enkelt på det guddommelige tidspunkt, hvor ens væsen er klar til at acceptere den. Blossom: Så tjekker bare, det er ikke jer som sådan, som bringer energien igennem? Det vil bestemt ske for mange, som ingen ide har om jeres eksistens? LF: Det er korrekt, Blossom, vi udtrykker ganske enkelt, hvad der sker for dig 'nu', for at, når det sker for andre, kan det blive forstået og integreret i kærlighed og forståelse af, hver der sker. Blossom: OK, så når det er sket ... hvad sker der så? Hvilken forskel vil det gøre? Vil vi føle opgraderingen? LF: Sandelig. Som af en lettere, lysere natur. Jeres sanser vil blive forstærket og inden i 'jer' vil der være en følelse af bogstaveligt talt at være opgraderet. Vi vil sige, det er mere en følelse af at 'KENDE' mere af JER og hvorfor I er her. Ikke som 'Åh, det er, hvad jeg må gøre' ... men en VISHED, som føles behagelig og tryg. En VISHED om, at I er på rette spor. Det er en følelse indeni. En erkendelse. Det er ikke noget, I vil ønske at råbe ud vidt og bredt og dog har det den samme slags 'glædesopstemthed'. Men man vil vælge stille og roligt at udtrykke taknemmelighed for at føle denne følelse. Når I føler den, vil I vide, hvad vi taler om. Sanserne taler til jer på et højere niveau. I vil føle jer mere i kontakt med jeres sande virkelighed. I vil føle mere af forståelsen om, HVORFOR I er her og dog som vi siger ... det er endnu ikke tiden for, at større handling dropper ind og går i gang. Det er mere en stille refleksion over at føle sig mere forbundet med ens 'Hjem'. Denne opgradering tillader en at VIDE, at KÆRLIGHEDEN, som de er ... KÆRLIGHEDEN, de KENDER som SANDHED ... udgår fra dem, uden at man behøver at tænke over det. Den er ganske enkelt der ... og gør sin ting og hjælper alle dem, man kommer i kontakt med ... selv uden at prøve på det. Blossom: Under kanaliseringen i sidste uge sagde en af energierne, der kom igennem, ... 'Lad kærlighed se gennem dine øjne'. Det kunne jeg lide ... Det var på en måde anderledes end 'Lad kærlighed skinne igennem dine øjne'. LF: Og alligevel, Blossom, ved at tillade kærlighed at 'se' ... vil jeres øjne skinne kærlighed igennem. Denne forandring inden i jer ... vil blive følt af andre. Ved at smile og være den fuldere kærlighed, som I ved om jer selv NU, at I er ... og må vi sige, der er meget mere, hvor den kom fra ... vil I komme i kontakt med en gnist dybt inden i dem. Tænk på dettes vidundere. JERES SMIL KAN VÆKKE EN AF DERES SØVN! Blossom: Det er sandelig en smuk udtalelse. LF: I behøver ikke bevidst at få det til at ske ... I behøver blot at VIDE og TILLADE det AT ske ... Og det vil ske. I har 'arbejdet' så hårdt på at holde jeres lys strålende på tidspunkter, hvor I følte, jeres flamme næsten havde forladt jer. Gennem jeres stærke engagement og årvågenhed er I fortsat gennem tykt og tyndt. I har ønsket at smide håndklædet i ringen, som I siger, og dog har I altid formået at rejse jer igen ... og gå videre. Når I anerkender og føler denne oprigtige opgradering, vil I VIDE, at det var hvert minuts lidelse værd, som I har måttet udholde. Blossom: Det er meget opløftende og jeg ønsker ikke at lægge en dæmper på tingene ... men jeg vil antage, at lidelserne ikke er forbi? LF: Vi vil gerne sige, at 'lidelsen', der måtte være i vente for hver enkelt ... vil ikke længere blive klassificeret som lidelse. Blossom: Ikke sikker på, jeg forstår det ... kunne I forklare det yderligere? LF: Det, som I måske vil støde på jeres vej ... grundet sjælens løft ind i en højere frekvens ... vil ikke blive følt eller betragtet 'helt' på samme måde som med tidligere oplevelser. Når I støder på sådanne forhindringer på jeres rejse ... er sjælen i stand til at 'overvinde' dem med langt større forståelse ... der kommer fra dette højere niveau ... og derfor vil det at bevæge sig gennem sådanne 'prøvelser' ikke føles så vidtrækkende med hjertets sanser. Det er fordi ... på grund af denne opgradering ... vil større forståelse af selvet og sandelig den 'Guddommelige Plan' tillade, at man kommer mere på bølgelængde med universets musik. Denne opgradering, denne højere energi ... er en følelse. En VISHED, som vi har sagt. En følelse af 'Endelig ... skiftet sker'. For I vil virkelig føle dette skift ... der sker med jer. Med dette vil der være de 'frydefuldeste' synkroniciteter. Magi vil blive præsenteret for jer i store og små gaver. Jo mere I afstemmer jer med disse energier ... jo mere vil 'magi' dukke op. Sådan en glæde vil denne magi bringe med sig ... i høj grad forstærket i forhold til det, som allerede bragte jer glæde på de guddommeligt enkleste måder. Kæreste sjæle, føler I det? Anerkender I inden i jer denne udveksling? Blossom: Mener I forandring? ... Hvis I mener udveksling, kan I uddybe det? LF: Sandelig og dog kender I til det. Vi mener udveksling. Jo mere kærlighed I føler og tillader at VÆRE ... og giver ud ... bliver givet tilbage til jer fra det Guddommelige på mange magiske, mirakuløse måder. Blossom: Ok, ja. Jeg forstår, hvad I mener. I bruger ordet Magi meget ... I har ikke brugt det ofte før. LF: Fordi disse dage forude vil blive fyldt med Magi. Lad kærlighed se det gennem jeres øjne. Lad kærlighed føle det i jeres hjerte. Magi af det reneste guddommelige element kan vise sig i jeres liv på måder, som ikke tidligere er set eller følt. Husker I, at vi mange gange har sagt, at selvom jeres verden ser ud til at blive mere og mere vendt på hovedet ... bør man ikke fortvivle. For mens det finder sted ... vil der på den anden side af mønten ... som man siger ... være de vidunderligste opdagelser af sjælen, som opløfter og oplyser. Blossom: Det er rigtigt, I har sagt det! Og lige nu ... hvor vi er sammen i dette øjeblik, føler mit hjerte sig på bølgelængde med det! Mange tak for dagens gave. LF: Blossom ... og hver enkelt. ... Vi TAKKER JER. De på jeres planet, som spiller en afgørende rolle i opgraderingen ... opløftningen ... genopretningen af ... en HEL VERDEN ... som var sunket dybt ned i mørkets dynd ... og gennem JERES KÆRLIGHED ... stiger den endnu engang op i et Lys så lyst og fuld af håb, glæde og ... MAGI. Blossom: Smukt. I taknemmelighed. I kærlig tjeneste. JEG ER. Website: Blossom Goodchild Oversættelse: Margit https://monolithtracker.com/. Linket virker igen, læs om monolitterne i kanaliseringerne af 5. december 2020
![]()
Donations for our translators team are received in gratitude is brought together on our other website: ![]() ![]() Create Your Badge |