Blossom Goodchild - Lysets Føderation (the Federation of Light) - 24. januar 2021
Blossom: Hej der, venner i Lyset. Titlen på den sidste kanalisering var 'Ventetiden er forbi!' Tydeligt, det er den ikke, da der ingen bekendtgørelse kom ... og I var så sikre. Hvad skete der? Lysets Føderation: Kæreste Blossom og alle af Lys, som kommer her for at høre og læse vore ord. Vi tænkte på, hvilken tilgang du ville have til os, da så mange endnu engang er skuffede over den fortsatte ventetid. Blossom: Venner, jeg har været så meget igennem sammen med jer igennem årene. Jeg enten holder mig til jer, fordi JEG STOLER PÅ JER eller jeg går, fordi jeg ikke gør det ... og ... her ER JEG. Som ugen gik ... følte jeg, at bekendtgørelsen ikke ville komme og vidste, I også ville få en masse modreaktioner, og mange ville miste modet. Men kan I kaste lidt Lys og Håb og Sandhed ind i disse hjerter igen på dette tidspunkt? Lysets Føderation: Kæreste Blossom og alle jer, som er en del af denne bevægelse sammen med os. Ja, planer kan ændre sig. Det kan vi ikke lave om på. Men vi kan ændre jeres følelse af nedslået fortvivlelse og endnu engang løfte jer op i højderne. Fordi planerne blev ændret ... det var nødvendigt ... betyder det ikke, at bekendtgørelsen ikke vil komme overhovedet. Den er blot blevet udsat. Blossom: Hvilket med al respekt vil få mange til at rulle med øjnene og holde op med at følge jer. Lysets Føderation: Blossom, som du ved, kan vi ikke og ønsker ikke at have kontrol over andres sind og tanker. Vi ønsker, at de føler deres egen sandhed og handler derefter. Vi er ikke her for at vinde stemmer! Blossom: Så spørger jeg med ængstelse ... hvad skete der? Lysets Føderation: Det, som var på plads angående bekendtgørelsen, måtte aflyses på grund af uforudsete omstændigheder. Blossom: Men det er en guddommelig plan ... hvordan kan det ske? Lysets Føderation: Den guddommelige plan har et slutudfald. Hvis I ser tilbage på mange af Jordens år, har der været, hvad der ville vise sig at være, større 'arbejder' i gang, som bestemt ikke var af det guddommelige ... og alligevel ... blev den guddommelige plan stadig fulgt. Der er to kræfter i spil her. Blossom: Ikke glad for 'i spil' ... det gør ligesom situationen for triviel. Lysets Føderation: Dog vælger vi at beholde den beskrivelse. Der er mørke og der er Lys. Lyset har vundet. Blossom: Så er der ikke to kræfter i spil? Lysets Føderation: Blossom, vi kan se hen ad sporet. Vi fortæller dig, LYSET HAR VUNDET. Planen fortsætter med at udspille sig. Blossom: Ok, ifølge det spor så, kan I sige mere om de uforudsete omstændigheder? Andet end selvfølgelig at de var uforudsete! Lysets Føderation: Med hensyn til bekendtgørelsen ... den kunne ikke længere blive bekendtgjort ... fordi 'spillets gang' MEGET UVENTET ændrede kurs. Blossom: Det var åbenbart en bekendtgørelse i forbindelse med indsættelsen, som fandt sted i sidste uge? Lysets Føderation: Ja, det var det. Den 'samme' bekendtgørelse vil komme lidt længere henne ad sporet. Med den største respekt, Blossom, ville det være klogere af os at koncentrere os om at bringe jeres energi og sandelig planetens energi op i den højest mulige form. Blossom: Med den største respekt for jer ... mange føler, at efter alt, hvad I har talt om med hensyn til bekendtgørelsen ... vil de have en bedre forklaring end den I giver. Alle var så indstillet på ... så glade over, at den endelig var nært forestående. Lysets Føderation: Men, Blossom, det var ikke FØDERATIONEN AF LYS, der stak en kæp i hjulet. Vi er ikke ansvarlige for, at bekendtgørelsen ikke fandt sted. Blossom: Det forstår jeg dog, kan I i det mindste ikke sige mere om, hvad der skete? Lysets Føderation: Mørkets handlinger står ikke tilbage for noget for at bevare den position, de har haft i mange år ... i mange livstider. De anser ikke menneskeliv for noget og derfor vil de gå til enhver yderlighed for at beskytte deres klan. Enhver yderlighed. Lyset respekterer ALT LIV og ville ikke risikere, at mange menneskeliv muligvis gik tabt. Blossom: Det får mig til at tænke tilbage på 2008*, da I forklarede, at hvis rumskibene skulle vise sig, fik I at vide I SIDSTE MINUT, at de mørke ville 'bombe' en stor del af planeten 'med atombomber', og det kunne I ikke acceptere. Lysets Føderation: Så er du klar over, hvad vi taler om. Dilemmaerne, som Lyset befandt sig i. Blossom: Hvad jeg ikke forstår, er, hvordan mørket stadig kan trække disse overraskelser-i-sidste-minut ud af ærmet? Lysets Føderation: Fordi de kæmper for deres eksistens på samme måde, som Lyset gør. Men naturligvis ikke med de samme strategier. Blossom: Ganske mange har bedt mig om at spørge JER, hvilket 'parti' der er for Lyset i disse forvirrede tider. Hvordan vil I svare på det? Lysets Føderation: Vi vil sige, at vi ikke går ind for noget 'parti' som sådan. Vi går ind for dem, som ønsker at følge deres hjerte i kærlighed og at stå fast i deres VISHED om at bringe jeres planet ind i dens nye hjem. Vi ønsker ikke at blive viklet ind i politik, for politik blev meget hurtigt et sted, hvor Lyset og mørket begyndte deres kampe. Blossom: Men her på det jordiske plan føler vi, at kampene mellem Lyset og mørket er stærkt forbundet med politik, især i denne tid. Lysets Føderation: Det er muligvis tilfældet, Blossom, Men igen, vi taler ikke om en 'splittelse' i/af Lyset. For der er mange lyse sjæle i begge partier. Mange, som har deres stærke tro på en bestemt side, har det, fordi de tror på, de lever deres sandhed. De føler, at dem på 'den anden side' er vildledt eller sover. Fascinerende, ikke? At Lysarbejdere i begge partier tror på, at dem, der ikke har den samme overbevisning som dem selv, har stort behov for at vågne op! Det faktum, at begge 'sider' ... i mangel af et bedre ord, SELV SYNES, at de har ret, er, fordi de følger deres egen vej for at komme derhen, hvor de skal. For at komme derhen, hvor alle ... til sidst ... skal hen. Fascinerende, ikke? At dem, som læser disse ord, tror på, at vi er på deres side, fordi vores ord resonerer så godt med dem. Og grunden til, at vores ord resonerer med begge sider, er, fordi vi er apolitiske. Vi deler viden og visdom med hensyn til at 'HUSKE, HVEM I ER'! Hvilket parti der end resonerer med en sjæl ... det er deres ret at følge det. Men det, vi imidlertid ikke går med til, er at fordømme de sjæle, som ikke føler det samme som jer. At have tanker om dem, som ikke er af Lys og kærlighed og forståelse og medfølelse. Hvor er 'GUDELIGHEDEN' i det? Man bør ikke være imod nogen på grund af deres valg af den vej, de går. Man bør ikke være imod nogen. Punktum! Hvis blot man ville fortsætte med at udtale ... JEG ER KÆRLIGHEDEN. JEG ER LYSET. JEG ER SANDHEDEN. JEG ER ... Så er det, det de er! Vi bad jer ikke om at blive ved med at gentage det, for at ens SANDHED skulle være visheden om, at de tilhører det 'rigtige parti'. Vi beder om, at I gentager det om og om igen, så jeres hjerter er i LYSETS PARTI! Når I gør det ... når I siger det ... gør I det ikke for at bekræfte, at de tanker, I har politisk, er de rigtige, de sande. I gør det for at sikre jer, at I ... HVER ENKELT AF JER ... på jeres planet Jorden lige nu ... FORANKRER ... LYSET. I beder ikke om, at det bliver forankret i bare det parti, som I mener, har ret ... eller i det mindste bør I ikke gøre det. Hvis I gør det, har I misforstået vores pointe. I FORANKRER DET FOR 'HELHEDENS' SKYLD. HELE DEN MENNESKELIGE RACE ... ikke kun dem, der resonerer med jer af politiske grunde. Forstår I, kæreste sjæle? Det, som fandt sted med hensyn til indsættelsen i de seneste dage ... har begejstret mange og har samtidigt skuffet mange dybt. Det ændrer ikke og bør ikke ændre JERES SANDHED. Og hvad er JERES SANDHED? AT LYSET ER HER PÅ JERES PLANET NU ... At bringe det ind på dets retmæssige plads, hvilket vi har talt om mange gange. DET ER DET GUDDOMMELIGES VILJE, AT DET FINDER STED. STOL PÅ PLANEN. Stol på, at hvilken vej, I end har valgt ... for at komme til det retmæssige sted ... vil den føre jer derhen. Vi gentager ... VI ER VÆSNER AF LYS. VED AT KENDE JERES LYS ... VED AT STÅ FAST I DET ... SÅ GØR I, HVAD I KOM HER FOR AT GØRE. AT RYDDE JERES VERDEN FOR MØRKE. MÅ DET GUDDOMMELIGES VILJE SKE. OG SÅDAN ER DET. Blossom: Ja, jeg var virkelig usikker på, hvad jeg skulle forvente i dag ... men endnu engang har I sat det i perspektiv og mindet os om: KÆRLIGHED splitter ikke ... men overvinder alt. I taknemmelighed. I kærlig tjeneste. ER JEG ... og venter stadig! * For at høre mere om 2008 ... se videoen her: https://blossomgoodchild.com/eyes-to-the-skies/ Website: Blossom Goodchild Oversættelse: Margit Villumsen
Donations for our translators team are received in gratitude is brought together on our other website: Create Your Badge |