Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 26. maj 2024
Blossom: Hej, der! I er sandsynligvis klar over videoen, jeg lavede i sidste uge, hvor en ny energi kom igennem. Jeg kunne ikke få fat i ... hvem/de/den ... var. Men energien føltes bestemt meget høj og meget stærk. Jeg tænkte på, om I har noget at tilføje til denne særlige kanalisering? Lysets Føderation: Velkommen til dig, Blossom. Velkommen til hver enkelt, som er til stede på ethvert givent tidspunkt og modtager denne transmission. Vi er klar over, Blossom, at du og andre kan være opsatte på at 'navngive' denne energi. Men som White Cloud nævnte, ikke sandt, at 'navn' ikke er vigtigt? Budskabet, som kom igennem, var/er tværtimod sandelig vigtigt. Blossom: Men interessant nok var det, som blev delt, ikke forskelligt fra det, I og White Cloud har sagt hele tiden. Det syntes bare at komme igennem på et højere/lysere, dog samtidig stærkt niveau. LF: DET ER FORDI, BLOSSOM, DU SELV SAMMEN MED MANGE ANDRE ER OPGRADERET TIL ET HØJERE VÆRENSNIVEAU I SELVET. Derfor ... var/er ... I i stand til at modtage det samme budskab, men det resonerede på en højere frekvens ... og muliggjorde, at den viden og forståelse, som blev givet, kunne nå dybere ind. Kunne 'nå i mål', kunne vi sige, på en lysere energetik. Blossom: Så kan I oplyse os om, hvor den kom fra? Eller er det ganske enkelt ikke meningen, at vi skal vide det? LF: Hvor vigtigt er det, at du ved det, Blossom, for dig? Blossom: Overhovedet ikke i virkeligheden. Men mere for nemheds skyld, hvis de skulle 'dukke op' igen. LF: Du har fundet en passende 'betegnelse', ikke sandt og ønsker at afstemme det med os? Blossom: Ja. Det kom til mig meget stærkt og det vækkede genklang at kalde energien ... 'Budbringeren'. Jeg tænker, der sandsynligvis er mange derude, som allerede går under det navn. Men det føles bare rigtigt. LF: Budbringer er sandelig rammende. Blossom: Men hvorfor sagde de/den 'vi' og så en anden gang 'jeg'? Nogle følte den mere som en feminin energi ... jeg følte energien, hvis jeg overhovedet skulle give den et køn, var mere maskulin, selvom stemmen lænede sig mod den feminine side. Det er netop kommet til mig, den var begge. Med største respekt lyder det mere og mere til at være i overensstemmelse med, hvordan vi henvender os til folk på vores planet nu om dage! LF: Igen, Blossom, spørger vi, hvor meget betyder det for dig? Blossom: Igen, ikke meget. Virkelig bare for tydelighedens skyld næste gang. LF: Hvad hvis næste gang den samme 'energi' kommer igennem og taler med en anden stemme end sidste gang? Blossom: Så ville jeg høfligt anmode den om at holde op med at forvirre mig og holde sig til den samme stemme, så vi ved, hvad der er hvad! LF: Blossom … Blossom: Ja … LF: Budbringeren, som vi fra nu af vil ... tiltale/betegne ... denne energi, ER ... DU er ... ER! Hvad ER ... ER! Bevidsthed ... ER. I ER BEVIDSTHED. Nogle gange lever I et liv i en kvindekrop. Andre gange i en mandekrop ... Når I ikke er i nogen af dem ... Blossom: Eller nu om dage ... begge ... LF: Når I ikke er i en krop ... hvor er I? Blossom: I bevidsthed. LF: Hvem er bevidsthed? Blossom: Alle. LF: Alle, ja. Men også ingen ... for bevidsthed ER ganske enkelt. Blossom: Så når Budbringeren talte og sagde 'vi/jeg/mig' ... HVEM var den? LF: Den ... var/er ... ALLE, men identificerer sig som 'En eller anden'. Blossom: Hvorfor kunne 'den' ikke bare identificere sig som Bevidsthed? LF: DET GJORDE DEN! Blossom: Jeg tror, jeg forstår. Idet ... den bare fik fat i 'en eller anden' ... og handlede på alles vegne. Hvis det overhovedet giver nogen mening! LF: Sandelig. Og føler du ikke selve denne tanke om sætningen, du netop har skrevet? Blossom: Jo ... Det virkede temmelig dybt kommende fra bare lille gamle mig. LF: Og dog, som du er helt klar over, Blossom, er du ikke kun 'lille gamle mig'. DU ER BEVIDSTHED ... DER UDFOLDER SIG SOM 'DIG' I DENNE TID ... SOM ET MENNESKE ... SOM ER MENNESKE I DENNE TID. Du er også klar over, at mange aspekter af din sjæl har liv som mange andre livsformer på andre planeter samtidig. Endda at der er mindst 4 eller 5 af dig, som kommer fra den samme sjæleenergi som den, du oplever nu ... her på Jorden. Blossom: For klarhedens skyld betyder det, at 4 eller 5 lever på det jordiske plan lige nu, som er fra det samme sjæleselv. LF: Ja. Blossom: Kommer jeg nogensinde til at møde dem? LF: Nej. For de andre 'dig'er' oplever liv i dets mange ... former ... Blossom: Jeg har det svært med ordet 'former'. Mener I, at de andre 4 eller 5 aspekter af min sjæl hernede på planeten Jorden lige nu ikke er i menneskelig form? WOW! Jeg kan forstå, I siger 'ja'. Har aldrig tænkt det! Jeg har accepteret, at der kunne være flere af mig som menneske ... men ikke i andre former. LF: Men nu hvor du tænker over det, Blossom, giver det så ikke mening for dig, at det er sådan? Blossom: Ja, altså, med forståelsen, at 'Vi alle er Én' ... som i 'AL LIV ER ÉN ENERGI' ... Jep. Det forstår jeg. Men jeg havde ikke tænkt, at en del af 'mit' sjæleselv kunne være her og opleve at være et træ eller en elefant eller ... hvad som helst! LF: Og nu KAN du tænke sådan! Blossom: Jep! Formodentligt. Det giver mening. Men der er andre 'menneske mig'er' her også i denne tid, ikke sandt? LF: Rigtigt. Og for at besvare dit tidligere spørgsmål ... Nej. Du møder dem ikke. Blossom: I giver mig følelsen af, at energiudvekslingen ved et møde ville være for meget. Men I har besvær med at sætte ord på det. LF: Det er korrekt. Du er bevidst om, at White Cloud ofte taler om en ROSE, som er ens sjælegruppe ... ens sjælefamilie. Hvert kronblad mødes i særlige livstider og erkender at være et kronblad på den samme rose. Nogle er bevidst om at være af det samme kronblad, idet erkendelsen og nærheden er så stærk. Blossom: Er det, hvad I kalder en tvillingesjæl? LF: Nej. Blossom: Ærligt talt ... tvillingesjæle er for mig et kildent spørgsmål. Nogle tror, det er deres anden halvdel og at møde ens tvillingesjæl gør dem hele. Vil I gerne kommentere det? LF: Nej. Blossom: Så I synes også, det er et kildent spørgsmål? LF: Overhovedet ikke. Grunden til, at vi vælger ikke at kommentere det, er, fordi vi i denne særlige sag ... om dette særlige emne ... føler, at det er bedst for hver enkelt at have deres egen oplevelse og at føle, hvad de mærker. Blossom: Interessant dog, at I vælger ikke at kommentere! LF: Blossom ... der er nogle oplevelser, som er passende for visse sjæle og ikke for andre. Derfor betyder det ikke, at der er eller ikke er en særlig sandhed ... Blossom: Stop! Jeg er nødt til at forstå det! Så ... i dette eksempel ... kan I ikke sige, der er eller ikke er sådan en ting som tvillingesjæle? LF: Vi siger, der er og der er ikke ... afhængig af oplevelsen af det. Blossom: Åh! Nu kommer vi ind på et område, hvor 'min hjerne bliver blæst' ... fordi ... hvis I går med den præmis ... kunne I så ikke sige det om alt? Det er enten en sandhed eller ikke afhængig af, om man oplever det? LF: På et vist forståelsesniveau. Blossom: Hvilket jeg ikke forstår, fordi jeg ved, nogle ting er sandhed, selvom jeg faktisk ikke har oplevet det selv. Jeg har ikke oplevet tvillingesjæle ideen ... selvom jeg i det sekund, jeg fik øje på Goody, var det kærlighed ved første blik. Om det var fra tidligere liv ... hvad som helst ... og jeg følte virkelig, og gør det stadig, at have ham ved min side gjorde mig hel. Men jeg betragter ham ikke som min tvillingesjæl. LF: Hvorfor ikke? Blossom: Fordi jeg personligt ikke resonerer med tvillingesjæle ideen. LF: Hvorfor ikke? Blossom: Det ved jeg ikke ... jeg kan ikke forestille mig at elske nogen mere end jeg elskede Goody, men jeg ved det ikke ... jeg er bare ikke enig med hele tvillingesjæle ideen. Ganske enkelt! Jeg ved ikke hvorfor ... og dog er jeg klar over, jeg måske fornærmer dem, som føler og VED, de har mødt deres. Åh, Gud ... dette giver materiale til en syndflod af e-mails, kan jeg mærke lige nu. Kan I udrede det, tak? Jeg føler, vi er kommet væk fra emnet og ikke rigtig har nået en konklusion, der giver nogen mening. LF: Vi vil gøre vores bedste. Blossom, betyder det noget' for dig', hvis der er sådan en 'ting' som en tvillingesjæl? Blossom: Nej. LF: Betyder det noget for nogen, som føler, de har oplevet det? Blossom: Ja. LF: Så er der en god lektie og forståelse i forvirringen i det, vi har talt om. Enhver sjæls oplevelse er der, fordi de har valgt at opleve det. Den er der ikke for en, som har valgt ikke at opleve det. Betyder det, at oplevelsen er SAND eller usand? Faktum er ... det spiller ingen rolle! Blossom: Ikke engang for en, som siger, det er sandt og det betyder noget? LF: Ikke engang for dem. Blossom: Åh, Gud ... Vi er kommet ind på 'Det har ingen betydning' området, som I har talt om mange gange. Ved I ... nu og da ... er jeg bare nødt til at lade det være som det er ... og dette er en af dem. Hvilket tillader hver enkelt at tage det ind fra transmission, som man kan bruge ... og ikke 'skyde budbringeren!' Jeg gjorde mit bedste for at følge med. LF: For år siden ville du have haft det svært efter dagens samtale. Blossom: For år siden ... var jeg ikke den, jeg er nu! LF: Hvor langt hver enkelt er kommet ... Blossom: Jep. Virkelig så langt. Jeg føler, vi ville være gået rundt i cirkler i forsøget på at glatte det ud. Tillad mig at bukke baglæns ud med elegance! I taknemmelighed, i kærlig tjeneste ... JEG ER. Website: Blossom Goodchild Oversættelse: Margit Villumsen https://monolithtracker.com/. Linket virker ikke længere, læs om monolitterne i kanaliseringerne af 5. december 2020
Donations for our translators team are received in gratitude is brought together on our other website: Create Your Badge |