![]() |
![]() Blossom: Hej, hej, hej! Jeg har spurgt jer, hvad vi skal tale om i dag og jeg har ikke fået et svar! Så over til jer. Hvad har I at tilbyde i dag, oh, I Oplyste? Lysets Føderation: En meget god morgen til jer ... Aften for nogle ... Eftermiddag for andre. For som du ved, Blossom, er det ikke kun dig, vi taler til, men vi henvender os til ALLE DE SJÆLE, som vælger at tage det ind i hjertet, som vi beslutter, er passende, i en hvilken som helst given samtale. Blossom: Tak. Ser I, det er sagen. I beslutter, hvad der er passende. Det er grunden til, at jeg ved, jeg ikke skal spørge om så mange ting, fordi I vurderer, det ikke er passende. LF: Og hvorfor tror du, det er sådan, Blossom? Blossom: Fordi ligegyldigt, hvad vi mennesker gerne ville have svar på, betyder det ikke noget, når dagen er gået, om dit, dat eller noget tredje er sandt. Vi er stadig her for at gøre, hvad vi kom for. LF: Ryk op som nr. et i klassen. Blossom: Det gjorde jeg! LF: Lad os gå lidt dybere ned i VISHEDEN og FORSTÅELSEN af, hvad du har sagt. Vi har forståelse for, at I gerne vil have svar på så mange ting. Ting, som har været skjult for jer. Ting, som har været tilsløret for at se anderledes ud, end de faktisk er. Men alle disse ting, alle disse scenarier, alle disse spørgsmål og nysgerrige tankegange, ÆNDRER ikke noget ved, hvem I er! I ER KÆRLIGHED. Blossom: Jep. Det forstår jeg til en vis grad. Men I siger, sandheden skal komme frem til sidst og det vil være helt utroligt. Så hvorfor kan vi ikke få lidt indblik i det hele? LF: Det får I. Mere og mere bliver afsløret, langsomt, men sikkert. Blossom: Men vi ved ikke, hvilke dele af afsløringerne, der er sande og hvilke, der ikke er. LF: PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT. Så det fører os tilbage til ... at fortsætte ang. VISHEDEN OM, AT I ER KÆRLIGHED ... OG AT ACCEPTERE DET, KUN DET, BETYDER NOGET. Så meget af jeres såkaldte virkelighed er en facade, et skalkeskjul ... ET SPIL. Ja, mange er stødt over, at denne verden, som er jeres, blot er et spil, der udspiller sig. Men, kæreste sjæle ... det er en af de STØRSTE MESTERVÆRKER, der nogensinde har været. Vi forstår, at sjæle, som føler stærkt for hinanden, ikke kan tage let på grusomhederne. Vi forstår, at hæve sig over sådanne ting ikke er en nem opgave. Men når I forstår, at KÆRLIGHEDEN, SOM I ER ... og VISHEDEN OM, AT I ER ... DENNE HØJESTE, RENESTE KÆRLIGHED ... kan og vil tilintetgøre ... og tilintetgør alt det, I føler, ikke er 'af kærlighed' ... så vil I med dette højere perspektiv FORSTÅ SPILLET. ALT ER AF KÆRLIGHED. DER ER INTET ANDET END KÆRLIGHED. KÆRLIGHED ER ALT, DER ER. Derfor, når I accepterer det som SANDHED, må I acceptere, at selv det værste, pinefulde mareridt, som man måske udsætter en anden for, er KÆRLIGHED. Det kan ikke være noget andet ... for der er intet andet. Blossom: Det er en hård pille at sluge. Men jeg ved, I før har forklaret, at sådanne ting er af kærlighedens laveste vibration. Jeg forsøger at få det ind i mit hoved. Nogle gange har jeg tanker, som ikke er særlig kærlige ... og de føles ikke 'som' kærlighed. LF: Men det er de. De kan ikke ikke være det. De er kærlighed, men ikke på den samme frekvens som en tanke, som FØLES kærlig og venlig. Vi vil sige ... at det faktum, at ... ALT ER KÆRLIGHED, FORDI DER INTET ANDET ER I EKSISTENS ... FORDI ALT KOMMER FRA DEN ... FORDI ALT ER AF DEN ... ER EN SANDHED. I kan acceptere det eller lade være. Det betyder ikke noget, om I gør det eller ikke gør det. Det er jeres valg. Det er op til jer. Vi fortæller jer blot, hvordan det er. Det betyder ikke noget for os, om I accepterer det som kærlighed. I har 'lov' til at tænke, hvad I ønsker at tænke. I har lov til at opføre jer, som I ønsker at opføre jer. I har lov til at gøre og tænke hvad som helst, I ønsker at gøre og tænke. Det er jeres rejse. JERES SJÆLS REJSE. I navigerer gennem jeres op- og nedture, jeres bestemte viden og jeres tvivl. I. DET HANDLER OM JER. Blossom: Men for helheden. LF: Naturligvis, fordi I ER HELHEDEN. I ER ALT. I ER KÆRLIGHED OG DET ER ALT, DER ER. Jeres grund til at opleve at være et menneske sker gennem jeres valg af at LYSE OP. BEVÆGE JER OP. STIGE OP ... TILBAGE ... TIL, HVEM I VED OM JER SELV, AT I ER ... I/SOM/GENNEM/AF KÆRLIGHED. Blossom: Men også at få denne planet ud af mørket ... korrekt? LF: Så sandelig. Og hvordan gør I det? VED ... AT LYSE OP. BEVÆGE JER OP. STIGE OP ... TILBAGE ... TIL HVEM I VED OM JER SELV, AT I ER ... I/SOM/GENNEM/AF KÆRLIGHED. KÆRLIGHED UDVIDER SIG TIL STADIGHED. Jo mere kærlighed lærer mere om sig selv ... jo mere vokser og letter og oplyser kærligheden ... og bliver mere og mere sig selv. Den kan ikke stoppe. Den vil aldrig holde op med at VÆRE. Den er et LEVENDE VÆSEN. DEN ER KÆRLIGHED ... DEN ER LIV ... DEN ER LEVENDE. Blossom: Det er helt tilfældigt, men jeg kom pludselig til at tænke på det. Er der et andet aspekt af mig, der har det bedre på en anden planet lige nu? LF: Hvad får dig til at spørge? Blossom: Altså det ville være rart at tænke, at jeg derude et eller andet sted har det godt! LF: Vi kunne svare på en måde, du ikke ønsker at høre. I det ... DU ER ALLE ANDRE og ALT ANDET. Så, ja, et aspekt af dig på så mange steder og planeter og hjerter ... har ... den vidunderligste kærlige oplevelse. I samme åndedrag ... oplever et aspekt af dig de værst mulige følelser og den værst mulige smerte, man kan føle. DU OPLEVER LIGE NU DE LYKKELIGSTE DAGE I DIN FREMTID! ALT SKER NU ... ALT! Blossom: Så 'lille mig' oplever denne levetid og føler alle tingene i den, fordi det er dette jeg, jeg vælger at fokusere på. LF: Og 'lille dig' i din fortid og fremtid oplever DET lige nu, fordi DET er, hvad du vælger at fokusere på. Blossom: I må indrømme ... det er komplet ufatteligt og helt skørt at tænke, at vi overhovedet kan få bare en lille del af det ind i vores hoved. LF: Og dog er det muligt for jer at VIDE OG FORSTÅ DET HELE I ÉT MAGISK ØJEBLIK. Blossom: Nogle siger, de har haft den oplevelse. Jeg kunne spørge ... hvorfor har nogle det privilegie og andre ikke? LF: Og vi ville svare ... Blossom: Hvis I VED om jer selv, at I er hinanden ... har I alle den oplevelse. Og jeg ville svare ... er der noget, I ikke kan svare på? LF: Nej. Men det betyder ikke, vi vil. Blossom: Åh! For at forstå det hele, bare en lille smule mere. LF: Måske, Blossom, og alle, som føler, som du gør ... lad være med at forsøge. Bare gør, hvad I gør bedst ... KÆRLIGHED. Det er det ENESTE, I har brug for at forstå ... det eneste I har brug for at gå med. FYLD JERES HJERTE MED GLÆDEN OVER AT KENDE KÆRLIGHED. FYLD JERES VÆREN MED AT FØLE KÆRLIGHED. HANDL PÅ JERES HJERTES GIVEN UD AF KÆRLIGHED ... TIL KÆRLIGHED. Koncentrer jer ... fokuser ... på JERES SELVS SANDHED ... det, I VED ... I SANDHED ... OM JER SELV ... AT I ER. KÆRLIGHED. KUN KÆRLIGHED. Blossom: Vi gør vores bedste ... Nogle dag bedre end andre. Men ... tilsyneladende 'Har vi forstået det!' LF: I har forstået så meget mere end I tror! Blossom: Ja, muligvis. Som altid ... I taknemmelighed. I kærlig tjeneste. JEG ER. Website: Blossom Goodchild Oversættelse: Margit https://monolithtracker.com/. Linket virker ikke længere, læs om monolitterne i kanaliseringerne af 5. december 2020
![]()
Donations for our translators team are received in gratitude ![]() is brought together on our other website: ![]() ![]() Create Your Badge |
![]() |