Suzy Ward - kanaliserer Matthew Ward — 1. november 2024
Enden på kampen mellem lys og mørke på Jorden; frivilliges andel; frygts virkning; lysets styrker; "mistet" hukommelse; specialbehandling til nogle sjæle, healing, karma
Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, dette er Matthew. Skaber Kilden, det Øverste Væsen i kosmos, skænkede alle sjæle den frie vilje, gaven med at bruge kærlighed-lys energi til at medskabe, hvad end de kunne forestille sig. Det Øverste Væsen i dette univers kaldet Gud eller andre navne i ærbødighed brugte denne gave i Sit domæne til at manifestere glade, sunde, fremgangsrige, spirituelt og bevidsthedsmæssigt oplyste sjæle med bemærkelsesværdige iboende kræfter. Nogle stærke sjæle brugte deres frie vilje til at lægge 10 af 12 DNA-strenge i dvaletilstand hos svagere sjæle og spærrede disse lammede sjæle inde i en matrix, som udelukkede alle de vidunderlige kvaliteter og evner, Gud havde udstyret dem med. Således begyndte den universelle kamp mellem lysets kræfter og de mørke kræfter og den har raset lige siden. Lad os sammenligne matrixen med hårdt vundne garnnøgler i Jordens energipotentiale, som afspejler aktiviteten på planeten. Op gennem tidsaldrene blev disse nøgler holdt strengt på plads, idet aktiviteten i energifeltet viste, hvordan den ene civilisation efter den anden var domineret af en række magtfulde, grådige, skånselsløse personer. For ca. 90 år siden løsnede en indstrømning af lys garnnøglerne og de begyndte at blive redet ud. De fortsatte med at blive redet ud op gennem årtierne, der fulgte og i dag er matrixen ikke andet en utallige tråde, der flintrer kaotisk omkring. Analogien, omend den er sølle, repræsenterer afslutningen på den universelle kamp på Jorden. De mørke kræfter bruger splittelse, bedrag, korruption og frygt i kampen. Lysets kræfter bruger kun kraften i kærlighed og i kontinuummet har de allerede vundet kampen. Sjælene, I har hjulpet med at vågne op, ved nu dette og det vil gavne dem og jer godt, når sandhederne begynder at vælte frem. Vi ved ikke præcist, hvornår det vil ske eller rækkefølgen, hvori sandhederne vil komme frem, men det er realistisk at forvente, at inden længe vil I befinde jer midt i en virtuel, følelsesmæssig heksekedel - den mest dynamiske etape af jeres jordiske rejse er nær. I har fra lysets budbringere hørt, at af de milliarder af sjæle, som ønskede at opleve den enestående tid på Jorden - i dette univers! - blev I valgt, fordi I er de stærkeste. Det er ikke smiger, det er fakta! Det er grunden til, at mange af jer er i skudlinjen så at sige sammen med Hvide Hjelme, Røde Hjelme eller patriotiske grupper eller er journalister, forskere, whistleblowere eller hemmelige agenter, og I alle udstråler og forankrer lyset, som understøtter alle retmæssige aktiviteter og handlinger. Elskede søstre og brødre, I har klaret det! "Matthew siger ofte 'Vær frygtløse', som om frygt altid er negativ. Hvad hvis det giver en person et adrenalinkick, som redder hans liv eller en andens?" Det er ikke frygt, det er frygtløshed, som motiverer nogen til hovedkulds at styrte ud i fare for at redde et liv. Frygt lammer sindet. Det er klar tænkning og fornuft, som er jeres allierede, når der er brug for hurtig handling og vi ignorerer ikke værdien i at kende til overlevelsesteknikker. Det er ikke frygt, der motiverer brandmænd til at styrte ind i en brændende bygning og bære personer ud, der er fanget i flammerne og kystredningsfolk handler ikke af frygt, når de springer ud i iskoldt vand for at redde druknende personer - disse førstehjælpere handler kyndigt og behørigt så vel som modigt. Frygt er ikke, hvad der ansporer folk til at hjælpe fremmede, som er klemt fast i en forulykket bil eller som kæmper for at rejse sig efter et fald for eksempel. De ser, at hjælp er nødvendig og deres reaktion kommer fra hjertet. Samvittighed, instinkt og intuition er sjælens bestanddele og dermed naturlige reaktioner. Frygt er en erhvervet følelse, lært til børn eller de lærer det ved at iagttage. Forældre lær venligst jeres børn ved eksemplet og vejledning sikkerhedsforholdsregler og -foranstaltninger, ikke frygt! Frygt er ikke kun en stærkt forstørret følelse med vibrationer i det laveste frekvensområde, den smitter. Når en person frygter en aktuel eller nært forestående situation eller endda en "hvad hvis...," strømmer denne stærke energi til personer i nærheden, som så også bliver bange. Og frygt er de mørkes brændstofkilde og måske deres mest effektive redskab. Selve deres overlevelse kræver en kontinuerlig forsyning af lavfrekvent energi, så de skaber situationer, som forårsager udbredt frygt i befolkningen, hvis reaktioner leverer de lave vibrationer, som opretholder ophavsmændene til disse situationer. Denne onde cirkel involverer den universelle lov om tiltrækning. Energetiske strømme tilknyttet frygt skyder ind i den kollektive bevidsthed, finder situationer med tilsvarende energi og bringer dem tilbage til Jorden og bevarer således frygtfyldte omstændigheder. Kære, vær frygtløse! "Vil vinderen af det amerikanske præsidentvalg lave positive forandringer over hele verden?" Det ville ikke være rigtigt at tilskrive vinderen af valget eller enhver anden person positive forandringer. Vejen til godgørende forandringer i jeres verden er blevet muliggjort af lysets kræfter - frivillige, andre lysarbejdere så som "Hjelmene", medlemmer i de extraterrestriske specialstyrker, alle personer, som lever på gudelige måder, og fjerne civilisationer, som stråler lys til Jorden - og de til stadighed stigende vibrationer, som styrker alle bestræbelser baseret på godhed. Offentligheden kender ikke til lysets kræfter og det er ikke sikkert, de tænker på vibrationer; disse kraftfulde kilder spiller imidlertid store roller i alle valg og andre nationale anliggender og deres eftervirkninger. Hvad end der vinder bestandighed hvor som helst i verden, vil være i overensstemmelse med lyset og alt med lave intentioner vil være flygtigt eller vil aldrig blive til noget. "Det er tydeligt, at min hukommelse efterhånden svigter og demens er en logisk bekymring nu. Spørg venligst Matthew, hvornår vi får teknologi, der kan genoprette mistet hukommelse." Det ville være en tyvstart at lette bekymringer om demens, så lad os tale om svigtende hukommelse. Mor, led venligst efter passagen om dette emne og kopier den ind her. [Saminten talte om hukommelsessvigt i en af vores lange samtaler i 2003 og det blev til "Saminten" kapitlet i Illuminations for a New Era. Hans højt udviklede civilisation er et sjælekollektiv, hvor enhedsbevidsthed er så tilfredsstillende, der er ingen mental eller følelsesmæssig adskillelse mellem sjælene.] I jamrer over tabet af tid, som synes at glide forbi og et andet tab, I beklager, er hukommelsen. Ingen af disse aspekter i tredje tæthedsgrads bevidsthed er mistet, kære. "Tid" har aldrig været, som I har gjort den til med 24 timer i døgnet og 12 måneder på et år osv. Det har gavnet jer, men ikke længere. Jeres tidsstruktur kollapser, da energien bevæger sig med et lettere/lysere densitetstempo og jeres lyse- og mørkeperioder kommer med større hastighed. Så snarere end at tiden tabes, går den hurtigere. Minderne, som mange af jer taler om som "væk", er det ikke. Med altings acceleration i universet er det naturligt, at jeres kropsceller reagerer over at blive løftet til en højere overlevelsesmåde. Mest af alt påvirker det jeres hjerne - computeren, som tænder for jeres tænknings- og ræsonnementsprocesser - og det er nødvendigt! Lyset, som bliver optaget af jeres celler, gør det muligt for jeres hjerner at skaffe sig af med lag af glemsomhed og programmering, som har nægtet dem den fulde funktionsevne. Hvis I ikke oplever hukommelsestab eller en følelse af forvirret tænkning, så sidder I fast i tredje tæthedsgrad, som ikke meget længere vil være Jordens værenstilstand. Så det er ønskeligt for jer ikke at føle jer i nær kontakt med dagens virkelighed eller omgivelserne. Tak, Mor. Ikke at kunne huske klart er blevet almindeligt og Samintens forklaring vil lindre manges sind. "Har karma noget at gøre med sataniske ritualer eller dødsfald på grund af 'vejrkrigsførelse'?" Lad os begynde med at sige, at i de sidste få årtier har den karmiske karrusel drejet langsommere og står nu næsten stille. På dette tidspunkt i den personlige opstigningsproces er næsten alle, som valgte at fuldføre alle karmiske lektioner i dette liv i stedet for i etaper gennem flere levetider, tæt på deres mål omend med medfølende sjæles kærlige hjælp i mange tilfælde og mange er allerede gået over til åndelivet. Så at vælge død som en karmisk lektion på grund af de nævnte måder ville være yderst sjældent, især for yngre mennesker. Voksne, som ikke valgte at dø på det pågældende tidspunkt eller måden, hvorpå det skete, via satanisme eller katastrofer forårsaget af vejrkrigsførelse, fik personligt tilpasset behandling i Nirvanas healingcentre med konstant tilsyn af sygehjælpere. Når det æteriske legeme er blevet stærkt og psyken er healet, bliver disse personer begavet med fremskridt i evolutionsmæssig status og løftet til et højere niveau i Nirvana, hvor der er flere valgmuligheder mht. bolig, faciliteter, isolerede vejrområder og rejsemuligheder i hele riget. Børn op til de tidlige teenageår får også personligt tilpasset behandling af krop og psyke. I hele helingsprocessen bliver hver enkelt plejet af en personlig plejer, og uddannede rådgivere udfører særlige øvelser, aktiviteter og har alderssvarende klasser med sigte på at mindske voldsomheden i den cellulære hukommelse i efterfølgende inkarnationer. Guddommelig nåde indgår i behandlingen af små børn, der er blevet brugt i sataniske ritualer, som begyndte, straks efter mørket kom ind i dette univers. Uden ekstraordinær indgriben kan psykiske og fysiske traumer i sådan en tidlig alder forblive i den cellulære hukommelse i op til 20 levetider, og ingen sjæl ville frivilligt vælge at være plaget af sådan en rædsel. Derfor blev der for meget lang tid siden etableret en unik verden for de yngste ofre for satanisme. Hver enkelt baby eller lille barn lever i et muntert rum med venlige dyr som kammerater, mens en specialist blidt lindrer den cellulære hukommelse. Om denne proces tager et år eller et århundrede, ældes de små indbyggere ikke - ældning ville forandre cellerne og virkningen ville være som at efterlade dødelige giftstoffer i miljøet. Når psyken og kroppen er healet, fejrer sjælen det med en taknemmelighedsfest, dematerialiserer derefter det lille legeme og designer en ny til et barn med minimal bevidsthed. Den nye sjæls introduktion til dødelighed er en kort, kærlig oplevelse, hvor den føler sig tryg og værdsat. Den oprindelige sjæls anden personlighed har større bevidsthed og lever lidt længere, og sjæle i efterfølgende inkarnationer får større og større grader af intelligens, ræsonneringsevne og opvækstsoplevelser. Den gradvise tilbagevenden til en "normal" livslængde mindsker effekten i den cellulære hukommelse, indtil den kun har minimal underbevidst indflydelse på personens liv. Personer, hvis djævelske handlinger forårsager denne type lidelse og død, pådrager sig karma, som kan være en række af meget svære liv i en tredje tæthedsgrads verden, indespærring i en lillebitte klode, hvor tæthedsgraden matcher deres levetids energi eller genoptagelse i Skaber Kilden, hvor alle sjæle har deres Begyndelse. Lad os tilføje, at Nirvana vil fortsætte med at stige op sammen med Jorden ind i efterhånden lysere energiplaner, men kloden vil ikke. Når hele Jordens menneskehed er 4D i evolutionsmæssig status, vil klodens indbyggere blive overført til en tilsvarende tæt udpost i en 3D civilisations åndeverden og klodens energi vil blive neutraliseret gennem en lysindstrømning, derefter vende tilbage til en af universets energifelter. Afsløring af sandheden om de mørkes samvittighedsløse handlinger er en del af den planetariske rensning, som vil muliggøre, at alle sjæle og Jorden selv bliver healet og bevæger sig fremad. Kæreste familie, ved ganske enkelt at VÆRE, er I et kraftværk af kærlighed-lys, som gør healingen. Alle lysvæsner i dette univers ærer jer for jeres vedholdenhed i jeres mission og støtter jer med ubetinget kærlighed. KÆRLIGHED og FRED Suzanne Ward [Note fra Suzy: Hvis I lægger disse budskaber op på andre sider eller sociale medier - og det er en smuk måde at dele disse informationer på - så inkluder venligst dato, mit navn og www.matthewbooks.com. Tak.] Send venligst kommentarer og spørgsmål til suzy@matthewbooks.com. Nyd kapitler af Matthew, fortæl mig om Himlen på Matthew Books YouTube kanal Alle budskaber fra december 2003 til dato er arkiveret på www.matthewbooks.com. Vær venlig at dele dem. Matthew Books YouTube kanal. [I kan også læse om emner og prøvekapitler af Matthew, Tell Me about Heaven (Matthew, fortæl mig om Himlen), Revelations for a New Era (Afsløringer for en ny æra), Illuminations for a New Era (Illuminationer for en ny æra), Voices of the Universe (Universets stemmer) og Earth’s Golden Age (Jordens Gyldne Tidsalder). Der er uddrag af min lille bog også Amusing to Profound – My Conversations with Animals (Underholdende til dybsindig - mine samtaler med dyr). I Bookshop, kan I bestille trykte bøger eller e-bøger.] Oversættelse: Margit MATTHEW PÅ DANSK: Er du interesseret... find alle de gamle oversættelser fra Matthew, for at få mere indblik i emnerne og materialet. 2009-2020: 2003-2008: ORDLISTE: OBS: Billederne virker ikke på den gamle side (kun tekst).
Donations for our translators team are received in gratitude is brought together on our other website: Create Your Badge |