Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 15. januar 2023
Blossom: Hej med jer. 'Lysets Stamme' som navnet på vores fællesskab, blev godt modtaget. Tak. Hvordan kan 'vi' bedst tjene nævnte fællesskab i vores samtale i dag? Lysets Føderation: Velkommen til EN. Velkommen til ALLE. Velkommen til dig, Blossom. Der er ingen bedre måde at tjene Helheden ... som et Hele ... end ved at forbinde sig i kærlighed med hver og en. Det er den enkleste af opgaver, for det er ved at bede om det og gennem intentionen at gøre det. Det, kæreste sjæle, er det vigtigste i alle anliggender, hvor man kræver/ønsker ens fornødenheder. For hvis man vælger ikke at spørge ... hvordan kan det så stå klart for energien, der 'leverer', hvad det er, der faktisk ønskes? Dog er det intentionen i anmodningen, der giver 'følelsen' ... som skaber vibrationen i det, der ønskes manifesteret. De fleste af jer er nu bevidste nok til at vide, at hvis man ikke er 'følelsen' af det, som ønskes/bedes om, så kan det ikke ske. For det kan ikke komme til jer, hvis dets vibrationen ikke er der til at være dets 'stedfortræder'. Det er grunden til, at ens intention er af en elskværdighed om ikke kun at tjene selvet, men at tjene helheden. Men når det forstås helt, VED man, at intentionen om at tjene selvet i godhed naturligt vil være for alles højeste bedste. Blossom: Jeg ville være glad, hvis I ville føre samtalen herfra. Alt, hvad jeg kan komme i tanke om, er at spørge om alle de ting, I har nævnt, som ikke er klar til at materialisere sig, og det vil endnu engang blive gentagelser. LF: Vi forstår, Blossom, at i dette store, store univers, er der meget, som sjæle gerne ville tale om. Men ærligt talt ønsker mange svar på det ene og det andet, og det tredje, og det er ikke op til os at give sådanne svar. Blossom: Men andre kanaler gør det. LF: Og ved du, at de er sande? Blossom: Nu om dage tager jeg 'I al sandhed' ikke længere meget ind angående besvarede spørgsmål, for der synes at være 20 sider på en mønt! LF: Hvilket bevidst bliver lagt ud for at forvirre og fordreje. Blossom: Så da det betragtes, at I er sandhed, hvordan kan det så være, at I ikke kan give os det sande svar og så ville vi vide? LF: Fordi, kæreste Blossom ... hvis vi skulle give det på mange spørgsmål ... ville nogle svar ikke resonere med nogle sjæle og de ville sætte spørgsmålstegn ved vores sandhed. Det er ikke af vigtighed for os ... for vi ønsker, at hver enkelt sætter spørgsmålstegn ved alt, hvis det ikke lyder rigtigt for dem. Blossom: Men hvis det var sandheden om et givent emne ... ville det så ikke automatisk lyde rigtigt, da sandheden jo gør det? LF: Men sandheden ... i dens SANDHED ... passer godt til vibrationen af sig selv. Hvis en anden endnu ikke er af ... den vibration/den sandhed/den forståelse ... kan dens resonans ... dens frekvens ... blive forvrænget i sindet hos en, som endnu ikke befinder sig i det pågældende emnes sandhedsvibration. Blossom: Hm. Interessant. Førhen, ved jeg, resonerede jeg ikke med noget, jeg havde hørt ... og år senere var mit væsen klar til at acceptere det som sandhed. Er det, hvad I mener? LF: Sandelig, Blossom. Man kan ikke sige til en anden ... 'jeg fortæller dig ... det er sandheden!' ... for selv om det kan være sandt for en ... er det måske ikke sandt for en anden. Blossom: Så er vi der igen. Vi har været her før. Men måske står vi i en bedre position, hvor det nu giver mening. Mit dilemma er, at det er bombesikkert, at 'sandhed er sandhed er sandhed er sandhed er sandhed ... er det ikke? LF: Ikke nødvendigvis. Blossom: Hvordan kan det være? LF: Fordi ... en sandhed er en sandhed er en sandhed er en sandhed alt efter hjertets forståelse på ethvert givent tidspunkt. Blossom: Mener I, at sandheden kan ændre sig? LF: Nej. Vi mener, forståelsen kan højnes til et sted for sandhed. Blossom: Men hvis noget ikke var sandt for en engang ... bliver det så sandt på grund af, at sjælens bevidsthed udvider sig? LF: Ja, Blossom. Blossom: Jeg er ikke sikker på, om det er et klogt træk eller om min hjerne kan håndtere det, men lad os forsøge! Så for eksempel, da jeg spurgte jer, om Jorden var rund eller flad, var jeres svar ... 'Den er flad, hvis du tror, den er flad og rund for dem, som tror, den er rund'. Mit spørgsmål er så ... hvilken af disse er sandhed? LF: Begge! Blossom: Jeg vidste, I ville sige det, før jeg var færdig med at skrive spørgsmålet. De er meget forskellige sandheder ... hvordan kan de begge være sande? LF: Fordi absolut alt er muligt. Absolut alt ER allerede i eksistens. Blossom: Så I kunne sige, at absolut alt er SANDT i forhold til det, som er og som ikke er? LF: Ja. Blossom: Altså, for eksempel, det er ikke sandt, at 1+1 er 7. LF: I hvis verden? Blossom: Min LF: Dog kan det være sandt i en andens verden. Blossom: Er det? LF: Måske. Det er en mulighed! Blossom: Men er det ikke sådan, at tal er grundlaget ... på en måde ... for, hvordan alting fungerer? Så aritmetik må da have et konkret grundlag ... alle steder? LF: Hvorfor? Blossom: Fordi intet ville give mening, hvis det ikke havde? LF: Give mening i forhold til hvad? Blossom: Til at finde en mening? LF: I DIN virkelighed. Blossom: Er min verdens virkelighed kun virkelighed i 'min' verden? Som i ... er min farve blå kun min blå ... er en andens blå ... min grønne farve? LF: Det ville afhænge af ens virkeligheds frekvens. Blossom: Jeg har før forsøgt at begribe muligheden af, at der kun er mig i min virkelighed. Men jeg kan ikke få det ind i mit hoved ... fordi andre, jeg interagerer med, er virkelige ... i 'min' virkelighed, så vel som deres egen. Mit hoved bliver blæst over denne form for interaktion! LF: Er det ikke, Blossom, det, som blev nævnt ved sammenkomsten i begyndelsen af året? Nogle ting i jeres virkelighed ... er bare for indviklede angående omfanget af vidunderet i hele funktionsmåden af ALT, DER ER ... at man i jeres position ... på Jorden i denne tid ... end ikke kan komme i nærheden af at fatte det mindste begreb inden for den højeste viden, som eksisterer. Blossom: Og så ... er det bedst ikke at forsøge! LF: Man kan forsøge, hvis man ønsker det, men som du har gjort i dag, Blossom ... vil man mest sandsynligt nå et punkt, hvor ens spørgsmål går i hårdknude. Fordi, når man forsøger at løse en knude op ... dukker en anden op ... og forvirringen bliver total. DET ER GRUNDEN TIL ... når man overlades til kun at fokusere på den ene sandhed, som er kendt ... KÆRLIGHED ER KÆRLIGHED ER KÆRLIGHED ER KÆRLIGHED ... hvad er der så mere at vide om den! DET ER EN SANDHED. DET ER SANDHEDEN. DET ER DEN ENKLESTE SANDHED. DET ER DEN ENESTE SANDHED! Blossom: Det forstår jeg udmærket. Men at leve på en planet som Jorden, der er helt forkludret ... LF: Må vi afbryde dig? Jorden er ikke forkludret, Blossom. Dog kan vi ikke sige det samme om sjælene, som bor på den. Blossom: Jeg er enig! Min pointe er, at mens man er hernede ... ville det være rart at kende SANDHEDEN om, hvad der i virkeligheden sker! I siger, sandheden vil komme frem og chokere os dybt. Vil vi se den som sandhed, når det sker eller vil der stadig være fordrejninger og forvirring? LF: Der vil bestemt være forvirring ... hos dem, som ikke havde nogen idé om de ting, som vil blive afsløret for, hvad det er. Dog vil det blive gjort helt klart. Det vil blive vist for, hvad det er. SANDHEDEN VIL AFSLØRE LØGNEN. Blossom: Løgn eller løgne? LF: Grundlæggende kommer alt, hvad der er en løgn, i kategorien med én LØGN. Ser du, Blossom ... de, som er på Jorden i denne tid, venter på sandheden om, hvad der faktisk foregår ... hvad der har fundet sted ... hvad der finder sted. De ønsker at kende den og det forstår vi ... for der er så mange kontroverser. Men SANDHEDEN ... SOM I ... SJÆLENS SANDHED ... ER AF EN HELT ANDEN NATUR I DET HELE TAGET. ET HJERTES SANDHED ER AF DEN HØJESTE KÆRLIGHED. JERES SANDHED ER AF DEN HØJESTE KÆRLIGHED. Blossom: Og dog, som nævnt før ... ændrer MIN SANDHED sig, jo mere bevidst jeg bliver. LF: Og for hvert skridt I tager inden for den sandhed, kommer det fra den højeste kærlighed inden i jer. Uanset stadiet man er på ... uanset vibrationen, de svinger på i det øjeblik ... gør de det ... i deres højeste sandhed. Når de bliver mere bevidste om den SAMME SANDHED ... vibrerer de på en høj frekvens og derfor vil en højere 'grad' af den højeste kærlighed være der, hvor sjælen bor. Blossom: Ja. Det forstår jeg. Så sandt! Det er bedst at holde det enkelt. At være i glæde. Blive ved med at holde ud. LF: Som hver og en af jer gør. I fortsætter med at blive ved med at holde ud ... og I vil altid gøre det ... Fordi jeres indre styrke og sandhed opfordrer jer til at gøre det. Blossom: Sandelig. Det er fredag d. 13. i dag ... jeg har gabt meget under sessionen ... men vi er blevet færdige, og for det er jeg altid taknemmelig og velsignet! I taknemmelighed. I kærlig tjeneste. JEG ER. Website: Blossom Goodchild Oversættelse: Margit Villumsen
Donations for our translators team are received in gratitude is brought together on our other website: Create Your Badge |