Home > > Mike Quinsey – 6. april 2018

Mike Quinsey – kanaliserer sit Højere Selv - 6. april 2018

Mike Quinsey

1. Budskab

Kære venner, her er et andet budskab, der indeholder meget nødvendige informationer, der er vigtige for dem, der har til hensigt at øge deres vibrationer. Kryon taler om at vække Gud indeni, bevidstheden om en ny energi, at vi kan forvente healing og forandring, og at balance skabes. Kryon siger "Medfølelse er Kongen". Der er overraskende nyheder om vores forfædre, og vi har den første indikation på, at titusinder af entiteter og væsener kommer til Jorden for at hjælpe os, og den oversvømmes med Lys.

KRYON. 2018. HVORFOR LYSVÆSNER ANKOMMER I TITUSINDVIS FOR AT HJÆLPE LYSARBEJDERE.

https://www.youtube.com/watch?v=fERnAWuso7w

Gud er inde i hvert enkelt menneske i så høj grad, som mennesker tillader det. I stedet for at inddele jeres meditationer, jeres tid for bøn eller jeres kanalisering i forskellige tidsrum, er den altid der, altid tilgængelig, så det er ikke kun en oplevelse i kirken, det er ikke en prædiken-om-søndagen oplevelse. Det er en 24-timer/7-dage om ugen oplevelse.

Mens I sover, er der en velsignelse i jeres drømme, og når I vågner om morgenen, føler I den, og I ved, der er ikke nogen kontakt, der skal tændes af et menneske, der ønsker at ære Gud.

Hvad kan I gøre for denne planet, det er nok, at I er her, ved I, hvad det betyder for planeten at have en menneskelig dynamo, en lysgenerator, der lever her med de oplevelser, I har haft, hvor I har gjort det, og I har løst problemerne, og I har haft tusindvis af levetider som begge køn, I har gjort det, og selve jeres eksistens er lys for planeten.

Jeg vil give jer nogle egenskaber for at få det lys til at skinne i en tid, hvor vi har brug for det, for det er jeres tid, men spørg aldrig nogensinde, hvad I skal gøre, I har gjort det. Ligegyldigt hvor gamle I er, det er ligegyldigt, lyset er multidimensionelt, det føres med over dødens kløft. Nogle af jer vil plante ting, der vil blive på planeten for evigt, fordi bevidsthed er blivende. De ting, I gør og siger, huskes af mennesker, og nogle gange vil det ændre deres liv, blot ved den måde I siger det og handler og gør.

Nogle gange vil der være en person, der kører sammen med jer og betragter, hvordan I reagerer over for en anden på motorvejen, måske en, der ikke er så venlig, og de vil aldrig glemme jeres reaktion af medfølelse frem for vrede, de vil måske endda forme sig efter jer, og I vil aldrig vide det. I har betydning på grund af den, I er, erfaren, og det ses, og hvad det ofte gør, er at skæmme jer, og I ved det, og I forventer mere af mennesker. Det handler ikke om, hvad I gør som det næste, det handler om, hvordan I er.

I begynder at vågne til Guden indeni, og den har så mange former, for der er så mange civilisationer, som I har været igennem. Slap af og vid, at I er her af en grund, og at være her er nok. Frygt vil lukke jer ned, men den vil efterhånden blive jaget væk af jer, ved at fastholde lyset hjemme, på arbejde, i spil og ved at praktisere medfølende handlinger på denne planet. Fortvivl ikke, det er den primære accept af en kvalitet, der ikke har været her før.

Denne energi skaber velvilje i alle aspekter af jeres liv. Jeres bevidsthed og forandringen i den, og jeres tro på den, og jeres accept af den udløser ting, der ikke har været her før. Der er en energi nu på planeten, der oversvømmes med lys. Der er faktisk entiteter og væsener, der kommer her i ti tusinde vis med lysets hastighed, kunne man sige, til jeres fordel, og I har ingen beskrivelse for dem, og der er intet vi nogensinde har fortalt jer om dem før.

Men det er ikke for at ændre dem, I er - I har fået hjælp. I går udenfor og går på Jorden, og det er anderledes, fordi I er en gammel sjæl. Jeres frie valg har givet jer en fordel for første gang i bevidstheden om en ny energi, der dukker op, og denne skare af Lysvæsner vil begynde at hjælpe jer med alle ting. Der er mere accept i dag blandt den generelle civilisation af jeres shamanistiske energi og jeres medfølende ånd end på noget tidspunkt i menneskets historie.

Tro på den velvillige kilde, der skal hjælpe jer til jeres næste skridt, som I aldrig har oplevet før. Begynd at åbne dørene, som, I tror, har været lukket for evigt, og tænk på, hvad I vil gøre, eller hvad andre måske tænker om jer, og I vil nu finde accept. Bliv ikke overrasket, hvis jeres lys ses anderledes, end det nogensinde er blevet før. Isolér jer ikke fra resten af verden. Jeres personlighed bliver blødere, mindre kritisk, mere kærlig, mere godvillig.

Så snart I begynder at se tingene på en anderledes måde, og I siger til jeres cellulære struktur, jeres Merkabah, til Guden indeni, jeg forandrer mig, jeg er mere medfølende, jeg er mere bevidst, Jeg Er, det Jeg Er, lyser alt op, og I går ikke længere rundt i mørke, fordi de, der har brug for at se jeres lys, vil blive tiltrukket af jer, og de entiteter, jeg har talt om, og alle dem, der flyver til Jorden for at hjælpe, vil blive tiltrukket af denne bevidsthed, og I vil blive løftet, og det bliver lettere. Gør det bedste, I nogensinde kan gøre, gå tilbage og vær sammen med pårørende og vær fredfyldt med det.

Nogle af dem ved, hvad I repræsenterer, at I måske forlod folden, forlod jeres religion, forlod trossystemet. De ser jer undertiden som mærkelige og underlige, det kan ændres med medfølelse, fordi den handling, I har, som er medfølende, er det, de vil se. Fortæl dem ikke om Kryon, fortæl dem ikke om Plejadianerne, fortæl dem ikke noget, vis dem kærlighed. Jeres medfølelse vil gøre mere for denne planet, mere end noget andet, det er Lyskilden.

Det er ikke jeres job at få dem til at komme til et møde, det er ikke jeres job at overbevise et menneske om, at I har ret. Det er ikke jeres job at gøre noget andet end at elske menneskeheden på en måde, der er så attraktiv, at de gerne vil være sammen med jer igen, og en dag vil de se på jer og de vil spørge: "Hvad har du, som jeg ikke har, som jeg ikke har været, og I kan fortælle dem, at I har Gud indeni uden religiøse doktriner måske, uden en kirke måske. Dette er Lysets Hær, der skal vinde i denne verden.

Den egentlige sandhed er, at bevidsthed er over det fysiske og altid kan ændre det. Jeres medfølelse vil blive betragtet som en drivkraft på denne planet. Medfølelse er kongen; I vil gøre mere med jeres medfølelse end nogen kanal eller healer. Lyd, bevidsthed og farve, alle disse ting har energi. Jeres bevidsthed med jeres stemme, der taler til jeres virkelighed i jeres celler og siger de ting, I ønsker, de skal høre, gør det i første person, "jeg er".

Måske kunne I, når I vågner om morgenen, sige "Jeg er helbredt", "Jeg får en god nats søvn", "Jeg er glad og fejrer denne dag". Sig hver morgen "Jeg er glad", hvilket betyder, at I er glade for jeres liv, og at I fejrer dagen.

Find på positive bekræftelser i første person og begynd med at sige højt "lad mine ører høre, hvem jeg er". I jeres cellulære struktur er der data, der har antennerne ude og bare venter på at høre fra chefen. Sig: "Jeg er helbredt, jeg er velvillig, jeg er medfølende, jeg er glad i mit liv, min sjæl har det godt." Det er kraftfuldt, og alt, hvad I gør i den henseende, vil samle lys.

I vil begynde at forandre jer hurtigere, end I nogensinde har forandret jer før, forvent helbredelse og forandring i jeres liv, der er hurtigere end nogensinde før. Lad beviset på mine ord være, hvor hurtigt dette sker, og I vil vide, at en velgørende energi, der knytter sig til jer, er så godt. Gud kommer til at blive større for jer Lysarbejdere, Lysets Hær.

En ting mere og det er svært, det kommer ikke af jeres kultur, det kommer ikke af jeres civilisation, det ligger ikke i jeres tradition. Jeg vil have, at I begynder at ære jeres forfædre, jeg vil have, at I er abstrakte (uden reference til materielle ting). Jeres forfædre er jeres åndelige familie, og nogle af dem er jer i tidligere liv. Jeg vil have, at I ærer slægtsprocessen. Reinkarnation skaber familier, som så reinkarnerer - nogle af dem er jeres forfædre, I kender ikke deres navne, I kan ikke danne jer et billede af dem, I har ikke engang fotografier, men idéen er at ære dem, der kom før jer, hvoraf nogle er jer, og gør det hver dag.

Det er en tilbagevenden til de gamle traditioner, det er hædret af Gud, det er en måde, hvorpå jeres frie valg siger, jeg forstår systemet, det er smukt, det er velgørende, og jeg ærer det. Det kunne ikke være klarere, og vi har ikke hørt det fra jer i dette samfund i hundreder af år. Om morgenen på et sted, hvor I ikke kan blive hørt, sig tak til jeres forfædre for at bringe jer hertil i denne tid. Det er personligt, og pointen, jeg ønskede at fortælle jer om, er, at fremtidens energi ikke handler om grandiose ting, som det handler om i dag.

Tænk over disse ting, vær bevidst om dem, hvis I arbejder med dette, kære Gamle Sjæl, vil I opnå resultater. Jeg lover, hvis I har rene hensigter om at få det til at fungere, så vil I se resultater. Det er på tide at stoppe med at bekymre sig om dramaet, afhold jer fra det, jeg ville kalde, frivillige negative egenskaber, det er negativitet, som I frivilligt tager del i, og I er måske ikke engang klar over det.

Støder det, der er i fjernsynet, jer, jeres hjerter, så sluk for det, og hvis I har brug for at vide, hvad der sker i verden, køb et blad eller brug internettet. I kan gøre det i jeres eget tempo og se det, I skal se, ikke hvad andre mener, I skal se. Hvis I befinder jer i et rum, og de ønsker at sladre, tag ikke del i negativiteten, gå, hvis I ikke kan være medfølende frem for at kritisere, tag ikke del i negativiteten, og det vil ophøre.

I Kære, se, hvad der sker, når I ikke tager del i den samtale, der kører rundt og rundt og spinder, det stopper. Dette er ting, I kan gøre hver dag som en Lysarbejder, når I støder ind i et drama, så gå væk. Hvis I ser det udvikle sig, så stop det med medfølende handling, forsvar ikke jer selv, det hjælper ikke.

Vær medfølende, hvis nogen bruger ukvemsord over for jer, det er deres problem, ikke jeres, vær medfølende over for dem, der har en dårlig dag. I Kære, der er måder, hvorpå I kan ændre, hvem I er, og de vil bemærke det, de vil ikke sige det, men de vil se jer som lidt mere moden, end de er, de vil være overraskede, måske beslutter de at efterligne det, fordi det virkelig er attraktivt, lys er attraktivt, velvilje og skønhed er attraktivt mere end nogensinde før, og den gamle sjæl ved mere om det end nogen på planeten om, hvordan man får det til at fungere, og således er det. Kryon.

SLUT PÅ REDIGERET BUDSKAB FRA KRYON.

Jeg forlader jer med kærlighed og velsignelser, og må Lyset oplyse jeres dage og vejen til fuldendelse. Denne besked kommer gennem mit Højere Selv, mit Gude Selv, og hver sjæl har samme forbindelse til Gud.

______________________________________

2. Budskab

Kære Venner, jeg stødte på dette budskab i min fil, og i betragtning af den forandringstid, vi netop er gået ind i, er den nu mere relevant end nogensinde, idet det giver os et klart billede af, hvad vi kan forvente i den nærmeste fremtid.

ANDROMEDA RÅDET 27. NOVEMBER 2011.

Spørgsmål til Andromeda Rådet.

På hvilken måde vil Jordens folk ændre sig, når vi bliver de nye 4D mennesker?

SVAR: Det vigtigste at erkende er, at transformationen, overgangen fra et 3D (tredje dimension) til et 4D menneske, vil være en gnidningsløs, "glat", "smertefri" proces. Oplevelsen vil være en simpel transformation af den cellulære struktur, fra den langsommere, tættere, tungere eksisterende 3D vibrerende krop, I har i dag - til et højere, hurtigere, lettere 4D vibrerende niveau. I vil have en krop, der er højere, bogstaveligt talt lettere med hensyn til masse, vægt og densitet, omkring en tiendedel af, hvad I vejer nu. Hav i tankerne, at jeres krops molekylære cellestruktur rent faktisk vil ændre sig. Tænk krystalbaserede molekyler. Jeres eksisterende 3D cellevægge vil forandre sig til at være krystallinsk baserede. Jeres 4D krop vil være baseret på krystallinske molekyler, ikke længere kulstof baserede, men krystal baserede. Kernen, centrum af hver celle, vil blive gennemtrængt af lys. Jeres 4D kroppe vil virkelig være meget gennemskinnelige. Det er en naturlig 4D tilstand.

Alle vil være relativt høje og slanke af statur. Dette er simpelthen naturligt ved at have en krystallinsk cellulær struktur. I vil også være "lysere" i den forstand, at I vil være gennemtrængt af lys, ikke uigennemsigtige, som I er i dag, ikke helt gennemskinnelige, men meget gennemskinnelige. Jeres børn vil også transformeres. Men med hensyn til det aldersmæssige udseende vil de fortsætte med at udvikle sig som unge voksne, kun nu med den justerede, normale "tidslinje" på tusinder af år for 4D mennesker. De fleste voksne, der vælger at blive på Jorden under denne forandringstid, vil se ud som ca. 32-35 årige. Med hensyn til højde, til sammenligning, vil en gennemsnitlig 3D mand være omkring 7 fod (1 fod=30,48 cm) høj, det er den gennemsnitlige højde for en 4D mand. En 5,5 til 5,6 fod høj 3D kvinde på Jorden vil sandsynligvis være omkring 6,2 fod høj, i et 4D liv. En gennemsnitlig 4D mand på Jorden vil i jordiske termer veje ca. 10 til 15 pund (1 pund=0,45 kg). En gennemsnitlig 4D kvinde på Jorden vil veje omkring 5 til 7 pund. Alle vil være relativt slanke, høje af statur. Det skyldes igen karakteren af at have en krop bestående af en krystallinsk cellulær struktur. Med hensyn til det generelle helbred vil 4D mennesker på Jorden være sunde, meget sunde, fulde af lys. Med jeres solsystem og Jordens bevægelse ind i 4D zonen i rummet, vil alle 3D sygdomme bogstaveligt talt blive udryddet.

Hvis vi er så sunde, og med udryddelsen af 3D sygdomme på Jorden, hvor længe vil vi leve som 4D mennesker på Jorden?

SVAR: I vil kunne lide dette svar. Som I i øjeblikket måler tid på Jorden, lever mennesker, der lever et 4D liv, typisk i mindst 6.000 år - til - maksimalt 10.000 år. Forstå også, at der er 12 oktaver af bevidsthed og læring i hver dimension, fra fjerde dimension og op. Der er meget at opleve. Hav venligst i tankerne, at brugen af antal af år er for tilnærmelsesvist at give jer en idé om tiden baseret på den måde, Jordens mennesker måler tid i dag. Hav dog også i tankerne den måde, I for tiden måler tiden på Jorden - dette vil ændre sig, når Jorden fuldstændig bliver en 4D planet. At betragte, måle, opleve tid - det vil næsten forsvinde. Under alle omstændigheder vil I leve meget, meget længe, før I går videre til femte dimension. Planen for, hvornår dette skulle træde i kraft, var oprindeligt fastsat til den 20. januar 2014.

Vi forstår den fulde helbredelse af fysisk helbred. Men igen, hvad med mennesker med autisme, er retarderet, med syndromer, mennesker, der er psykisk syge?

SVAR: Jeg forstår i den grad alvorligheden i dette spørgsmål. Det "medicinske team/sundhedspleje teamet" på den primære biosfære, som vil hjælpe, bistå og rådgive folk, der har svært ved at tilpasse sig forskellene i 4D liv, og dertil hvad vi ville anse som enten alvorlige psykiatriske, dybe følelsesmæssige problemer, chok eller traumer, eller mennesker med autisme, er retarderet, med syndromer, forskellige grader af psykisk lidelse, mennesker med disse lidelser, som I rettelig er bekymrede for, de har evnen til at vælge (eller en ansvarlig part kan vælge dem) for at heale deres finstoflige bevidsthed, denne ting, som vi kalder "sindet", hvortil disse lidelser fæstner sig. Forstå venligst, at det bogstaveligt talt er et spirituelt vibrationsmæssigt problem, og det "medicinske team/sundhedspleje teamet" på den primære biosfære eller et af de andre 11 Andromeda Råds biosfærer stationeret i Jordens solsystem, kan anvende forskellige resonerende lydfrekvenser og teknikker til at lindre, justere og korrigere "dysfunktionerne" og reparere de ødelagte veje i det finstoflige "netværk" i disse folks sind. Der findes en række forskellige metoder, der kan bruges kombineret for at hjælpe med at helbrede disse mennesker. De kan helbredes. Det vil kræve rådgivning, lidt ekstra pleje og venlig opmærksomhed, efter at det "medicinske" arbejde, justeringerne er gjort og afsluttet. Disse mennesker, som alle andre, vil have det godt.

Hvis vores nuværende kroppe transformeres til nye 4D kroppe, og I har sagt, at 3D sygdomme på Jorden vil blive udryddet, hvad med de af os med dårlige eller mistede tænder, forskellige syndromer, muskeldystrofi, ALS, cerebral parese eller de mennesker med mentale sygdomme, de af os, der er vendt tilbage fra krige i Golfen og Afghanistan med manglende hænder, fingre, arme, ben. Hvad med alle os?

SVAR: Chef ”medicineren” for Andromeda Rådets biosfære siger: "Mange har stillet den slags spørgsmål. Ja, transformationen af jeres 3D krop til en 4D krop vil udrydde alle de eksisterende sygdomme, og jeres kroppe - med fødselsdefekter, forskellige syndromer, jeres mistede lemmer, dårlige eller manglende tænder, dårlig hørelse eller defekte øjne og alderdom - vil blive helbredt for alle disse sygdomme. Igen skal I huske, at I bliver transformeret. I vil have en hel, komplet, sund krop."

Hvad mener I, vi går videre op til femte dimension - hvornår dør vi?

SVAR: Nej, nej, I misforstår. Det er pointen. I dør ikke. Husk, tid eksisterer ikke fra 4D og opad. I oplever ikke tid. Og mennesker, mennesker på Jorden, der lever et 4D liv, dør ikke. En person kan under virkelig ekstraordinære omstændigheder vælge at blive "udslettet", men det er meget, meget sjældent. Når et 4D menneske kommer til det punkt, hvor han eller hun er 6.000 - 10.000 år gammel, når han eller hun føler, at de har lært nok og har bidraget tilstrækkeligt til samfundet, når øjeblikket er rigtigt for dem, vælger de simpelthen at bevæge sig videre og gå over til 5D, en lidt højere frekvens af vibrationsmæssig bevidsthed. Til en ny række af udfordringer, en ny række af erfaringsdannende oplevelser. Det er en overgang, en ændring i vibrationer. Denne overgang fra 4D til 5D drejer sig simpelthen om at bevæge sig ind i højere vibrationer og evner - når øjeblikket er rigtigt for ham/hende. Desuden ligger de aktuelle evner man har, når man bliver et 5D menneske, kun lidt over de højeste evner i 4D. Under alle omstændigheder handler det at bevæge sig videre fra en dimension til den næste kun om at få mange erfaringer, at lære mange, mange ting og derefter foretage et simpelt valg om at bevæge sig videre, til forandring. I dør ikke - jeg gentager "I dør ikke", men oplever en overgang til et nyt lysere legeme.

SLUT PÅ BUDSKABET.

Jeg føler mig helt spændt ved tanken om de forandringer, der kommer. Dårligt helbred og død vil blive elimineret, og vi vil nyde alle de fordele, som en Ny Tidsalder kan bringe os. Andromedanerne er en af de fire hovedgrupper af Ekstraterrestriske, der er tæt forbundet med os og vores udvikling.

Det er meget opløftende at vide, at vores fremtidige vej allerede er lagt. Den kan ligge lidt ude i fremtiden, men den venter på vores ankomst. Lyset på Jorden øges og trækker sig væk fra alt det, der er af de lavere vibrationer. Tænk positivt og hjælp med at manifestere de højere vibrationer og vores fredelige fremtid så hurtigt som muligt.

I Kærlighed og Lys.

Mike Quinsey.
Website: Tree of the Golden Light

Oversættelse: Margit Villumsen






Share |