Home Channeling? Our channelers About us Contact


Home > Dansk > Blossom Goodchild - 18. januar 2025


Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 18. januar 2025

Blossom: God morgen, folk fra Lyset! Vil I begynde i dag? Der er ting, folk ønsker, at jeg spørger jer om, men instinktivt ved jeg, de er spørgsmål, I ikke finder passende at svare på. Så jeg vil overlade det til jer, hvis det er i orden?

Lysets Føderation: Velkommen, Blossom. Velkommen hver og en. Velkommen til denne samtale, som ganske enkelt vil flyde, når vi forbinder os telepatisk for at bringe ord igennem i et budskab, som vi stoler på, vil hjælpe.

Vi er bevidste om sjæle, som ønsker svar. Men som I ved, fortsætter vi vores mission med ønsket om at opløfte og opmuntre jeres væsen til at finde sin styrke og viljen til at fortsætte.

Blossom: Det er mærkeligt af jer at sige ... 'Viljen til at fortsætte' ... dog meget rammende. For der er mange, der opgiver håbet og entusiasmen daler. De siger, det er jeres budskaber, som virkelig gør hele forskellen. Så, vi som Én, takker jer for det.

LF: Det er ikke en pligt, vi forfølger. Det er gennem kærlighed, at vi vælger at kommunikere. Opgaven, som er påtaget af dem af jer, som meldte jer frivilligt, er enorm. Men hele vejen igennem ...

ER DET LYKKEDES FOR JER.

DET BEDSTE ER ENDNU TILBAGE ... STOL PÅ DET.

Blossom: Det er vi virkelig nødt til. Mange føler, at året vil bringe store forandringer, som I har sagt.

LF: Det er rigtigt. Det, som skal ryste jeres verden i dette nye år, vil være øje- og øreåbnende for millioner. Det kan ikke være anderledes. Der er så meget i vente, som vil skabe glæde og håb.

Blossom: Men I har sagt megen uro.

LF: Sandelig. Men uroen vil komme af SANDHED.

Mange tror, de er klar over, hvad vi taler om ... og til en vis grad er det rigtigt. Men der vil blive fortalt SANDHEDER, som hidtil ikke har været i den menneskelige forms bevidsthed og som vil blive givet for at passe sammen med forandringerne, som er nødvendige for at fuldføre planen.

Blossom: I kan åbenbart ikke fortælle os det.

LF: Korrekt.

Blossom: Man undrer sig over, hvad det kan være. Jeg har hørt så mange ting nu, som til at begynde med ville sende dem, der slumrer, ud i vantro og forvirring. Men for de af os, som er vågnet op, ville det blot være 'Åh, så det er rigtig nok'. Så mange, mange løgne. Jeg tror, det er det, som mest vil komme bag på folk.

LF: Til en vis grad, og dog, for at den STORE forandring kan finde sted, er det, som skal afsløres, mere end løgnene.

Blossom: Med al respekt hvis I ikke kan fortælle os om det, er der ingen grund til at forfølge emnet. Jeg forsøger at minde mig selv om, at jeg med hensyn til vanviddet og grusomhederne befinder mig i et Spil, hvilket hjælper mig et eller andet sted til at 'slippe det'. For mig ... spilles Spillet ved at fastholde en høj vibration, så godt som man kan, for at rykke op på det næste niveau ... ligegyldigt hvad der forsøger at 'slå mig i Spillet'. At kende fiduserne ... såsom taknemmelighed, at give og at modtage ... venlighed ... latter ... kærlighed til hinanden osv.

LF: Det er rigtigt, Blossom, og du spiller godt. Disse pointer er nøgler til mestring. Men i dagene fremover kommer der højere niveauer til forståelse af 'spillet'.

Blossom: Hvad mener I?

LF: Som planetens energier øges i Lys ... og mørket fader ... eller i mange tilfælde ... drives ud ... er der nye regler ... hvis det er i orden at sige det på den måde ... men ordet 'regler' er ikke helt rammende.

Blossom: Hvad er?

LF: Nye forslag. Men igen, I vil ikke blive klar over det,før det er tid til at blive bevidst om det. For nye forslag kan ikke komme i spil nu, for det er ikke passende, at det skal finde sted nu og ville ikke blive forstået.

Vi ønsker, at I skal være spændt på, hvad der skal komme ... og forblive i visheden om det spændende ved det.

Blossom: Kan jeg vende tilbage til noget? I siger, mørket fader ud eller i mange tilfælde bliver drevet ud. Hvordan vil det ske? Mørket er og har været en stærk kraft her på Jorden. Præcist hvordan bliver det gjort?

LF: Blossom ... at opnå det, involverede ikke nogle få folk, der ønskede at gøre noget ved det. Det omfatter den mest komplicerede Plan, som har været top, top, top hemmelig i mange år.

LYSETS højeste autoriteter er involveret og har samarbejdet med ikke kun høje autoriteter på jeres planet, men andre niveauer af høj intelligens, som ikke er af Jorden, er også en vigtig del af Planen.

PLANEN, SOM BLIVER UDFØRT, MENS VI TALER. DEN HAR VÆRET I GANG LÆNGERE END SJÆLE VED.

Blossom: Jeg tænker, det er grunden til, at I kan sige 'Lyset har vundet'?

LF: Sandelig.

Blossom: Fra hvad jeg ved ... og jeg påstår ikke at vide så meget, som mange gør ... skal vi sige at drive kræfterne ud fra 'under jorden' ... vil skabe megen røre, når de sidste terninger kastes. Energierne, når de forsvinder, antager jeg, vil ske under stor tvang og vil forårsage al mulig ravage til den bitre ende. Er det, hvad I mener med uro?

LF: Lad os måske sige, Blossom ... uroen, der skal komme, er som en tyk suppe. Mange, mange ingredienser mikset sammen i én stor gryde!

Blossom: Jeg tror, vi alle ser frem til, at det sker. Vi ønsker bare at komme i gang med det.

LF: Men det sker nu. Det har ikke nået dets crescendo. Vi beder om, at I fortsætter, som I gør nu. At skabe kærlighed, latter, glæde og overflod. Vi beder om, at I fortsætter med at gøre det hele vejen. Det vil vise sig at være en af de sværeste opgaver af alle, når tiden kommer.

Blossom: Og dog har I før sagt ... der vil være så meget, som vil bringe os glæde og opløftelse selv i de virkelig hårde tider.

LF: Det er rigtigt. Men selv da vil opgaven ofte være at hæve sig over det, som viser sig at være sandhed og som vil bringe jer i knæ.

Blossom: Sikke et mylder af tanker her.

LF: Kæreste Blossom og alle.

I ER FORBEREDT.

I ER KLAR.

I HAR VÆRET KLAR I LANG TID.

I VAR KLAR, FØR I KOM.

Blossom: Det ved jeg. Det er bare det, at det, som venter forude, er sådan et stort ukendt.

LF: Men I vil finde jeres vej gennem det for hvert skridt.

I VED, at I KAN og VIL tjene på den bedste måde, I kan, ligegyldigt hvor forvirret og undertiden hvor fortvivlet I måske føler jer.

Blossom: Og dog er alle forandringerne for det gode, ikke sandt?

LF: Åh, sandelig. Så vidunderlige forandringer skal komme. Men vi gør jer klar til 'alt derimellem'.

Blossom: Det forstår jeg. Godt, som jeg altid siger, vi må bare vente og se.

LF: Ventetiden er ikke lang. I en forstand som vi siger ... er det allerede i gang.

Blossom: Ok ... Jeg vil bare lige spørge. Denne anden fase ... den næste nedlukning ... kan den undgås?

LF: NEJ.

Blossom: Det var et bestemt 'Nej'.

LF: Den er en del af Planen.

Blossom: Men jeg er forvirret omkring, hvem der skal indlede denne nedlukning. Helt sikkert de gode, hvis det er måden, hvorpå vi kan være i sikkerhed, når sandhederne kommer frem?

LF: Hvis vi skulle sige ... Begge er involveret ...

Blossom: Jep, det er mere forvirrende.

LF: Men det er grunden til, det er den allermest intelligente Plan. Den krævede intelligens ikke af denne verden til at iværksætte den og så omfattede dem på Jorden til at udføre den. I er selvfølgelig klar over, at de involverede på højere niveauer på Jorden var meget bevidst om deres rolle, før de kom. Meget lig alle jer, der læser dette. Jeres sjæl føler jeres engagement.

Jo mere I forbinder jer med jeres Stamme ... som er ÉN STAMME ... jo mere FØLER og bekræfter jeres sjæl, at den ikke kan og ikke ønsker at stikke af. Tilskyndelsen til at skabe frihed og kærlighed på et sted, som har været suget ned til det modsatte ... er så tydelig inden i jer nu.

Jeres sjæls sandhed dukker frem af densiteten, den har været druknet i.

Lyset er så lyst nu, det er som en magnet ... og trækker KÆRLIGHEDEN, som I er, ud af sumpen og forbinder sig med de KRAFTFULDESTE energier, som til gengæld binder koder sammen ... som skaber en ny kode for at trigge den næste del af Planen.

SÅ INDVIKLET. SÅ HØJT KOMPLICERET. SÅ HØJT UDVIKLET.

Må vi foreslå, at I tillader, at TILLID fylder jeres hjerte?

I VED, hvem I er.

I VED, Planen er godt i gang og ...

I VED, LYSET HAR VUNDET.

Er det ikke det eneste, I behøver at vide?

Så STOL PÅ denne VISHED.

STOL PÅ, STOL PÅ, STOL PÅ ... DENNE VISHED.

Ligegyldigt, hvad der vises ... STOL PÅ DENNE VISHED.

På denne måde ... er der absolut intet at frygte.

Blossom: Jeg må lige gå lidt tilbage endnu engang, hvis det er i orden. Folk skriver til mig og udtrykker bekymring over at rejse i tilfælde af, at fase to pludselig indtræffer og der kommer en nedlukning og de så ikke kan komme hjem igen. Bør man fortsætte som normalt? Vi kan ikke leve vores liv i frygt for det og ikke gøre, hvad vores hjerte ønsker at gøre.

LF: Vi forstår bekymringen, Blossom. Fase To vil blive gennemført anderledes end nedlukningen i Fase Et. For er det ikke sådan, at mange ikke vil indordne sig efter tidligere års forvirring?

Det har naturligvis været taget i betragtning og der er blevet taget højde for alle hensyn for at sikre alles sikkerhed.

Den går forud for alt andet i Fase to ...

ALLES SIKKERHED.

Blossom: Tak, men det besvarer egentlig ikke spørgsmålet. Men jeg tænker, med præmissen om, at vi vil være præcist der, hvor det er meningen, vi skal være på ethvert givent tidspunkt ... gør det ikke noget. Og ... personligt er jeg stadig skeptisk omkring endnu en nedlukning. Vi må vente og se.

LF: Det er det eneste, man kan gøre ... Og handle i overensstemmelse hermed, Blossom.

Blosssom: Åh, ja, det vil jeg. I taknemmelighed. I kærlig tjeneste. JEG ER.

Website: Blossom Goodchild

Oversættelse: Margit


https://monolithtracker.com/. Linket virker ikke længere, læs om monolitterne i kanaliseringerne af

5. december 2020
12. december 2020
19. december 2020
3. januar 2021 og
31. marts 2024.











Worldwide visualization for a Breakthrough - Please Join Us!




< foregående budskab | næste budskab >




Share |



Donations for our translators team are received in gratitude Thank You!!


Much information from the channelings, and from many other sources,
is brought together on our other website:

TheGreaterPicture.com




Galactic Channelings

Create Your Badge