Blossom Goodchild - kanaliserer Lysets Føderation - 5. oktober 2024
Blossom: Hej der. Jeg havde en aftale tidligere i dag og planlagde at komme tilbage og lave denne kanalisering. Da jeg var på vej hen til min aftale, bemærkede jeg en ung pige, der sad på en bænk i nærheden af busstationen og bare kiggede tomt ud i luften. Nogle få poser ved siden af hende. Da jeg kom ud en time senere, sad hun der stadig. Jeg gik forbi, men mit hjerte havde behov for at gå tilbage og forhøre sig om hende. Sådan en smuk sjæl, som havde været hjemløs i omtrent et år. Vi omfavnede hinanden og jeg kunne ganske enkelt ikke give slip på hende. Jeg tænkte på, hvornår vi begge sidst havde fået sådan et langt, langt, kærligt knus. Så vi blev ved med at omfavne hinanden. De eneste ord, jeg sagde, var 'Fra dette øjeblik lad det være så, at dit liv ændrer sig til det bedre'. Jeg gav hende lidt penge og gik. Jeg græd hele vejen hjem. Jovist ... jeg KUNNE have taget hendes poser op og taget hende med hjem. Jeg KUNNE have givet hende et bad og have vasket noget tøj. Jeg KUNNE have givet hende en seng for natten. Jeg KUNNE have givet hende meget mere end penge, men jeg valgte ikke at gøre det. Jeg kom med undskyldninger, fordi det VILLE have været ubelejligt. Mit hjerte er virkelig splittet. Jeg føler mig så egoistisk. Ja, jeg gav hende al den kærlighed, jeg havde, men jeg KUNNE have gjort mere. Hvordan kunne jeg byde hende velkommen ind og så overlade hende til gaden igen? Giv venligst nogle råd. Det plager mig. Det er ikke den indledende vibration, jeg havde i tankerne for dagens kanalisering, men her er vi. Tak. Lysets Føderation: Kæreste Blossom og alle sjæle her i dette øjeblik, hvor vi forbinder os med hinanden. Vi vil tale til jer om VISHED. VISHED om, at venligheden du viste hende, ændrede hendes hjerte. Det ændrede hendes energi. Hendes hjerte blev varm af din kærlighed over for en fuldstændig fremmed. En ændring i hendes hjerte fandt sted og fra nu af, som du bad om ... vil hendes omstændigheder virkelig ændre sig. Blossom: Det ville være så dejligt. Men jeg kæmper med, at min 'gave' kun gik så langt, som det passede mig. Det ville have været for ubelejligt for hende at bo hos mig. Jeg føler, jeg har svigtet. LF: Blossom ... VID, at den venlige handling og det kærlige knus var præcis, hvad hun havde brug for på hendes videre rejse. Du har sat gang i hjulene. Du har vendt bøtten, så at sige. Du kunne bare være gået forbi, men du gjorde så meget mere. Du må stole på, at hvis det var meningen, hun skulle med dig hjem ... ville hun være der med dig nu. Men universet har en anden rejse i vente for hende. Blossom: Jeg må stole på, at alle mine tanker om at bede White Cloud om at ændre tingene for hende ... vil ske. LF: Er det ikke det, vi har talt om, Blossom? AT KENDE DEN INDRE KRAFT OG MIRAKLERNE DEN KAN FÅ TIL AT SKE? At VIDE, at kærligheden, I udvekslede, skabte et mirakel, der ændrer hendes liv og det er grunden til, I havde behov for at holde om hinanden så længe, for at transformationen kunne fæstne sig. Blossom: Jeg vælger at tage jeres ord for sandhed ... og ikke bare forsøger at få mig til at føle mig bedre tilpas. Tak. Jeg tænker på, om jeg vil se hende igen? LF: Det betyder ikke noget. Det rettidige møde fandt sted ... som arrangeret. Blossom: Men pudsigt, gennem mine tårer, da jeg kom hjem ... forsøgte jeg at få mig til at blive bedre tilpas, fordi jeg måske var en engel for hende i dette korte møde ... og indså så, at HUN faktisk var englen for mig. Kærligheden, hun gav mig, var så ægte og det er grunden til, at ord var overflødige. Jeg kender ikke hendes navn, men jeg havde den inderligste udveksling i dag, som jeg er dybt taknemmelig for. Jeg vil lade det ligge her, men tak. Jeg havde brug for at give udtryk for det for at slippe det ... før vi går videre til spørgsmålet, jeg havde planlagt at stille jer. Der var en, som skrev og spurgte ... jeg tænkte, det måske ville hjælpe mange. Som en, der har været optaget af "det" i årtier. Håbet (nogle gange "visheden") om, at store (og til sidst positive) forandringer er i den nære horisont, har givet mig styrke og glæde mange gange, men også mange skuffelser og anfald af tvivl og depression. Andre gange slap jeg mine forventninger og var i stand til at leve i "nu'et", så glad og kærligt som muligt, og jeg havde det godt, men denne tilstand er svær at fastholde gennem livets med- og modgange. Hvordan ville I foreslå, vi styrer igennem dette dilemma? Er det kontraproduktivt at "håbe", at noget "snart" sker. Mens det kan give én styrke, kan det også føre til et lavere "lavpunkt". Men at leve uden forventninger kan enten være styrkende og lyksaligt, men til tider også en smule deprimerende. Over til jer, folkens ... Tak. LF: Vi er taknemmelige for, at dette spørgsmål bliver stillet. De af jer på planeten i denne tid oplever så megen forvirring, skuffelse og vantro over det, som bliver afsløret og vist. Der er intet galt i at 'HÅBE' på en bedre verden at leve i. Der er dog en nemmere måde at 'styre igennem dette dilemma' ... ved at VIDE, at en bedre verden er på vej ... og den bliver SKABT af jer. Det, som vi og mange andre taler om, er vi enige i, kan gøre én nedstemt med hensyn til 'Hvordan' og 'Hvornår' og sandelig 'Hvorfor'. Men samtidig føler vi, det er nødvendigt at tale om de ting, vi har gjort for at forberede jer på de muligheder, der ligger forude. Ens største ønske, antager vi, er at være glad. Hvem kunne bede om mere? Hvis man er glad, er der ikke brug for andet. Lykke ligger i jeres indre ... Den kommer indefra ... DEN ER I JERES INDRE. Derfor foreslår vi, man vælger at fokusere på at finde og være denne lykke. Blossom: Nemmere sagt end gjort på fuldtid, som damen nævnte. LF: Men det forhindrer jer ikke i at 'arbejde på det'. Vi hører, du siger 'Skulle det være nødvendigt at arbejde på det? Burde det ikke være vores naturlige tilstand? Jo, sandelig, den er iboende i jeres naturlige VÆRENStilstand ... for når KUN KÆRLIGE TANKER om alt og alle fylder jeres åndedræt ... der vil I finde lykke. Blossom: Mm. Problemet er, når denne lykkelige blå fugl sidder på din skulder for længe, vil den sandsynligvis uundgåeligt skide på dig! LF: Har I ikke en talemåde, der siger, det bringer held? Blossom: Jo, men jeg har ingen idé om hvorfor? Har I? LF: Det har vi ikke. Men den, som kom med denne VISHED, var sandelig en positiv sjæl. At mestre positiv velbefindende, at sidde i jeres højeste, positive vibration til hver en tid er ikke nemt på grund af programmeringen og fremstillingen hele vejen rundt, som er udtænkt til at få jer til at føle det modsatte. Som vi har påpeget ... JERES KRAFT KAN HÆVE SIG OVER ALT DET. Jeres holdning til flittigt at gøre det, er nøglen til at skabe den fortsatte høje vibration. Blossom: Dog ikke nemt, midt i 'oppositionen' og deres fortsatte energi, som bliver sendt ud for at holde os nede. LF: BEVÆG JER IGENNEM DET. Hvis I ved, det er sådan ... BEVÆG JER IGENNEM DET. Det er en ENERGI ... Alt er en energi ... Ændr jeres følelse. Brug de redskaber, I har fået. Blossom: Jeg er sikker på, I ved, hvor KRAFTFULD Mantraet er. Folk bruger det hele tiden. Det er vidunderligt at høre, hvor meget det spredes og hjælper folk. Så en general tak fra os alle for det. LF: På grund af kraften i det. Kodningen, som er 'knyttet til' jeres æteriske, spirituelle hjerte. Det antænder det med KÆRLIGHED og STYRKE. Det er jeres brændstof, hvis vi kunne sige det på den måde. Så for at fortsætte med forslag til spørgsmålet. Tænk måske ikke på, hvad I 'tror', der skal finde sted, men FØL, hvordan I ønsker, jeres liv skal VÆRE. FØL lykken, som I ønsker at vågne op til hver dag. Blossom: Igen nemmere sagt end gjort. Nogen gange nemt, nogen gange ... er jeg bare ikke i humør til det!! LF: Så tillad jer selv at FØLE det, når det er nødvendigt. I VED, I vil komme tilbage. Det er det eneste, som bliver krævet af jer ... af jer selv. AT GØRE DET BEDSTE, I KAN PÅ ETHVERT GIVENT TIDSPUNKT, ER DET ENESTE, I BEHØVER AT KRÆVE AF JER SELV. Mindre af at slå jer selv oven i hovedet for ikke at være ... EN LEVENDE, ÅNDENDE ... ÅBENBAR ENGEL! Og mere af VISHED om, at sandheden om, hvem I er, ER EN LEVENDE ÅNDENDE ... ikke så åbenbar engel. Med det mener vi, at det ikke er nødvendigt at være ÅBENBAR! I ER BARE. Var du ikke en engel i morges ved dit møde, Blossom? Var den unge pige ikke en engel? Var det ikke ÅBENBART? Men på sådan en diskret måde, at KUN SELVE KÆRLIGHEDEN kan VIDE udvekslingen, som fandt sted mellem jer to. KÆRLIGHED ... KÆRLIGHED ... KÆRLIGHED. Underne, som KÆRLIGHED i/af/som/gennem sig selv kan nå ud til og røre ... går langt ud over, hvad man 'antager', den gør. I ... HVER ENKELT AF JER ... ER DE ELSKENDE AF/FOR DENNE VERDEN. Det, som I får fortalt i disse tider, kan være meget deprimerende. Men VID ... at alt, hvad vi har sagt, er fra vores sandhed ... det er dens timing, der skaber skuffelse. Giv slip på tidsrammer. Vågn op hver morgen velvidende, at I ... som jer ... sjælen, der bor på Jorden i disse yderst vigtige tider ... vil få det bedste ud af dette liv, som er blevet jer givet. VID, I fuldfører opgaven, I kom for at gennemføre. VID, ved at glæde andre og sandelig jer selv er det det allerkraftfuldeste redskab, I har til at befri smukke Moder Gaia for mørket og genoprette FRED endnu engang. VID, I KOM FOR AT GØRE DET. VID, I GØR DET. VID, DET ER GJORT. Bare vent og se, kæreste sjæle. Bare vent og se. Blossom: Ja, vi har ventet længe, jeg tænker, vi kan vente lige så lang tid, som det skal være. Det vil vi bare. Hvilket valg har vi? LF: Jeres valg af holdning er, hvad der hjælper bedst. I VED, hvordan I manøvrerer gennem prøvelserne. Jo længere det varer ... jo mere mestrer I disse færdigheder. I HAR KLARET DET. I ER KRIGERE AF DET STØRSTE LYS. DET LYS HOLDER ALDRIG OP MED AT SKINNE OG VÆRE DET, SOM DET ER ... JER! Blossom: Mange tak. Jeg føler mig meget stærkere og lysere end da jeg begyndte. JEG ER LYSET. JEG ER KÆRLIGHEDEN. JEG ER SANDHEDEN. JEG ER. I taknemmelighed. I kærlig tjeneste. JEG ER. Website: Blossom Goodchild Oversættelse: Margit https://monolithtracker.com/. Linket virker ikke længere, læs om monolitterne i kanaliseringerne af 5. december 2020
Donations for our translators team are received in gratitude is brought together on our other website: Create Your Badge |