Home Channeling? Our channelers About us Contact


Home > Dansk > Blossom Goodchild - 2. august 2025


Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 2. august 2025

Blossom: God morgen! Jeg har siddet her i ti minutter og forsøgt at tænke på noget nyt og spændende at tale om, som passer ind i jeres visdomsbudskaber. Så tænkte jeg, efter 20 års så godt som ugentlige samtaler ... er jeg ikke overrasket! OK ... over til jer.

Lysets Føderation: God morgen, Blossom. God morgen til ethvert mirakuløst menneske, som finder opløftelse i vores foretagender.

Blossom: Mange gør det virkelig. Men jeres besøgstal falder. Ikke fordi jeg tæller, og ikke fordi jeg kan gøre noget ved det. Det er bare en iagttagelse. Det gør ikke noget. Det er, som det er. Har I noget imod det? Sikkert ikke.

LF: Kæreste Blossom. Det ligger ikke til os at 'bryde sig om'. Vi er bevidste om din tankegang ... idet vi vil fortsætte med at blive ved, og til dem, som finder trøst i vores ord, er vi taknemmelige. Selvom der kun skulle være ti sjæle tilbage ... så ville vi være mere end glade for at hjælpe disse ti sjæle.

Blossom: Ja. Jeg er enig. Jeg vælger ikke at være på sociale medier, hvilket jeg er sikker på ville være en hjælp til at få budskabet ud til flere, men det er bare ikke mig alt det der.

LF: Blossom, de, som finder os/dig ... finder deres sandhed i det, vi bringer. Det betyder ikke noget hvordan eller gennem hvem, at sjæle finder deres fred, finder deres vej. Det eneste, som betyder noget, er, at de gør det!

Blossom: Ja, virkelig. Så ... prisen på fisk nu om dage? Vejret? Vel at mærke, vejret er noget, vi kan tale om, hvis det er passende?

LF: Vejret er et emne, vi nemt kan tage fat på, Blossom, for det er ikke længere naturligt. Så enkelt er det.

Engang ... var naturen helt anderledes. Den VAR naturlig. Den havde sit eget system og bistod landet på måder, som var nødvendigt for at fremme vækst med den rette mængde solskin og regn og vinde til at sprede frø osv. Nu bestemmer mennesket, hvordan den fungerer og hvordan den kan ødelægge. Den bliver desværre brugt til at forårsage megen ødelæggelse og død, ofte for at henlede opmærksomheden på den, væk fra noget, som bliver maskeret.

Der er mange underliggende grunde til, at ødelæggende vejr finder sted. Igen ... foranlediget af dem, hvis vilje er at ødelægge snarere end at fremme.

Men denne form for manipulation vil også få en ende sammen med så meget mere, som ikke er til gavn.

Blossom: Det er godt at høre. Men alle disse ting, I taler om, ærligt talt synes de ikke eller føles ikke til at være i nærheden af at ophøre. At spørge jer om hvor længe præcist, ved jeg, I ville svare 'Hvor langt er et stykke snor?'. Min barnlighed ville gerne vide det ... men jeg ved, I ikke kan angive et tidspunkt ... for det handler ikke om 'tid' som sådan ... mere om at tingene skal udvikle sig og en tålmodig venten på, at de udfolder sig.

LF: Det er korrekt, Blossom. Det er grunden til, at det er bydende nødvendigt, at enhver sjæl får det bedste ud af det, som de ved om dem selv, at de Er. Det, som de opdager om dem selv, at de Er.

Det er klogt nu og da at stille spørgsmål ved ens 'handlinger'.

Indfrier I jeres hjertes ønsker?

Giver I jer VIRKELIG tid til at NYDE, hvem I er?

Det er kun JER, HVER OG EN ... som jer selv ... som skaber den verden, I ønsker at leve i.

DET ER JER, SOM OPLØFTER JERES SJÆL ... I FORSTÅR DET OG GØR STORE FREMSKRIDT.

Blossom: Det er nemt for mig at tage hensyn til mit humør og om jeg vælger at gøre en indsats for at ændre det, hvis jeg er nedtrykt. Men jeg lever i en smuk del af verden. Betagende omgivelser osv. Men for dem, hvor bomber praktisk talt falder på deres dørtrin, tænker jeg, det er langt sværere.

LF: Sandelig, Blossom. Men tror du på, at disse sjæle valgte at bo under sådanne omstændigheder?

Blossom: Altså, det er, hvad vi får fortalt.

LF: Hvad mener du?

Blossom: Altså, jeg kan på en måde være enig i det ... men der må være en meget god grund til sådan et valg.

LF: Det er der. Det er der altid. Ellers ville man slet ikke overveje sådan et liv.

Alle sjæle udspiller deres roller. Det kan blive svært at forklare. Enhver sjæl tjener på deres egen måde Helheden. For alt, hvad en person 'udlever' påvirker Helheden. Og skaber derfor en oplevelse for hinanden.

Vi forstår, det er svært for jer at fatte, at I spiller en rolle 'inde i' et Spil. I mangel af en måde at forklare det på.

Når I ikke længere er inde i Spillet ... forstår I et helt andet perspektiv på DET HELE.

Blossom: Så hvornår forlader vi rent faktisk Spillet? Er det, når vi går over på den anden side?

LF: Ja.

Blossom: Men nogle tror, at vi befinder os i en fælde og at vi fortsætter med at reinkarnere for at nære mørket, som lever af vores lys.

LF: Blossom, hvis det er, hvad de vælger at tro ... så lad det være så for den sjæl ... at udleve den sandhed ... for dem.

En anden, som tror, de vender tilbage for at opleve mange, mange forskellige livsudtryk, for at de kan fremme deres sjæls vækst og for at forbedre menneskeheden og for at skabe forandringer, så er det deres sandhed ... som de fører ud i livet.

Blossom: Ok. Jeg har længe tænkt på, om jeg skulle bringe det på bane. Nogle siger også, at vi er fanget inden i en kuppel og når vi går over på den anden side og ser lyset, burde vi vende os væk fra det, fordi det er en fælde for at fastholde os inden i kuplen, så vi kan vende tilbage for at nære mørket. At ved at vende os væk fra lyset, kommer vi fri af dette jordiske hjul.

LF: Hvordan ved du, Blossom, at det 'koncept' ikke er et trick for at holde jer væk fra lyset?

Blossom: Det gør jeg ikke. Det er sagen. Da jeg første gang hørte om det for nogle år siden, blev jeg meget nedtrykt, for med både mine forældre og min mand var jeg sammen med dem, da de gik over og fortalte dem, at de skulle kigge efter lyset. Desværre var der mange ting, som resonerede med denne ide om fælden med hensyn til, hvorfor vi blev ved med at komme tilbage. De siger, så 'Gud' kan opleve alt gennem os og argumentet er, var ... 'Hvor mange gange er Gud nødt til at opleve de samme grusomheder om og om igen?' og mange andre faktorer i den teori, som resonerede, og dog var der noget inden i mig, som ikke var enig i det. Hvad siger I om det? Mange sjæle, som har haft nærdødsoplevelser, har sagt, de mødte Lyset (Gud) og de ønskede ikke at vende tilbage, fordi det var så dejligt at være Hjemme.

LF: BLOSSOM, OG ENHVER ... NÅR I FØLER LYSET ... NÅR I VIRKELIG OPLEVER DET ... VED I DET!

I VED, I HAR TIDER DERHJEMME.

INTET KAN SIMULERE DENNE VISHED.

Blossom: Men det er blevet sagt, at mørket er så smart, at de kan skabe hologrammer, som får os til at føle, at sådanne ting er virkelige.

LF: Nogle siger det. Nogle siger mange ting.

Blossom: Præcist! Derfor ved vi ikke, hvad vi skal tro. Vi ved ikke, hvad der er sandhed og hvad der ikke er.

LF: Men vi siger noget andet, Blossom.

Vi har før talt om VISHEDEN OM SANDHEDEN, når en baby griner, når en rose er i blomst, når en venlighedshandling gives til dig eller af dig ... DU VED, DET ER KÆRLIGHED. Korrekt?

Blossom: Korrekt.

LF: Når du ser en film, som viser dig et Lysvæsen eller et land af total skønhed ... betragter du det som virkeligt?

Blossom: Nej. Det er en simulation.

LF: Men får du en fornemmelse af kærlighed fra den?

Blossom: Jeg får en fornemmelse af, hvor dejligt det ville være at være på sådan et sted i virkeligheden.

LF: Men du ved, du ikke er der, mens du ser en film, fordi du ved, du ser en film. Korrekt?

Blossom: Korrekt.

LF: På samme måde, kæreste Blossom, kæreste sjæle, som kæmper med at forstå sådanne ting fra der, hvor I er ...

NÅR I VED, I IKKE LÆNGERE ER I FILMEN ...

NÅR I VED, AT LYSET, SOM I FØLER, ER VIRKELIGT OG SANDT ...

VED I DET ... I FØLER DETS SANDHED.

KÆRLIGHED LYS ER DEN ENESTE TING, SOM ER VIRKELIGT.

FALSKE PROJEKTIONER KAN ALDRIG STÅ MÅL MED DET ÆGTE.

Blossom: Så I siger, når vi går igennem sløret ... er lyset, som viser sig for os, virkeligt ... eller et trick?

LF: Blossom ... kun du vil VIDE det. Hver og en vil vide det, når og hvornår det sker for dem.

Fordi de vil VIDE det.

Blossom: Jeg tænkte ikke, I ville give mig et enkelt svar!

LF: Dog har vi. ENHVER SJÆL må stole på, hvem de er ... og hvordan de føler. Vi kan ikke gøre det for jer. At sige 'Nej, det er ikke et trick' eller 'Ja, det er' ... fratager jer jeres oplevelse af jer selv.

Ligegyldigt hvad, Blossom ... LYSET INDEN I DIG OG INDEN I HVER ENKELT ... VIL BRINGE JER HJEM, UANSET HVILKEN VEJ I VÆLGER AT TRO PÅ ELLER AT TAGE.

Der er ingen grund til at uddybe det, men husk, der er ingen ende på veje, I kan nyde ved at være lys og VIDE, hvem I er.

I BESTEMMER.

I TAGER JERES EGNE VALG.

STOL PÅ JER SELV OG JERES INDRE VISHED.

Vi er ikke her for at fortælle jer, hvad er og hvad ikke er. Vi kommer for at fortælle jer, at AL VIDEN er inden i hver enkelt ... og derfor er hver enkelt i stand til og kan gøre, hvad der er rigtigt med deres viden og forståelse på ethvert givent tidspunkt.

VI ELSKER JER.

Blossom: Jep. Godt, ikke klogere på 'sjælsfælde' emnet. Som I sagde, nogle siger, 'sjælsfælden' er en fælde til at få jer til at tro, der er en fælde! HVAD FANDEN VED VI! Når dagen er slut ... er den eneste ting, vi ved, at vi er VÆSNER AF STORT LYS ... og det vil få os igennem ALTING. I taknemmelighed. I kærlig tjeneste. JEG ER.

Website: Blossom Goodchild

Oversættelse: Margit


https://monolithtracker.com/. Linket virker ikke længere, læs om monolitterne i kanaliseringerne af

5. december 2020
12. december 2020
19. december 2020
3. januar 2021 og
31. marts 2024.











Worldwide visualization for a Breakthrough - Please Join Us!




< foregående budskab | næste budskab >




Share |



Donations for our translators team are received in gratitude Thank You!!


Much information from the channelings, and from many other sources,
is brought together on our other website:

TheGreaterPicture.com




Galactic Channelings

Create Your Badge