Home Channeling? Our channelers About us Contact


Home > Dansk > Blossom Goodchild - 18. februar 2024


Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 18. februar 2024

Blossom: Hej! Hvordan går det med jer? (How are you diddling? - et udtryk i daglig tale, som I måske ikke er bekendt med.) Åh nej, jeg tænkte, jeg hellere måtte google det og det betyder at vandre formålsløst omkring, fandt jeg lige ud af. Jeg mente blot 'Hvordan har I det?'

Lysets Føderation: Velkommen, Blossom ... Velkommen til alle. Tak. I så tilfælde går det godt. Vi er klar over, at mange ikke har det så godt. På grund af flere faktorer. Til tider er der en general træthed efterfulgt af at være klar til 'Kom op og lad os komme i gang' ... mener vi, I siger. Ser du, Blossom, vi er i stand til at få adgang til dit ordforråd så vel som at bruge ord, som du selv ikke er bekendt med og ikke bruger.

Blossom: Jep. Ofte kender jeg et ord, som I bruger, men må slå dets betydning op og det passer altid, altid perfekt i sætningen.

LF: Trætheden kan til dels skyldes det, som bliver sprayet ud i luften og det, som er i jeres fødevarer, vand osv. Faktisk er de fleste ting, som I bruger i dagligdagen, som de fleste af jer ved, designet til at svække jer på så mange måder.

Læg hertil usikkerheden om, hvad der venter forude, hvilket derfor skaber en indre uro, så er det ikke overraskende, at mange føler, som de gør.

Blossom: Personligt har jeg det godt. Jeg tænker, at det, som berører mig mest, hvis jeg tillader det, er det rene vanvid, som finder sted over hele planeten på så mange måder, og de, som skaber dette vanvid, slipper afsted med det, fordi flertallet af folk ganske enkelt ikke har nogen idé om, hvad de gør ... og derfor tillader, at det sker. Nogle gange tænker jeg, at den eneste måde at stoppe det på er ved, at hver eneste sjæl 'Holder inde med det, de er i gang med' ... går ud på gaden og siger IKKE MERE. Jeg ved, at jeg også har sagt alt det før.

LF: Mange er villige til det og gør det, Blossom, som du ved. Men selvom der er stor beundring for dem, som går i brechen for deres rettigheder, kan det skabe røre, men ikke nok til, at det rykker.

Vi VED imidlertid, at der er en Guddommelig Plan i gang ... og al dette 'vanvid' har ikke påvirket den, og vi fortæller jer dette ...

DET VIL OPHØRE.

DET VIL STOPPE.

ALT DET, SOM VISES FOR TIDEN, VIL BLIVE AFSLØRET FOR, HVAD DET FAKTISK ER!

Tænk på det hele som en del af Planen og når Alt, og vi mener 'Alt' er på plads, vil det gule lys blive grønt.

Blossom: Men det ser ud til, at de af mindre lys, langt mindre lys, fortsætter med at udvise vanvid og slipper af sted med det. Igen, for os hernede, undrer vi os bare over, hvor meget længere de kan slippe afsted med det, mens vi, ser det ud til, bliver mere og mere trætte, mens vi venter.

LF: Men VID DETTE, Blossom og alle. 'De' slipper ikke afsted med det. Deres dage er talte og det ved de.

Blossom: Men hvorfor ser det ud til, at de gør det?

LF: Et niveau skal nås af meget, som 'ser sådan ud' ... for at den fulde sandhed kan komme ud.

Blossom: Mm! Spørgsmål ... hvordan kan jeg formulere det bedst. I siger, Lyset har vundet ... ved de mørke det?

LF: Ja.

Blossom: Så forstår jeg ikke helt, hvorfor det, som ser ud som det modsatte, altså at dem af mindre lys har kontrollen ... stadig fortsætter.

LF: Med tiden vil I forstå det.

Blossom: Men de fortsætter stadig med at slippe afsted med mord. Bogstaveligt talt og metaforisk. Det er ikke nemt for os, det jordiske mandskab, altid at 'sidde tilbagelænet og udstråle vores lys', velvidende, at disse grusomheder fortsætter ... og samtidig være indviet i, hvad der siges om, hvad der venter os. Så meget er blot for at skabe frygt, ved jeg, men jo mere det finder sted, jo mere frygt skabes der af dem, som ikke er klar over det. Nogle gange er det for mig og mange andre, når vi hører, hvad der sker på så mange mørke niveauer, som om vi lever på forskellige planeter.

LF: Ikke forskellige planeter, Blossom, men bestemt forskellige vibrationsmæssige frekvenser. Det er ikke nyt for jeres forståelse.

Blossom: Men for at holde vores vibration høj, hvilket er vores job, vores ansvar, at modvirke mørket og forvirringen ... er vi næsten nødt til at lukke det ude, som vi måtte høre, fordi det bare er for grufuldt at forestille sig, at børn såvel som voksne må lide så meget under mørkets magt. Især, som vi får at vide, at det hele vil ophøre. Naturligvis sender vi kærlighed, hvad andet kan vi gøre ... jeg tænker, vi alle ønsker at se, det STOPPER!

LF: Som vi har sagt ... det vil I. Husk, at denne Guddommelige Plan ... er guddommelig.

Blossom: Ikke for noget, det forstår jeg ... men svært at finde ro i sindet i den sandhed, når vi bliver klar over, at så meget ikke er guddommeligt!

LF: Planen er blevet skabt af de højeste af intelligens på og uden for planeten. Vi har talt om det, men vælger at gentage det mange gange for at forsøge og hjælpe jer med at forstå.

Det, vi KAN forsikre jer om, er, at, når alt er klar til 'Start' ... vil det 'Starte'.

Blossom: Der er megen hype om det for tiden ... endnu engang er der så meget, der har bygget sig op ... og det eneste, vi kan sige, er 'Hvem ved?' Vi har været der så mange gange og alligevel virker dette anderledes. Men siger vi ikke altid det!?

LF: Jeres tålmodighed i denne sag er uden tvivl blevet presset til det yderste.

Blossom: Syns I?

LF: VID venligst, at det, som vi taler om ... denne 'AFSLØRING AF SANDHEDEN' og kommende 'nedlukning' vil ske.

Hvis I ikke STOLER PÅ DENNE GUDDOMMELIGE PLAN ... så med al kærlighed og sandelig den største respekt foreslår vi, at I ikke længere følger disse budskaber. For hvis I føler, de ikke er af sandhed, vil det ikke være godt for jer at gøre det.

Blossom: Det er ikke, fordi mange ikke stoler på den ... altså, jeg tænker, nu om dage ... forholder mange sig afventende ... og for at være ærlig ... virkelig ærlig ... jeg forholder mig også afventende ... Og jeg er jeres budbringer, for himlens skyld! Det er bare det, at i sååååååå lang tid ... i sååååååå, sååååååå lang tid har vi gjort vores bedste for at kæmpe for det gode ... og vi kan stadig sidde og vente om to års tid.

LF: Det gør I ikke.

Blossom: Det er en stærk udtalelse fra jeres side med hensyn til tidslinien ... som, I ved, altid generer mig. Vi har mistet vores troværdighed så mange gange, når vi taler om tidsrammer.

LF: Kæreste Blossom ... DET ER MEGET TÆT PÅ NU.

Men man må huske, at med enhver handling KAN der komme en modhandling ... og så må der tages hånd om det.

Blossom: Men ... hvis den Guddommelige Plan går efter planen ... hvordan kan der være en modhandling, som de gode gutter skal håndtere ... hvis Lyset allerede har vundet? De mørke har vel ikke længere kontrollen til at lave nogen modhandlinger? Forstår I min pointe?

LF: Vi forstår dit perspektiv. Lad os forsøge og hjælpe. Hvis I spillede et spil, skal vi sige pickleball?

Blossom: Nu har I fanget min opmærksomhed!

LF: Det kan være, at modstandernes hold har så mange points, at det synes umuligt at nå op og vinde. Men med mindre du er defaitist ... vil du blive ved med at gøre dit bedste med enhver taktik, du kender, for at komme op og vinde. Lige indtil det allersidste point.

Blossom: Fin analogi. Det hjælper ... på en måde. Jeg føler, mens vi taler sammen, at vejen, jeg går ad i dag, ikke vil føre mig nogen steder hen faktisk. Jeg lissom føler, at denne Guddommelige plan er SÅ stor, at indtil næste fase rammer os lige i synet, kan vi virkelig ikke begribe det, fordi vi ikke kender det halve af det ... som man siger.

LF: Korrekt. Det er grunden til, at vi taler om at STOLE, Blossom. På den ene side, før I kom ... da hver enkelt indvilligede i at være 'en del af det hele på jorden' ... ville de end ikke overveje, at de måske ikke havde TILLID til Planen. For de kendte udfaldet og det er grunden til, at hver enkelt meldte sig frivilligt. Det er grunden til, at hver enkelt kom.

På den anden side ... da først de var nede på jorden og minder om det blev slettet ... kan tilliden være gået tabt, og hvis ikke tabt ... så svækket meget.

Må vi foreslå, at I lige nu i dette øjeblik tillader jer selv at gå ind i jer selv. Det er ikke et 'hokus-pokus' forslag ... som man ville sige. Det er, for at I, lige nu ... kan FØLE ... FØLE SANDHEDEN OM JERES SJÆL OG HVORFOR I ER HER.

Tænk ikke på hvorfor, hvis, måske, måske ikke. Tillad sindet at hvile et øjeblik og FØL ... om I tror, at denne GUDDOMMELIGE PLAN ... DENNE TRANSFORMATION SKAL SKE.

VED I DET?

FØLER I DET ... DYBT INDE?

Blossom: Jeg må sige, for mig ... ja. Ærligt talt ... hvis jeg ikke gjorde ... hvad ville meningen så være med al det lys og al den styrke, som vi ved om os selv, at vi er.

LF: Præcis, Blossom.

DER ER EN VISHED OM SANDHEDEN OM, HVEM I ER OG HVORFOR I ER HER.

DEN LEVER DYBT INDEN I JER.

Det har været de mørkes formål at begrave den SANDHED, den VISHED under en syndflod af løgne og bedrag. At begrave den sandhed så dybt, at kun den mindste gnist af lys var i live.

MEN NU ... LYSETS KRIGERE ...

SE JER.

I ER KOMMET UD FRA DET STED.

I HAR KÆMPET JER VEJ IGENNEM ...

OG HER STÅR I ... TAPRE OG MODIGE.

HER ER I ... KLAR TIL AT FULDFØRE MISSIONEN.

HER ER I ... DE STÆRKESTE AF DE STÆRKE ...

I STILLING OG KLAR TIL START.

ALDRIG IGEN BLIVE UNDERTRYKT.

JERES LYS STRÅLER NU LYSERE END NOGENSINDE ... PÅ GRUND AF HVAD I HAR MÅTTET UDHOLDE.

I ER STÆRKERE END NOGENSINDE FØR.

I ER LYSERE END NOGENSINDE FØR.

FORDI DET ER TID ... TIL, AT ALT KAN BEGYNDE.

Blossom: Jeg ved, det er begyndt. Men jeg ved, hvad I mener. Ja, I kender mig ... jeg forlader jer med mit sædvanlige 'lad os vente og se'. Ikke for at lægge en dæmper på det ... men også fordi jeg ved, timing er altafgørende og at 'vores snart' er meget forskellig fra jeres. Men VID, kære venner, og jeg ved, jeg taler for mange ... vi er klar og venter. ROGER OVER AND OUT!

LF: Mange tak til hver enkelt for jeres fortsatte evne til at blive ved med at holde fast ... ligegyldigt hvad.

Blossom: Det er grunden til, at vi er her. I taknemmelighed, i kærlig tjeneste. JEG ER.

Website: Blossom Goodchild

Oversættelse: Margit Villumsen


https://monolithtracker.com/












Worldwide visualization for a Breakthrough - Please Join Us!




Share |



Donations for our translators team are received in gratitude Thank You!!


Much information from the channelings, and from many other sources,
is brought together on our other website:

TheGreaterPicture.com




Galactic Channelings

Create Your Badge